Albanien: Mæglingsinstitutionen


Foundation »Conflict Resolution and Reconciliation of Disputes«


Udgiver: Kultursociolog Bjørn Andersen

Kontakt: post@bjoerna.dk


1. udgave - Juni 2003


Mariana Semini



Korruption og kriminalitet hærger. Der er mange konflikter. En lille organisation forsøger - med dansk støtte - at løse nogle af konflikterne. Samtale med formanden, Mariana Semini, og den daglige leder, Rasim Gjoka

Albanerne døjer med en velvoksen korruption og har et betydeligt eksportoverskud, hvad angår organiseret kriminalitet. Mange af de store BMW'er og Benz'er i Tiranas gader har højst tvivlsomme papirer. En del af det byggeri, der skyder op, er finansieret af sorte penge. (Man kan høre et indslag herom på DR Radio P1's »Orientering« 11.6.2003; det er af journaliststuderende Tobias Havmand).

Albanerne vil gerne med i det gode selskab - NATO og EU - og forsøger at balancere mellem, hvad amerikanerne kræver, og hvad europæerne forlanger - og det er ikke altid nemt. For ikke så længe siden skrev albanerne under på en aftale med amerikanerne om at kortslutte den nye internationale straffedomstol, men samtidig gør man, hvad man kan for fortsat at få penge fra EU's fonde.

Man lever i høj grad af tilskud udefra, og af hvad der bliver sendt hjem af familie - hvad enten det er legalt tjente penge, eller penge der er tjent »på gaden«. Vareeksporten er derimod minimal. Produktionsapparatet er slidt ned, infrastrukturen er ikke til at råbe hurra over, men dog i bedring - og det er overordentlig svært at tiltrække risikovillig kapital fra udlandet. Unge mennesker med god uddannelse gør, hvad de kan, for at slippe væk og få en karriere i et land, hvor det skulle flyde med mælk og honning.



Korruptionen

Mange dommere, anklagere og politifolk er hæderlige mennesker i almindelig nordeuropæisk forstand. En del er ikke. Ikke fordi de ligefrem ønsker at være uhæderlige og korrupte, men fordi det er så svært at lade være, når kollegaen kan købe det ene og det andet ved at »tage sig betalt«. Det er mere eller mindre dagens orden at få penge for et bestemt resultat eller en hurtigere behandling; hvorfor så være så dum at sige nej? Fra tid til anden bliver der fyret en ineffektiv politichef eller nogle korrupte toldere, men det ser ikke ud til at det hjælper overvældende meget, heller ikke efter at Fatos Nano erobrede statsministerposten sidste sommer. Nu skal der ryddes op, sagde han.



Der er 16. juni 2003 taget endnu et initiativ. Statsminister Nano har nedsat en Task Force mod Korruption. Ved bordet fra v.: Minister Luan Rama, Chefstatsanklager Theodhori Sollaku og Minister Blendi Klosi. Bagest bl.a. den Amerikanske chargé d'affaires Elizabeth Shelton og Statsminister Nano i samtale. Th Politidirektør, oberst Bajram Ibraj. Dette billede kan forstørres ved at klikke på det.



Et nyt Albanien pr. flyvende tallerken?

Der er mange albanere, der véd, at man graver sin egen grav ved at »stå til« og ved at finde sig i den organiserede kriminalitet. Nogle af dem har imidlertid fuldstændig opgivet ævred og håber kun, hvis de overhovedet håber, at amerikanerne og europæerne vil gøre dét, der er nødvendigt. De håber, når de er mest optimistiske, at det nye Albanien vil arrivere pr. flyvende sølvtallerken.

Men sådan virker tingene selvfølgelig ikke. Korruption og organiseret kriminalitet forsvinder, når albanerne påtager sig det fulde ansvar - ikke et sekund før. Det er også, hvad der er blevet sagt gennem mange år, senest af den engelske ambassadør og af OSCE's ambassadør - og tingene bliver sagt mere og mere højlydt.



Gamle mønstre og nye skurkestreger

Når staten ikke er, hvad den burde være. Når embedsmænd, dommere og politikere ikke opfører sig korrekt, så falder den almindelige borger tilbage til gamle mønstre eller finder på nye skurkestreger. Man ordner tingene selv - mand og mand i mellem, eller konflikterne »bider sig fast«.

Undertiden udvikler konflikterne sig til slægtsfejder - den ene og derefter den anden bliver slået ihjel i overensstemmelse med uskrevne regler om blodhævn. Sådanne regler gjaldt vidt omkring i Albanien i middelalderen, senere mest i de fjerneste bjergegne.

Særlige fejderegler har udviklet sig blandt kriminelle bander - svarende til reglerne i den italienske mafia. Én af de vigtigste regler er dén om omertà: Man »taler« ikke til udenforstående. Man løser problemerne selv.



