bjoerna.dk     Kultursociolog Bjørn Andersen    post@bjoerna.dk


Kanon Holberg: Hvorfor ham?

Version 3.5 - 02.10.2004

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)





Charlotte Sabroe foran Wilhelm Marstrand: »Scene af et bondeliv efter Holbergs Erasmus Montanus«, 1844.
Foto: BA fra Marstrand-udstilling i Sorø.
Maleriet er en gentagelse af et billede fra 1843. Olie på lærred. 80,5 x 105,5 cm.
Udlånt af Statens Museum for Kunst.
Klikker du på fotografiet, kan du kalde ridefogeden frem.





Indhold

Undervisningsministerens kánonudvalg. Klassikerdag

Kánon cum grano salis. En kommentar

Hvad betyder ordet kánon?

En tilføjelse om Albansk kanún

Henvisninger, links

Vagt i gevær! - men på hvilken måde?





Undervisningsministerens kánonudvalg. Klassikerdag




Kánonudvalgets formand, professor Jørn Lund, og undervisningsminister Ulla Tørnæs. Foto: Undervisningsministeriet.


Undervisningsministerens kánonudvalg offentliggjorde 24.9.2004 et forslag til hvilke forfattere man burde læse på de forskellige skoletrin; Holberg er - ikke underligt - én af dem, for Holberg har haft stor betydning for mange senere forfattere.

At dette er tilfældet kom tydeligt frem tidligere samme uge, hvor der 21.9. var klassikerdag med fokus på den gamle. Mange steder landet over var der præsentation, diskussion og oplæsning. Ét af stederne var på Schæffergården i Jægersborg, nord for København.

   

Fra venstre operasangeren Erik Harbo (Blicher), gymnasielæreren Johan Rosdahl (Pontoppidan), teaterforskeren Klaus Neiiendam og ordstyreren, forfatteren Søren Sørensen (Bellman).
Blandt oplægsholderne var også Peter Christensen Teilmann fra Holbergsamfundet, der samme dag havde en kronik i »Politiken« om digitalisering af Holberg: Holberg er død - Holberg længe leve!.
Om digitalisering kan man i øvrigt læse på: http://bjoerna.dk/Holberg/4-aarhundrede.htm. Fotos: BA


Blandt de mange der - på den ene eller anden måde - var blevet positivt inspireret af Holberg var Blicher og Pontoppidan, men i høj grad også den svenske rokokodigter, Carl Michael Bellman, se fx »Fredmans Epistlar«. (At der er forfattere der har syntes mindre godt om Holberg blev strejfet på mødet - og er vigtig viden).

Oplæggene vil - sandsynligvis - blive lagt ud på internettet. Når det er sket, vil der blive etableret et link her.



Erik Harbo har tidligere på året været med til at udgive en dobbelt CD med uddrag fra Det Kongelige Teater's Holberg-forestillinger fra 1948 og frem: »Den Stundeløse«, »Jeppe på Bjerget«, »Jean de France«, »Erasmus Montanus« og flere andre. Udgivelsen er sket på forlaget ClassicO og bygger på Knud Hegermann-Lindencrone's båndarkiv.





Ministerens kánonudvalg har en begrundelse for hver af forfatterne, her følger dén om Holberg:
Vælger man at læse Ludvig Holberg, fordi forældre og lærere siger man skal, har man truffet et højst uholbergsk valg. Selv mente Holberg, i sit Første Levnedsbrev (1728), at man tværtimod bør “undersøge de fra vore fædre nedarvede trosforestillinger, læse de forbudte bøger og tvivle på alt”. Bag denne opfordring til at se på autoriteter med et skævt blik, ligger den europæiske oplysningstids grundlæggende indstilling: at man skal bruge sin egen fornuft, ikke andres, at mennesker af naturen er lige, at “Trældoms stand” er unaturlig, og at det er menneskers pligt at nære “Tolerance udi Religion”. Denne indstilling udmøntede han i et mægtigt forfatterskab, der er krumtappen i de skandinaviske landes civilisatoriske udvikling. At jøder og kvinder skal have ligeret med kristne mænd, at pædagogik skal tage udgangspunkt i eleven, at projektmagere skal måles på deres handlinger og ikke på deres ord, er eksempler på opfattelser, som i dag er selvfølgelige, men kun er blevet det, fordi folk som Holberg havde mod til at tvivle på det modsatte. Det er først og fremmest i hans essays – 64 Moralske Tanker (1744) og 539 Epistler (1748-54) – man ser ham lege tankerne frem. De er en guldgrube, man for alvor vil kunne finde rundt i, når en elektronisk udgave engang foreligger.

