|
bjoerna.dk Kultursociolog Bjørn Andersen post@bjoerna.dk Ind i Holberg's fjerde århundrede Version 2.1 - 30.08.2004 |
|
|
Holberg's »Den forvandlede Brudgom«, Opført af Sorø Amatør Teater på Tersløsegaard 26.6.2004. Foto: BA
Et livligt år
Til trods for at det i 2004 er 250 år siden at den gamle døde, har det været et livligt år med mange Holberg-aktiviteter. De fleste af mere folkelig, nogle af mere lærd karakter.
Blandt de folkelige tiltag var Sorø Amatør Teater's entusiastiske opførelse af to énaktere, »Den forvandlede Brudgom« og »Sganarels rejse«. Andetsteds har andre teatergrupper givet Jeppe.
Vestsjællands Kunstmuseum har arrangeret en udstilling om Wilhelm Marstrand's Holberg, Kalundborg Museum har sat 1700-tallets rets- og straffesystem i gabestokken - endelig har der været mange foredrag, og endnu nogle er i vente.
Ea Stevns Matzon fra Sydvestsjællands Museum samlede i slutningen af juni norske, svenske og danske Holberg-interesserede til foredrag, diskussion og festivitas på Dianalund - og ved dén lejlighed præsenterede Peter Christensen Teilmann og Gunnar Sivertsen den nye antologi »Ind i Holbergs fjerde århundrede«.
For Holberg-forskerne er det en meget vigtig bog; men indirekte er den af lige så stor betydning for alle andre Holberg-interesserede.
Bogen handler om at digitalisere den gamle. Er det nødvendigt?
Blandt forskere er der ingen tvivl om at Holberg må digitaliseres, dvs. gøres tilgængelig i elektronisk form - og dét i sit fulde omfang; det vil åbne for nye dimensioner i forfatterskabet, og filologer og andre specialister vil få muligheder de ikke har haft før.
Men en digitalisering vil også hjælpe dem der sætter komedier op på store eller små scener - og den vil hjælpe alle dem der underviser i sprog eller litteratur, eller som er frivillige eller ufrivillige »ofre« herfor. »Gamle« værker vil blive tilgængelige på en ny måde, men også sjældent trykte værker vil komme frem til nytte og fornøjelse.
Hvordan skal det så gøres?
Sådan som tingene ligger må man regne med en tidshorisont på mindst 10 år og mange arbejdstimer. 10 år er lang tid, men så lang tid er nødvendig hvis man vil have det hele.
Det hele består i at fastlægge en »autoriseret« udgave (med forskellige varianter), at digitalisere og formidle hele det holbergske tekstkorpus som »det er«, at opbygge et moderne kommentarapparat, og i at samle en omfattende mængde af scenisk materiale og relevante tolkningsbidrag - både fra ældre og fra nyere tid.
Men har vi ikke en »autoriseret« udgave?
Både ja og nej. To centrale udgaver er besørget af Carl S. Petersen og af F.J. Billeskov Jansen. De er meget forskellige, de har store fortrin - og store begrænsninger - men hver på sin måde.
Carl S. Petersen forestod i første halvdel af 1900-tallet en udgave af Holberg's »Samlede Skrifter«, men som flere af bidragyderne til den nye bog er lige ved at sige, så er denne udgave på én gang autoritativ - og næsten ikke til at bruge af moderne læsere. (Petersen's udgave er omtalt flere steder i den nye bog, således af Johnny Kondrup s. 113 ff.).
»Samlede Skrifter« har som princip at gengive den første trykte udgave af de respektive værker, og det er et udmærket princip - men måske særligt i videnskabelig forbindelse?
»Samlede Skrifter« udkom i 18 meget store bind (i et oplag på kun 430 eksemplarer); udgaven omfatter mere end 11.000 store sider eller er det 13.000? (jf. den nye bog s. 44 og s. 129) - og så er den sat med fraktur, dvs. med krøllede bogstaver - når undtages de latinske tekster som Niels Klim der i sagens natur er sat med antikva.
Carl S. Petersen havde sine grunde til at gøre som gjort. Sine meget gode grunde. Men jo mere tid der går, desto mindre tilgængelig bliver hans udgave: »Samlede Skrifter« er blevet et »godt« eksempel på hvordan et storstilet udgiverprojekt er »kæntret« - og dét endda længe før der var nogen der tænkte på elektronisk databehandling.
