Skanderbegs segl

English edition: The seal of Scanderbeg

Udgiver: Kultursociolog Bjørn Andersen

Kontakt: post@bjoerna.dk







Gjergj Kastrioti Skanderbeg, d. 1468. Albansk adelsmand, i Osmannisk tjeneste hvor han avancerede til General. Senere leder af et oprør mod Sultanen og Generalkaptajn for Albanerne. Skanderbeg har haft og har stadig stor betydning for Albanernes nationale selvforståelse. Der var mange 'ude i Europa' der i 1500-, 1600- og 1700-tallet regnede Skanderbeg for en af Civilisationens store forkæmpere mod Osmannerne. I 1800-tallet og 1900-tallet fik han ikonografisk betydning for den voksende Albanske nationale bevægelse. Klik på billedet, hvis du vil se det i lidt større format. Billedet er fra engang i 1500-tallet og det findes i Uffizierne i Firenze.

Der findes et glimrende foretagende i Århus der hedder »Sfinx«, som på én gang er tidsskrift, bogforlag og rejsearrangør - og alt vedrørende Middelhavslandenes historie og arkæologi. Se: http://www.hum.au.dk/sfinx/TidsskriftetSFINX.html.

I det nummer af tidsskriftet der udkom i marts 2003 er der en spændende artikel om Skanderbeg, skrevet af dr. Peter Pentz - arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet.

Udgangspunktet for artiklen er at der på Nationalmuseet findes et segl som måske har været Skanderbegs, men helt sikker kan man ikke være.

Man ved fra gamle optegnelser at seglet har været i Det Kongelige Kunstkammer i 1634. Hvornår det er erhvervet - og hvorfor - vides ikke, men sikkert fordi Skanderbeg havde status som én af Civilisationens store forkæmpere. På et tidspunkt er seglet blevet solgt til private, og i 1839 købte Nationalmuseet det på en auktion.




Foto: BA. Klik på billedet, hvis du vil se det i lidt større format.

Seglet er - så vidt det kan ses - lavet af messing, det er 6 cm på den længste led - og vejer omkring 280 gram. Inskriptionen der er på græsk - og i sagens natur spejlvendt - oplyser at Alexander (= Skender) er både kejser og konge. Kejser over 'romerne' og konge over tyrkerne, albanerne, serberne og bulgarerne.

Skanderbeg har imidlertid aldrig været i en stilling, hvor han kunne påberåbe sig nogen af delene. Han var leder af Albanerne, for det lykkedes ham at samle de Albanske fyrster i et oprør mod den Osmanniske Sultan - men egentlig kongestatus havde han ikke, og hans lederstatus var næppe uanfægtet.

At Skanderbeg påberåbte sig kejserværdigheden er mystisk, men kan tyde på at seglet er fra tiden efter at det Østromerske rige blev omstyrtet i 1453. Det er i dén sammenhæng at den byzantinske dobbeltørn er kommet med som centralt motiv.

Konge over serberne og bulgarerne har Skanderbeg aldrig været - og ikke noget der bare »lignede«.

Det er en mulighed at seglet er 'designet' i forbindelse med at Skanderbeg søgte at få støtte til at iværksætte et veritabelt korstog mod Osmannerne, og så er det ikke utænkeligt at der både kunne og skulle prales. Det er også muligt at det er fremstillet mens han opfyldte sine vasalforpligtelser over for Kongen af Neapel ved at bistå denne med albanske tropper på den italienske side af Adriaterhavet. Og endelig er det tænkeligt (og måske det mest sandsynlige) at det er Skanderbegs familie der har fået fremstillet stemplet efter hans død - formentlig engang i 1500-tallet, dvs. samtidig med at der i øvrigt var røre om Skanderbeg - bl.a. i forbindelse med udgivelsen af Marinus Barletius' værk om Skanderbeg - se nærmere i artiklen om Holberg.


Jeg har spurgt magister Karsten Fledelius - som er en kender af det gamle Byzans og, som man véd, også af de aktuelle forhold på Balkan - hvordan han opfatter de tre lys. Han skriver:

De tre lys kunne være de tre folkestammer, Skanderbeg betragtede sig om kejser/konge over, d.v.s. albanerne, grækerne og slaverne. På mig virker hans titulatur godt nok overdrevet, men ikke usandsynlig for tiden.

Pius II havde forsøgt at købe Mehmet II til at antage kristendommen mod at blive anerkendt som kejser, d.v.s. efterfølger til de byzantinske. Men det reagerede han ikke på.

På den baggrund er det meget rimeligt, at Skanderbeg har gjort krav på den byzantinske trone og derfor antaget dobbeltørnen, han var jo den eneste fyrste tilbage på Balkan, som kunne gøre det.

Også antagelsen af navnet Alexander er interessant, med flere referencer.

Det er muligt, at der er træk ved seglet, som gør, at en sigillograf ville placere det i tiden efter Skanderbeg. Men hvad symbolikken angår, finder jeg det ikke usandsynligt, at den stammer fra Skanderbegs egen tid.




Skanderbegs borg i Kruja. Borgen er bygget engang i Middelalderen og forstærket af Skanderbeg. Da Osmannerne havde fået kontrol med området efter Skanderbegs død blev borgen ombygget. Klik på billedet, hvis du vil se det i lidt større format.

Om ørne- eller dobbeltørne-symbolet kan læses nærmere på: http://bjoerna.dk/dokumentation/oernen.htm

Én af dem der skrev om Skanderbeg var Ludvig Holberg (d. 1754). Det gjorde han dels i »Sammenlignede Historier«, dels i Epistel 383. I Epistlen skriver baronen:

»Af alle verdslige Forfængeligheder er ingen, som udi kort Tiid er saa stærkt tilvoxen, som Titler. En Borger skæmmer sig nu ved at hede Ærlig og Agtbare; en Borgermester ved at kaldes Højviis; en Skolemand ved at kaldes Højlærd, og den ringeste Rangs-Person ved at kaldes Ærlig og Velbyrdig, som tilforn var den Store Cantzlers Titel. De, som ere højere i Rangen, have derfore maatt tiltage sig andre meer glimrende Titler; saa at det er alleene den Titel af Majestet, som Kejsere og Konger have sig forbeholden: Og staar det på, hvorlænge de samme ville beholde den for sig selv alleene. Den Epirotiske Første Scanderbeg, en af de største Heldte, som Verden haver tilvejebragt, vilde ingen anden Titel føre, end Christi Soldat. Hvis man nuomstunder caracteriserede en Lieutenant eller Fænrik saaledes, vilde han slaa Kryller paa Næsen«.

Om »Sammenlignede Historier« se: http://bjoerna.dk/albansk-historie/Holberg.htm.



VicePM, UM Ilir Meta (Albanien) besøger Ramush Haradinaj i Kosóva (tv). På væggen et billede af Skanderbeg. Bemærk det Amerikanske flag (klik på billedet hvis du vil se det i en større udgave).

Man kan læse mere om Skanderbeg i »Krudttønden i baghaven«, Søborg 1999 (se: http://bjoerna.dk/albansk-historie/krudttoenden.htm )


Rom-interesserede kan finde en Skanderbeg-statue på Albaniens Pladsen (Piazza Albania). Se på: http://www.annasromguide.dk/personer/scanderbeggiorgiocastriota.html



Du må citere hvis du angiver hovedsidens adresse: bjoerna.dk ... Siderne om Albanerne: bjoerna.dk/albanerne.htm ... Søgning på internettet: bjoerna.dk/soegning.htm