Og så var Holberg kunstner. Han levede og åndede i sproget, læste altid, skrev dagligt. Mest opslugt af, hvad man kan med sprog, var han i de få år, hvor han skrev de bedste af sine 33 komedier. Det mærkelige ved dem er, at de hele tiden åbner nye sider. Tag Erasmus Montanus, komedien om bondestudenten, der kommer fra universitetet hjem til landsbyen med ny viden og ny foragt. Han ved, at jorden er rund og bliver tævet til at sige, den er flak som en pandekage. Er Erasmus en komisk nar eller sandhedens tragiske ridder? Læsere og skuespillere har delt snart den ene, snart den anden opfattelse. Hvilket viser at komedien er en klassiker efter den eneste objektive målestok: en tekst der stadig bliver nytolket, aldrig lagt fast på en bestemt betydning. Noget lignende gælder Jeppe på Bjerget, Den politiske Kandestøber og Jean de France. Hos Holberg kan man følge en civiliserende tankegang åbne sig. Hos Holberg kan man møde komediefigurer, der aldrig lukkes.




Der står yderligere et par ting om Holberg i oplægget:
[s. 18:] Konkret kunne vi fx forestille os, at eleverne udarbejder en særlig kanonmappe med både lærerens arbejdspapirer og elevens egne noter og refleksioner fra arbejdet i dansk og evt. andre fag med kanonens forfatterskaber. Et eksempel: Klassen har læst Holbergs Erasmus Montanus, og fysiklæreren er på gæsteoptræden med en forelæsning om 1700-tallets astronomi. Bagefter er der en elev, der spørger: “Det kan da godt være, at Erasmus Montanus er en blærerøv, men han har jo ret. Hvorfor skal han så ydmyges?” Fysiklæreren kender også stykket, interesserer sig for videnskabshistorie og kan bidrage med en perspektivrig tolkning.

[s. 20]: Visse kanonforfatteres stil er egnet til pastiche eller ligefrem parodi. Eleverne kan fx skrive en hjemmeopgave i form af “et eventyr i H.C. Andersen’sk stil”, eller en stump dialog som Holberg kunne have skabt den. De mest vellykkede resultater sammenlignes med mestrene selv og diskuteres.




Kánonudvalgets oplæg kan nedtages som pdf fra: http://pub.uvm.dk/2004/kanon/hel.pdf. Se også: http://presse.uvm.dk/nyt/pm/pm230904.htm?menuid=641015





Kánon cum grano salis. En kommentar

For ikke så mange år siden kunne man have kaldt sådan en fortræffelig beskrivelse for en dialektisk tekst, for med forslaget til en kánon forbindes statslig styring med fri tænkning.

Det er noget af det sværeste at gøre - og noget af det mest nødvendige. Men om det vil lykkes, om man kan løfte sig et trin på denne måde, kan kun praksis vise.

Hvad det handler om er - ifølge udvalget - »at der generelt er behov for en skærpelse af litteraturpædagogikken, således at skolen kan styrke elevernes “litterære kompetence”«.

Det fremgår også at der er behov for at styrke elevernes historiske viden, hvor der formentlig ikke tænkes på noget blot kronologisk, som heller ikke Holberg brød sig om, men på en dybere historisk bevidsthed?

Om en statslig kánon så er en god ting, noget der vil kunne støtte en levende og bevidsthedsskabende pædagogik, kan man diskutere herfra og til evigheden.

Nogle mener Staten skal holde sig fra dén slags ting, fordi statslig styring af litteraturlæsning er en selvmodsigelse.

Andre mener den er overflødig, fordi gode (dvs. gode og egnede) forfattere selv vil »trænge sig på«, og at mindre gode automatisk vil falde ud. Det er fx svært at forestille sig at en elev ikke skulle støde på Holberg én eller flere gange i skoleforløbet.

I sammenhæng hermed kan man tilføje at gode lærere kan få næsten alt til at leve, at mindre gode kan få det hele til at dø, og at bestræbelserne måske snarere burde have fokus på at styrke uddannelsen og »vedligeholdelsen« af lærerne i børne- og ungdomsuddannelserne?