F.J. Billeskov Jansen udgav omkring 1970 et bredt og udmærket udvalg på ca. 20 % af forfatterskabet, »Værker i tolv bind«, som stadig benyttes af mange. De forskellige genrer er repræsenteret, fx kan man både finde 'Naturretten og Folkeretten', noget af historieskrivningen, dele af essayistikken og flere af komedierne, men der mangler meget. Til forskel fra Petersen's udgave er Billeskov's shinet op på forskellig vis, den er langt mere tilgængelig - bl.a. fordi den er sat med nutidens »normale« latinske bogstaver. (I den nye bog står der flere steder vigtige ting om Billeskov's udvalg, således s. 34-36, 90, 94 og 108-109).
Det Kongelige Bibliotek har foretaget en vis digitalisering af Billeskov's 12 bindsudgave, men denne digitale udgave er svær at benytte, og den har slet ikke alle de muligheder som moderne digitalisering giver, fx mht søgning på kryds og tværs (se nedenfor). Også i dette tilfælde er det rimeligt at tale om en »kæntring«.
Supplementer: Foruden »Værker i tolv bind« har Billeskov udgivet samtlige »Moralske Tanker« og »Epistler«, begge dele i antikva og begge dele med kommentarer.
Desuden findes et uvurderligt hjælpemiddel for de filologisk interesserede, nemlig Aage Hansen's og Sv. Eegholm-Pedersen's »Holberg-Ordbog« i 5 bind som giver mange nyttige tekstuddrag, henvisninger og forklaringer.
Endelig må fremhæves Aage Kragelund's glimrende oversættelser af de latinske levnedsbreve og af Niels Klim. Levnedsbrevene er vigtige i sig selv, men oversættelsen viser desuden hvordan en moderne Holberg kan se ud (et andet moderniseringsforsøg gjorde Henrik Stangerup med Helte- og Heltindehistorierne; herom en anden gang).
Der er konsensus om at bygge på Petersen ... og om at lave en papirudgave
Der synes at være konsensus om at en ny - og digital - udgave af Holberg må baseres på »Samlede Skrifter«, men at der må gøres forskelligt - særligt mht at beskrive varianterne og mht at udarbejde et moderne kommentarapparat.
Tilsyneladende er der også konsensus om at den nye udgave skal trykkes på papir (bortset fra ting der kun vil interessere specialister). Om dét er så vigtigt, er jeg i tvivl om - eller rettere jeg er i tvivl om, hvor vidt det er noget man behøver tage sig på i forbindelse med selve digitaliseringsprojektet, for enhver bør kunne printe dét ud som den pågældende har brug for - og på en måde som er den mest hensigtsmæssige. Man kunne muligvis nøjes med at trykke dét som der er stor efterspørgsel efter - evt. overlade det til kommercielle foretagender?
Nu skal man ikke helt slippe forbindelsen mellem det digitale og det der skal trykkes, men det vil sikkert vise sig at være det mest fremadrettede, hvis man koncentrerer sig om at tænke digitalt (og printbart) - og med sindsro overlader det til senere udgivere at omsætte det digitale til forskellige trykte former. Tænker man både digitalt og trykt, er der en betydelig risiko for uskarphed i tilrettelæggelsen af projektet.
Det er klart at det spiller en rolle i hvilke bind Holberg's værker skal placeres når der tales om trykning af dem, men det er til gengæld ret underordnet når man tænker i den rene digitalisering, for digitalt set vil alle værkerne blive placeret »ved siden af hinanden«. Noget helt andet er hvordan man skal kunne søge dem - og hvordan de skal formidles. Man kan opstille oversigter hvor værkerne står opført alfabetisk, kronologisk og tematisk - og hvorfra man kan linke til det enkelte værk uanset hvilken oversigt man måtte vælge som udgangspunkt.
Der er - i årenes løb - noteret forskellige ting der bør rettes i »Samlede Skrifter«. Det bør man naturligvis gøre i forbindelse med en digitalisering, men ikke nødvendigvis med det samme. Egentlig tror jeg man skal foretage en skarp opdeling: Først bør man digitalisere »Samlede Skrifter« som de er, dernæst korrigere og udbygge. En sådan opdeling vil desuden bidrage til at der hurtigere kommer noget brugbart på bordet.