Mæglingsinstitutionen

For nogle år siden blev der taget initiativ til en særlig institution - mæglingsinstitutionen 1 - der skulle tage sig af en række private uoverensstemmelser. Efter forskellige tilløb - og med betydelig støtte fra Danmark, fra Norge og fra Soros' »Open Society«-foundation - kom man i gang, og i 1999 kunne Parlamentet vedtage en lov om mægling. Blandt dem der hjalp med at komme i gang var landsdommer H. H. Brydensholt 2.



Mariana Semini og Rasim Gjoka i København

For nylig var bestyrelsesformanden, juristen Dr. Mariana Semini, og den daglige leder, sociologen Rasim Gjoka, i København, hvor jeg talte med dem og fik en række oplysninger. I de første år løste man nogle uoverensstemmelser, men udviklingen tog for alvor fart i 2001 og 2002. Nu er man oppe på at løse over 2.000 sager om året. Mæglingsinstitutionen er blevet indarbejdet og kendt rundt omkring - og den er kommet længere »ud i landet«.



Rasim Gjoka


Knap 40 % af de løste konflikter drejede sig om ejendomsforhold, mens 20-25 % havde med kriminelle forhold at gøre. Kriminelle sager kan tages op, når ofret er indstillet på at man skal forsøge sig med mægling og forsoning. Der er en vis skævhed - for relativt mange ejendomskonflikter, omkring 40%, udspillede sig i den sydligste ende, i Berat, i Korça og i Vlora; denne slags konflikter findes over hele landet, men - ud fra tallene for løste konflikter - er der ret få af dem i hovedstaden. Der er det andre ting, der brænder på.

Mæglingsinstitutionen har beskæftiget sig med slægtsfejder og blodhævn, der stadig florerer, og som giver mange problemer - især i det nordlige. Nogle børn og unge må holdes hjemme fra skole af frygt for deres liv, men der er dog sket en vis bedring af situationen. I 2002 løste man godt 30 sager af denne type - de fleste fra Shkodra og fra Kurbin (et område lige nord for Skanderbegs Kruja); sådanne konflikter har relativt stor betydning - og den er en del større, end man skulle formode ud fra tallene.


Se statistiske oversigter over antal løste konflikter i 2002: De enkelte konfliktkategorier fordelt på distrikter - og: De enkelte distrikters profiler mht kategorier.



Tirana

Der er forligt flest sager i hovedstaden Tirana (sammenlagt næsten 1.000 sager) - hvad der ikke er så mærkeligt, derefter følger den nordlige by Shkodra. Tirana er i de senere år vokset enormt, og der er bygget mange legale - og illegale - huse. årsagen er, at mange albanere fra de mindre byer og fra landdistrikterne håber, at de kommer tættere på lykken ved at flytte til hovedstaden. Det er ikke sikkert, de har ret. Trafikken er også vokset i betydelig grad. De fleste konflikter i Tirana-området drejer sig om hvem der er ansvarlige for skader - og om kriminelle forhold.

Der har været sager i den vigtigste havneby, Durrës, men ret få, når man tager byens størrelse og betydning i betragtning. En vigtig årsag er at mæglingsinstitutionen ikke er slået helt igennem dér, og at man kun har haft én mæglingsmand til rådighed, endda på deltid.



Dibra

I forhold til befolkningstallet har der været temmelig mange sager i Dibra-området, men skyldes formentlig, at der gennem et par år har været særlig opmærksomhed på dette område; det er her, at danske politimyndigheder er involveret i udviklingsprojekter.



Der er kun én vej: Dialog

For at mæglingsinstitutionen skal kunne gøre sig forhåbninger om at løse en konflikt, må den selv være neutral. Ellers vil det være umuligt at få begge parter til at indse, at en konflikt både kan og skal løses.

Mæglingsinstitutionen har ingen magtmidler. Den kan ikke sikre, at et kompromis vil blive efterlevet, og den er derfor nødt til at arbejde længe og grundigt med at opbygge en dialog mellem parterne. Det er ikke nok, at den ene eller den anden part siger, at den vil indgå et kompromis. Der skal mere til. Begge parter skal respektere hinanden, også selv om de står med fødderne i forskellige traditioner.

Man vil være nået langt, dén dag det er blevet en udbredt opfattelse i befolkningen, at der er bedre måder at klare en konflikt på end ved at gå i håndgemæng - eller dét der er værre.



Albanien er i en overgangstilstand

Når det er så svært at få »tingene til at glide«, hænger det sammen med, at det albanske samfund er i en overgangstilstand. Det er ikke så længe siden, man var underlagt et socialistisk diktatur under Enver Hoxha. Det er endnu kortere tid siden, at samfundet var ved at falde helt fra hinanden som følge af stor fattigdom, pyramideskandaler og voldsomme politiske uoverensstemmelser. I 1998 blev en fremtrædende politiker - Azem Hajdari fra Demokraterne - dræbt ved et attentat, og så vidt man kan se var det et led i en større fejde i det nordlige Albanien.