Mange - ikke mindst blandt dem der hersker på Bjerget - har øjensynlig dén opfattelse at der nu skal ske en skærpelse; at tillid til lærerne, deres sunde fornuft og deres professionelle kunnen kan være udmærket, men at det er klogest at hjælpe dem - og eleverne - med en kánon.

I politik og kærlighed kan meget ske; undertiden går det godt.

Baron Holberg er, på de givne forudsætninger, et selvskrevet og meget glimrende medlem af det gode selskab, for han repræsenterer kánon cum grano salis: Styring med et gran salt. Flerstemmighed og modsigelse.


BA


Se evt.: Vagt i gevær! - men på hvilken måde? nedenfor.





Hvad betyder ordet kánon?

Citat fra Kánonudvalgets oplæg:
»Ordet kanon kan følges langt tilbage i tiden. Det er overleveret fra græsk, og det kendes også fra hebraisk. Det betegner en rettesnor, en forskrift, en fortegnelse over tekster eller forfatterskaber, som skal læses. En kanon kan være fastlagt ud fra kulturelle eller religiøse kriterier; den ret, der gælder for den katolske kirke, kaldes eksempelvis kanonisk ret.

Der kan altså være tale om et obligatorisk udvalg af retsregler, hellige skrifter, bønner – eller kunstværker. Og denne brug af ordet er ældre end den aktuelle – om danske litterære forfatterskaber eller tekster. Ordet er historisk set det samme som skytset en kanon. Grundbetydningen er ‘rør’ – og derfra udgår betydningen ‘målestang’, ‘rettesnor’, ‘forskrift’.«

En tilføjelse om Albansk kanún

I Albanien bruges uofficielt og helt i konflikt med Staten - elementer af middelalderlig sædvaneret, der går under betegnelsen kanún.

Sædvaneretten har dybe historiske rødder. Der er elementer der er meget gamle, der er elementer der er stærkt påvirket af gammel italisk tradition, og der er elementer der er påvirket af den katolske kirke. Der er visse paralleller til dansk middelalderret.

Albansk historie er meget kompleks. I den fjerne oldtid indvandrede illyriske stammer, og der skete græske bosættelser. Så fulgte en periode på omkring 500 år hvor Albanien var en del af romerriget, derefter kom folkevandringstiden hvor sláviske stammer indvandrede og i stigende grad dominerede området; engang i 1400-tallet blev Albanien en del af det osmanniske rige. Det nuværende Albanien blev selvstændigt så sent som i 1912.

Kanún blev samlet engang i 1400-tallet, dvs. samtidig med at den Albanske fyrste, Gjerg Kastrioti Skanderbeg, i en kort periode kunne løsrive Albanien fra Osmannerne.

Omkring år 1900 blev kanún nedskrevet af en katolsk munk - og senere udgivet og oversat til Italiensk. Langt senere er der også udgivet en Albansk-Engelsk udgave.

Når man i dag taler om Albansk kanún, tænker man mest på slægtsfejder og blodhævn, fordi begge dele stadig forekommer i det nordlige Albanien. Man har fra Dansk side været involveret i forskellige forsøg på at forlige sådanne fejder.

Hvordan man skal fortolke Albansk sædvaneret er der delte meninger om. Nogle mener at kanún lægger op til fejder og blodhævn, andre at den snarere søger at forhindre dem - og samtidig at vise hvordan man bør bære sig ad, når en konflikt er gået i gang, og hvordan man kan afslutte sådanne konflikter.


Henvisninger

Holberg og naturretten: http://bjoerna.dk/Holberg/Om-Holbergs-Naturret.htm

Holberg om Skanderbeg: http://bjoerna.dk/albansk-historie/Holberg.htm

Skanderbeg's segl: http://bjoerna.dk/albansk-historie/Skanderbegs segl.htm

Den Albanske Mæglingsinstitution: http://bjoerna.dk/dokumentation/mediation.htm

Religiøs tolerance i Albanien: http://bjoerna.dk/tolerance





Vagt i gevær! - men på hvilken måde?




Foto: Forsvaret


I kánonoplægget (s. 17) tales om at nogen måske har forsømt at råbe vagt i gevær. Det martialske udtryk fik mig til at tænke på at der på det senere har været en del diskussion om de sædvaner man kan møde i militær sammenhæng.