Ét af de store problemer er at tackle frakturen
Det er ikke helt nemt, men det kan lade sig gøre som jeg har vist andetsteds - og som Gunnar Sivertsen skriver således om (s. 37 f.):
At innscanning av Samlede Skrifter er mulig, vises i det faktum at det allerede finnes et nettsted med en privat Holberg-portal hvor enkelte deler av dette verket er scannet og lagt ut til lesning med fri adgang: http://bjoerna.dk/Holberg/. Nettsiden har et sympatisk formål: å bringe fram i lyset Holberg-tekster som ellers kun er tilgjengelige i Petersens utgave. Dessuten gir nettstedet lenker til de mer autoritative Holberg-tekstene som formidles digitalt fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab hos Det Kongelige Bibliotek.Den sidste bemærkning gav anledning til nogen munterhed omkring middagsbordet i Holberg-portalen, for den omtalte 'ny generation' er næsten 10 år ældre end Mag. Sivertsen, men da han skrev det havde vi endnu ikke truffet hinanden, kun udvekslet e-mails.
Nettsiden viser at en ny generasjon har begynt å læse og gjenutgi Holberg på sin foretrukne måte, og at Holbergs originaltekster - formidlet gjennom Carl S. Petersen - i prinsippet er tilgjengelige for enhver privat utgiver som vil bidra til den merkelige blandingen av ny opplysningstid og elektronisk marked som vi har fått på internett.
En udvidet database over hele Holberg-universet
Peter Christensen Teilmann foreslår i sin artikel at man opbygger en udvidet database over hele Holberg-universet. Denne database skal ikke blot omfatte hvad Holberg selv har skrevet, men også hvad der er produceret af afvigende udgaver - fx af forskellige teatre - og hvad der er skrevet af indsigtsfulde kommentatorer. Ved siden af denne database skal der opbygges et komplekst formidlingsapparat, således at materialet kan fremtræde i en række former der er tilpasset de mange forskellige typer af brugere og deres særlige forudsætninger.
Peter Christensen Teilmann har fuldstændig ret. Sådan burde det virkelig være. Især hvis man havde langt flere ressourcer end det er tænkeligt at der kan skaffes fra de forenede danske og norske kongeriger. Men mindre kan gøre det, og meget kunne i øvrigt tale for en etapevis opbygning.
Måske skulle man overveje en ændring ... en slags genvej?
Opgavens omfang og sværhedsgrad, og dens store krav til økonomiske, materielle og personelle ressourcer får mig til at foreslå at man ændrer projektet, at man udvider opgaven, samtidig med at man - paradoksalt nok - forenkler den en smule og gør den noget mere overkommelig.
Ændringen skulle bestå i at man ikke indleder med at scanne »Samlede Skrifter«, men at man derimod begynder med at nydigitalisere Billeskov Jansen's 12 binds-udvalg, enten på basis af den eksisterende scanning i PDF-format eller på basis af en ny scanning. Den nuværende digitale udgave har sine fortrin, men også sine store ulemper. Materialet findes nemlig som enkeltstående facsimiler i PDF-format der ganske vist kan læses og udprintes side for side, men hvori der ikke kan søges digitalt - og desuden som meget »flade« ASCII-filer der end ikke er korrekturlæst.
Samtidig med at man digitaliserer »Værker i tolv bind«, kan man stille og roligt bygge den organisation op som er nødvendig for at få has på de »Samlede Skrifter« ... og skaffe de nødvendige midler.
»Værker i tolv bind« kan - med visse forbehold - betragtes som en delmængde af »Samlede Skrifter«. Det giver følgende muligheder og konsekvenser:
- Man kan forholdsvis hurtigt og billigt få produceret et solidt Holberg-udvalg i digital form, som man kan printe fra, som man kan søge i på kryds og tværs, og som man kan klippe i efter behov. Digitaliseringsopgaven ville kunne løses på halvandet til to år af én person på fuld tid - incl. korrekturlæsning - og tilsvarende hurtigere, eller langsommere, hvis man kan anvende flere medarbejdere eller hvis opgaven ikke kan løses på fuld tid.