020402 Der har været et opsigtsvækkende attentat i Tropoja-området, 2 blev dræbt - Ilir Gusturani (27) og Rasim Lumneshi (36) - 2 blev såret - Hysen Byberi [Halim Biberaj] og Izet Dushaj - af en maskeret Kvinde ved eller i »Ervin«-baren i Bajram Curri. Politiet kom hurtigt til stede og skød varselsskud, men Kvinden undslap i en bil. Zylfie Haklaj (37?), Kemilærer i Kërnash, nævnes som ansvarlig. Hun er Lillesøster til andre Haklaj'er der er blevet dræbt i de senere år (sagen har relation til attentatet på Azem Hajdari); det siges at hun har svoret at hun ikke vil giftes, men hævne sine Brødre.

020429 Hajdari-sagen: Jaho Mulosmani [Salihi] er blevet idømt fængsel på livstid, Ismet Haxhia 20 års fængsel, Isamedin Haxhia 2 1/2 års fængsel og Izet Haxhia 25 års fængsel (in absentia). Fatmir Meta blev erklæret uskyldig. Motivet skal have været hævn. Vidnerne Astrit Mudaka og Petrit Cakrri så Retten væk fra; de skulle være utroværdige.

Tidligere Chef for Efterretningstjenesten - Fatos Klosi - er blevet 'afhørt' i Parlamentsudvalget. Dr Berisha har - skriver én af aviserne - påstået at Klosi stod bag drabet på Azem Hajdari (1998). »ATA« skriver 021022:

The ex-Director of State Information Service (SIS) Fatos Klosi rejected the charges brought up against him by Democratic Party chairman Sali Berisha to Parliamentary Investigation Commission on the activity of SIS. »I don't consider a testimony, that of chairman Berisha, but a political declaration«, Klosi stated for media, adding that «all what he said was coined«. According to the ex-director of SIS Fatos Klosi, »the chairman of opposition is using a policy of lies«. Regarding »the inclusion in SIS of the workers of former-State Security, a theme touched up also by DP chairman at today's session of his testimony, Mr Klosi clarified that »law does not forbid them work in National Information Service«. Whereas regarding the demands of ex-Prime Ministers to resign, Klosi stated that »such a thing was demanded only from the former Prime Minister Pandeli Majko, whereas the former-Prime Minister Fatos Nano (actually Prime Minister) has demanded the resignation through a confidential letter on September 28 1998«. The chairman of Democratic Party Sali Berisha confessed at today's meeting to Parliamentary Investigation Commission on the activity of SIS. Further on, he answered to the questions of the members of this commission, Gazmir Bizhga and Edi Paloka. Present at the meeting was also Fatos Klosi, who gave his explanations to this Commission yesterday.

Fra den anden side af »salen« taler man om at der har været visse relationer mellem Bashkim Gazidede (Efterretningschef under Præsident Berisha) og Arkan. »ATA« skriver 021019:

The head of the Democratic Party, Sali Berisha, declared on Saturday afternoon after arrival from Lisboa, Portugal, that he had no information about a possible meeting of the former head of National Information Service (NIS), Bashkim Gazidede, with Serb terrorist Zheljko Raznjatovic, nicknamed Arkan. Asked about the truth of the statement of Public Order Minister Luan Rama on a Gazidede-Arkan meeting in Shkoder in 1995, Berisha said that »Arkan might have met with Rama or friends of Luan Rama, I have no information on this issue«. He added that the truth is that the pyramid schemes have been built with Arkan's money and it is very clear who has built them. The DP chairman, Sali Berisha, did not express himself against promoting investigations into the activity of the secret service, also for the period when he was at the head of the Albanian state. »I am in favour of any kind of transparent investigation and this can be done by anyone who wants,« said Beirsha. But one should not forget that »for four years NIS has been investigated by a totally unilateral commission and and it has failed to bring any concrete charge against any of its workers, beginning with its leader Gazidede down to the most simple worker«. Berisha did not say anything about the request presented recently for the politicians who have collaborated with the secret service to quit the political scene. »I prefer not to express myself about this, as I should first be acquainted with the results of the parliamentary investigation,« said Beirsha. Public Order Minister Luan Rama declared on Friday evening at the »Albanian« programme, on »Top Channel« that »Zheljko Raznjatovic, known under the pseudonym Arkan, had come to Albania at the peak of the fight in former Yugoslavia and had met with the head of the National Information Service, Bashkim Gazidede«

På den ene side er der en statsmagt, på den anden side bliver den ikke respekteret fuldt ud i alle kroge af samfundet. Der mangler noget.