En efterretningsofficer siges at have brugt for skrappe metoder under udstationering i Iraq. Amerikanske soldater skal have ydmyget Iraqere både på den ene og den anden måde. For nogle måneder siden var der en heftig diskussion om en ph.d.-afhandling om adfærden blandt danske KFOR-soldater: Var den retvisende eller ej? I Søværnet har der været problemer med omgangsformerne (bl.a. på Grønnedal) - og nu i september 2004 tales der om tilsvarende problemer i Livgarden.

Den slags problemer sætter diskussionen om en litterær kánon i et ganske særligt perspektiv.

Undertiden kunne man tro at de militære lever i en helt anden verden end vi andre. Sandheden er nok at der selv i et lille land som Danmark er mange forskellige verdener eller miljøer, men at der heldigvis er en vis forbindelse mellem dem - og at der også er store fællestræk. Jo tættere forbindelse der er og jo større gennemsigtighed, desto bedre. Er der noget der er brug for i et lille sprogområde er det en kombination af konsensus og effektivitet, men en sådan opnås ikke uden imødekommenhed, musikalitet og gensidig respekt.

Ingen tvivler på at der er brug for moderne ledelse i Forsvaret, men der er - må man formode - også behov for solid efteruddannelse af officererne og stregbefalingsmændene - og for en ny grunduddannelse af de værnepligtige og af de kontraktansatte menige. Omlægningen af værnepligtssystemet giver en god anledning.

Der er tale om noget der er meget svært. Der er behov for militær effektivitet, men samtidig for en højtudviklet samfundsmæssig bevidsthed. Militær professionalisme er noget andet i dag end for blot få år siden.

God uddannelse og udvikling af kulturel forståelse, både forståelse af egen kultur og af andre kulturer, er vigtig - og bliver vigtigere og vigtigere jo mere danskere træder op på den internationale scene.

Her kommer Holberg ind i billedet. Han og mange andre. Litteratur og meget andet.


BA





Hærens Operative Kommando har offentliggjort flg. på: http://www.hok.dk/

Livgarden fremskynder moderniseringstiltag

Som konsekvens af de alvorlige anklager som Værnepligtsrådet retter mod Livgarden i Ekstra Bladet d. 22. september 2004, har Livgarden besluttet at fremskynde en række moderniseringstiltag, der ellers først ville være blevet indført i rammen af et større moderniseringsprojekt.

Af: Presseofficer Livgarden

Det drejer sig primært om tiltag indenfor de kritiserede områder, herunder støtte til vagtgående officerer og befalingsmænd samt skærpelse af Livgardens alkoholpolitik. Ændringerne får virkning fra mandag d. 27. september 2004.

Chefen for Livgarden, oberst Flemming Rytter udtaler: ”Jeg er meget ked af den kritik, der er rejst mod Livgarden i artiklen i Ekstra Bladet. Hvis anklagerne holder stik, er der tale om helt uacceptable forhold. De undersøges derfor nu af Forsvarets Auditørkorps. Jeg har - foranlediget af den rejste kritik - fundet det nødvendigt at fremrykke en række moderniseringstiltag, der ellers først skulle have været iværksat til december.”

Som konsekvens af vedtagelsen af forsvarsforliget i år, iværksatte Livgarden et omfattende analysearbejde med det klare formål at modernisere regimentet til at kunne løfte de kommende opgaver afledt af forliget. Analysearbejdet med konkrete tiltag afsluttes 1. november i år. Ændringerne implementeres med virkning fra 1. december, hvor det første hold værnepligtige med den nye forkortede værnepligt påbegynder vagttjenesten.

Herudover har Livgarden - sideløbende med moderniseringsprocessen - allerede truffet beslutning om en række dispositioner, der vil være medvirkende til at omstille Livgarden til den nye hær og de nye opgaver. Det gælder bl.a. beslutning om at styrke en række stillinger i ledelsen i Vagtkompagniet med ældre og mere erfarent personel, blandt andet med henblik på at sikre en mere tidssvarende mandskabsbehandling.

Hærens Operative Kommando har (ultimo september 2004) foretaget en undersøgelse og offentliggjort en rapport herom, se nærmere på: http://www.hok.dk/more.php?id=1167_0_1_0_M