- I anden omgang kunne man tage Billeskov's udgave af Epistlerne (de Moralske Tanker findes nemlig allerede i brugbar form) og evt. Kragelund's udgave af de latinske levnedsbreve.
- Når man - i tredje omgang - går i gang med »Samlede Skrifter« kan man, hvis det foretrækkes, undlade at scanne og OCR-behandle de tilsvarende partier dér, man kan i stedet koncentrere sig om at finde, markere og kommentere afvigelserne.
Elektronisk format
Det nævnes et par steder i den nye bog at man skal være omhyggelig med at vælge elektronisk format, og det er ganske rigtigt. Claus Huitfeldt henviser til erfaringer fra tilsvarende projekter og anbefaler at følge en bestemt standard, TEI (efter Text Encoding Initiative, jf. www.tei-c.org; siderne på dette site ser dog umiddelbart ikke særlig levende ud).
Det er sket mere end én gang at et konsortium eller en projektgruppe har forløftet sig på en edb-opgave, og der kan nævnes en række mere eller mindre strandede eller nødlidende projekter fra det offentlige Danmark. Dette leder frem til en formodning om at det må være det bedste, hvis man sætter tæring efter næring og hvis man løser opgaven med standardudstyr og standardprogrammel. Formodningen understøttes af at kommende brugere nok vil få det nemmest hvis også de kan bruge normalt udstyr og programmel. Jo enklere, desto bedre; jo mere normalt, desto bedre.
Tingene udvikler sig, og på edb-området - eller digitaliseringsområdet - med enorm hast. Standardmaskiner bliver hele tiden større, hurtigere og billigere. Alt dette er til gavn for et Holberg-projekt. Samtidig bliver forskellige typer af programmel mere og mere »grafiske« og mere og mere sofistikerede, hvilket har en mere sammensat konsekvens: På den ene side må man regne med at dét specialprogrammel man bruger i dag bliver forældet. At dét man bruger i morgen også vil blive forældet, og at der kan opstå problemer når man skal omsætte fra én applikation til en anden. På den anden side kan man gøre meget spændende ting i overmorgen man har svært ved at forestille sig i dag.
For så vidt angår den grundlæggende digitalisering vil jeg foreslå at man slår koldt vand i blodet og bruger en så simpel (og tidløs) teknik som overhovedet muligt, det behøver resultatet ikke at blive fladt af. Man skal gengive tekst og layout på en hensigtsmæssig måde, det er klart. Man skal også etablere flere lag - fx et rent tekstlag og en serie af supplerende lag til forskellige formål. Men heller ikke meget mere. I øvrigt skal man huske at netop simple produkter - efterfølgende - er de letteste at modellere eller videreudvikle til det ene eller det andet formål og de letteste at bruge som input i aktuelle applikationer.
Ved siden af den grundlæggende digitalisering kan man etablere én eller flere databaser med supplerende materiale. Fx ville det være oplagt på et tidspunkt at indlægge Holberg-Ordbogen.
Måske kan man lære noget af dén måde man bygger tekniske bykort op? Dataene kan stå i simple databaser (der med tiden videreudvikles) og behandles af systemer der er under stadig udvikling. Man kan fremkalde nøgne kort med vejnet og matrikler. Man kan fremkalde et lag med elektriske installationer. Et lag med vandinstallationer. Et lag med kloakinstallationer osv. Lagene - eller mulighederne - kan aktiveres og de-aktiveres efter konkret behov, ligesom man kan zoome ind og ud. Endelig kan særligt autoriserede personer tilføje rettelser, både egentlige fejlrettelser og ændringer af de respektive installationer. Nogle få har brug for at kunne se alle ting og alle detaljer, men nok sjældent på én gang, de fleste har et meget begrænset behov, hvad enten det vedrører et særligt aspekt eller en særlig detaljeringsgrad.
Noget lignende kan man overveje når det kommer til Holberg, men mens man tænker og eksperimenterer og planlægger og organiserer og skaffer penge - og alle disse ting er meget nødvendige med så stort et projekt - kunne man se at få digitaliseret »Værker i tolv bind«, Epistlerne m.v. Hvis de 12 bind var tilgængelige i en moderne elektronisk udgave, ville det være et stort skridt fremad - og være meget nyttigt for den »almindelige« bruger.