Samtidig er man kommet et godt stykke væk fra det gamle klan- og familiesamfund, hvor klanernes bajraktarer 3 og familiernes ældste kunne - hvad der er flere eksempler på - træde ind og afmontere nogle af de mest tåbelige konflikter.

Sidst men ikke mindst er der skrigende sociale forskelle i Albanien. Der er ganske vist en del, der profiterer af samarbejdet med omverdenen og af dén trafik, der går fra Durrës til Kosovo. Der er også adskillige politikere og andre ledere, der har deres på det tørre. Økonomisk set.

Og så er der lederne af forskellige kriminelle bander, der lukrerer på de store »lufthuller« - og på at mange politikere og embedsmænd lukker øjnene, når der falder et par seddelbundter eller andre gode »ting«. Men der er også knap et par millioner, der har det på det jævne eller endda temmelig hårdt. De bedst stillede er dem, der har fået et arbejde i en solid virksomhed. Men mange tramper rundt i et ineffektivt landbrug. Andre er legalt eller illegalt taget til Grækenland eller Italien for at arbejde som landarbejdere, opvaskere eller arbejdsmænd. Og mange - alt for mange - er som sagt draget til Tirana for at se, om der dog ikke skulle vise sig »noget«.



Mæglingsinstitutionen må reorganisere

Mæglingsinstitutionen har skaffet sig stor succes i de sidste år, og man har opstillet et ambitiøst program - som skal tilgodese de mange tilflyttere, der er kommet til hovedstaden, og den store del af befolkningen, der lever »langt væk« i mere eller mindre utilgængelige områder.

Man skal gennemføre dét kunststykke på én gang at ekspandere og samtidig at rationalisere for at få de økonomiske og ressourcemæssige ender til at mødes.



Ungdommen

Mæglingsinstitutionen bruger forskellige midler for at blive kendt og benyttet - man holder seminarer og kurser, man skriver artikler og giver interviews. Hvis institutionen skal blive andet end en døgnflue, må den »brede« sig som ringe i vandet, og den må have fat i de unge.

I et land som Albanien - hvor man stadig kan finde patriarkalske træk - ville det være godt, hvis man kunne få familiefædrene med, men skal man se realistisk på det, må man koncentrere sig om de unge jurastuderende, lærerstuderende, journalister og politifolk. Og så må man have fat i interesserede gymnasie-, seminarie- og universitetslærere.



Nu kan det være nok!



Teksten betyder: »Nu kan det være nok med blodhævn!«

Det er sikkert en lignende tankegang, der har ligget bag et initiativ som »Mjaft« - der nærmest betyder: Nu kan det være nok!.

OSCE og den engelske ambassade i Tirana har postet midler i en »græsrodsbevægelse«, der skal appellere til unge mennesker. Der er arrangeret demonstrationer, koncerter og udstillinger i protest mod korruption og slendrian - og for at overvinde den meget udbredte apati. Man har fået fat i nogle, særligt nogle ildsjæle.

Det er tænkeligt, at et sådant initiativ vil løbe ud i sandet efter et stykke tid - men er der nogle, der er blevet inspireret, er der nogen der har fået ændret opfattelse, så er det et skridt på vejen.


Henvisninger:

Mæglingsinstitutionen kan findes på: http://www.afcr-al.org

Mjaft på: http://www.mjaft.org

Der er omfattende materiale begge steder - både på albansk og engelsk.

Hans Henrik Brydensholt: »De nordiske landes bidrag til udviklingen af forvaltnings- og retssystemer i tredje lande« (pdf-fil)

Man kan læse mere om blodhævnstraditionen i »Albanske Studier 2002«.

Her gennemgås bl.a.:

Edith Durham: »High Albania« (etnografisk rejse i begyndelsen af 1900-tallet)
Sami Bey Frashëri: »Æresordet« (skuespil)
Ismail Kadare: »Ufuldendt april« (hvor der i øvrigt optræder en mæglingsmand)
Anne Knudsen's disputats »En ø i historien« (om slægtsfejder og blodhævn på Korsika)
Nadije Osmani: »Forbandede ære«

Se i øvrigt om projektet ret og uret blandt Albanerne på: http://bjoerna.dk/ret-og-uret/oversigt.htm (siden er under opbygning).


Fodnoter:

1 På engelsk hedder den: Foundation »Conflict Resolution and Reconciliation of Disputes«.

2 Donorlisten omfatter: DANIDA, Soros, det norske 'Mediation Board' og FRESTA-netværket.

3 Egentlig et tyrkisk ord der betyder fanebærer. En bajraktar var en klanleder.


Du må citere hvis du angiver hovedsidens adresse: bjoerna.dk ... Siderne om Albanerne: bjoerna.dk/albanerne.htm ... Søgning på internettet: bjoerna.dk/soegning.htm