Et eksperiment
Jeg har i 2003 gjort nogle erfaringer med at digitalisere Kong Christian Den Femtis »Danske Lov« af 1683 - se nærmere på: http://bjoerna.dk/DanskeLov. Erfaringerne kan nok have en vis relevans i relation til en digitalisering af Holberg.
I dette projekt var udgangspunktet V.A. Secher's videnskabeligt funderede og kommenterede udgave. Jeg besluttede at producere følgende udgaver på grundlag af dén:
Hver af disse tre udgaver er desuden (hvad der er meget nemt) produceret i PDF-format med henblik på udprintning. Alle formaterne - HTML, TXT og PDF er robuste formater, og de er meget udbredte. Én af egenskaberne er at det er forholdsvis overkommeligt at eksportere fra HTML, TXT eller PDF til helt andre formater som fx forskellige tekstbehandlingssystemer.1) En grundudgave - incl. Secher's noter - i HTML-format.
2) En afledt udgave - excl. noterne - ligeledes i HTML-format.
3) En afledt TXT-udgave - excl. noterne.
Ulempen ved at operere med disse varianter er at det kræver omhyggelighed og systematik at rette fejl, men det er til at overkomme og det mere end opvejes af fordelene: Det er lykkedes at etablere udgaver til en række forskellige formål og til flere forskellige brugertyper.
Planche fra Dianalund-seminaret, juni 2004. BA
De der har problemer med at læse
Forresten er der ikke en eneste af forfatterne der - så vidt jeg har opdaget det - nævner at en digital udgave giver særlige muligheder for dem der er synshandicappede - eller for dem der har visse læseproblemer.
Allerede i dag kan man indstille sin browser til at vise en tekst med særlig store bogstaver, og tilsvarende kan en PDF-side forstørres når den ses på skærmen. Desuden kan man anvende en gratis talesyntese til oplæsning af HTML-sider. (Måske burde man udvikle en særlig udgave til at læse gamle tekster med andre skrivemåder og et andet ordvalg end man bruger i dag?).
En henvisning
Project Runeberg ved Linköping Universitet er i færd med at digitalisere et stort udvalg af ældre dansk, svensk og norsk litteratur, incl. forskellige opslagsværker. Her kan man finde enkelte Holberg-tekster. Grunden til at jeg peger på Runeberg er at man har fået en række praktiske erfaringer som det nok kan være værd at sætte sig ind i, uanset om man bryder sig om den friske måde dette projekt gennemføres på eller ej. Se nærmere på: http://www.lysator.liu.se/runeberg/.
Holberg forbidden?!
Tekniske ting med småt: Når det drejer sig om Holberg's egne tekster, er der »frit slag« hvad angår rettighederne. Når det drejer sig om oversættelser, kommentarer og fortolkninger, er det helt anderledes. Dér gælder de sædvanlige regler om ophavsret, og derfor kan man ikke - uden videre - indlægge de mange spændende ting der foreligger fra de senere år. Men selvfølgelig kan der findes løsninger, fx kunne det arrangeres at man kun kan komme til at bruge visse dele mod betaling.
»Samlede Skrifter« er så store og tunge og tykke at de ikke er helt lette at bakse på plads i en moderne A4-skanner, men umuligt er det dog ikke. Når man for alvor går til biddet, vil det imidlertid være hensigtsmæssigt at anskaffe »store« scannere - og at skære bindet op. På dén måde kan man foretage en automatiseret indscanning, - og så kan denne del af processen foregå ret hurtigt.
Et første produkt kunne være en publicering af de »Samlede Skrifter« - dvs. i fraktur - enten på nettet eller på DVD eller begge dele; en sådan publicering ville være temmelig nem at arrangere, og den ville være nyttig for en del forskere og særligt interesserede.
|
|
»Ind i Holbergs fjerde århundrede.
Det faglige og det kulturelle grundlag for en digitaliseret og nykommenteret udgivelse af Ludvig Holbergs samlede værker - i bogligt og digitalt medie« redigeret af Peter Christensen Teilmann og Gunnar Sivertsen Museum Tusculanums Forlag, København 2004, 206 sider. Indbundet, ISBN 87-7289-890-9 Dkr. 200. |
