|
bjoerna.dk Kultursociolog Bjørn Andersen post@bjoerna.dk Marstrand og Holberg Version 1.6 - 08.11.2004 |
|
|
Charlotte Sabroe foran Wilhelm Marstrand: »Scene af et bondeliv efter Holbergs Erasmus Montanus«, 1844. Foto: BA
Gentagelse af billede fra 1843. Olie på lærred. 80,5 x 105,5 cm.
Udlånt af Statens Museum for Kunst.
Klikker du på fotografiet, kan du kalde ridefogeden frem.
Vestsjællands Kunstmuseum udstiller i sommeren 2004 en række af Wilhelm Marstrand's Holberg-billeder - både skitser og fuldt gennemarbejdede malerier.
I forbindelse med udstillingen er der udgivet et katalog med forord af museumsfolkene Charlotte Sabroe (Vestsjællands Kunstmuseum) og Ulla Strømberg (Teatermuseet i Hofteatret) og en artikel af teaterforskeren Bent Holm (Københavns Universitet).
Marstrand var fascineret af Holberg's komedier og af figurerne i dem. Han lod sig inspirere af forskellige teateropsætninger, men skabte sit eget Holberg-univers, der må have haft betydelig gennemslagskraft, for i lang tid var det udbredt at opfatte Marstrand's gengivelser som særligt autentiske, som nogle der udtrykte traditionen, for nu ikke at sige: opfattelsen på bjerget [se note].
Bent Holm anbefaler at man skiller tingene ad. Holberg's Holberg for sig. Marstrand's Holberg for sig. Argumentet er at Marstrand jo ikke var Holberg's samtidige, men en fremtrædende maler fra Guldalderen, dvs. fra en tid der var helt anderledes end Holberg's, en tid hvor udfordringerne - også de kunstneriske - stillede sig på en anden måde.
Hvis man vil spille autentisk Holberg, kan man prøve at rekonstruere en brydning mellem det bastante og det raffinerede. Så kan man tage fat i »den store galskab, skarpheden, som var drivkraften i Holbergs projekt«, mener Bent Holm. Der er eksempler på bid hos Marstrand, fortsætter han, men ikke i hans Holberg-malerier. Her er man mere i retning af det pittoreske.
Måske har Bent Holm ret? Men på billedet ovenfor er der dog - teaterhistorisk autenticitet eller ej - taget godt fat om nogle af de grundlæggende spændinger i Erasmus.
Studenten står som bleg missionær og afslører at landsbyen - åndeligt talt - er flak som en pandekage, men har ikke fattet at hans kritik er helt ved siden af, og at han selv er den mest overflødige af dem alle, den grinende bondedreng og den stoltserende hane inklusive.
Det hele er blevet til et spørgsmål om at synes og om at dominere, og i dét spil falder Erasmus ynkeligt igennem uanset sine færdigheder som akademisk disputør. Han er på intet tidspunkt en virkelig udfordring, hverken for den oppustede degn, der kan affærdige ham med det rene nonsens, eller for ridefogeden, som ikke forstår de fine ord, men dog alligevel behersker situationen. Forundret - men i fuldkommen harmoni - betragter fogeden det sære fænomen, bondesønnen der har sluppet jordforbindelsen.
Her hjælper hverken følsom pædagogik eller moderlige tårer; der er kun ét at gøre (skal man tro komedien), at tvinge Erasmus ned på jorden, gøre ham til soldat og lære ham at acceptere bondesamfundets gentagelser og regularitet gennem hårdhændet militær eksercits.
Han bli'r klogere, siger han selv, det onde er fordrevet; han lover løjtnanten at bruge sin lærdom fornuftigt for at slippe for militæret og for at få enden på komedie.
Mange ville måske stille sig tilfredse her, ikke Holberg. Han viser sit underfundige mesterskab ved at opgive dén moderation han ellers er den energiske fortaler for. Bonden Jeronimus får Erasmus til at indrømme at Jorden er flak. Vil Erasmus ikke acceptere meningen på bjerget, ingen Lisbed.
Lidt uskyldigt hykleri må der altså til?
-
Vi ved fra nogle af Holbergs skrifter at han satte stor pris på fornuftige og driftige bønder; de var nødvendige og fortjente respekt. Det var desuden først i 1755 at regeringen indbød til drøftelser om landbrugets forhold og dermed lagde op til en meget nødvendig reformering.
På Marstrand's tid var man kommet et langt stykke med en grundlæggende omstilling, men når det nu er Erasmus han vil fortælle om, er det vel ikke rimeligt at vente at omstillingen skulle vise sig i billedet; og motivet - modsætningen mellem det luftigt fortænkte og det jordisk ræsonable - var (og er) stadig relevant.
Marstrand's Erasmus er et spændende billede der er fremragende komponeret - se personopstillingen og alle dyrene der supplerer personerne; det er hele rejsen værd at tage til Sorø og se figurerne i øjenhøjde.
Note:
Man kan spille autentisk teater på flere forskellige måder. Man kan forsøge at ramme et bestemt historisk indhold eller en bestemt historisk form. Eller man kan spille på en måde der er særlig relevant for publikum. Der er ikke nogen af disse måder der er mere korrekt end de andre; selv foretrækker jeg teater der er aktuelt vedkommende.
Links:
Udstillingen med Marstrands Holberg-billeder kunne ses på Vestsjællands Kunstmuseum i Sorø (http://www.vestkunst.dk/) frem til 12. september 2004.
Teatermuseet i København viser udstillingen fra 1.12.2004 (http://www.teatermuseet.dk/). Teatermuseet skriver:
»Teatermuseet i Hofteatret på Christiansborg Ridebane genåbner til julesæsonen d. 1.12. 2004 med særudstillingen "Holberg hos Marstrand" i det nyrenoverede museum.Erasmus-billedet: KID - Kunst Indeks Danmark: http://www.kid.dk/Vark.asp?ObjectId=8739. Klikker du på billedet på KID, kommer det frem i større format (omend kun i S/H).
Med malerier fra en række Holberg-forestillinger vises det nære forhold maleren Marstrand havde til forfatteren Holberg. Fra museets samlinger suppleres med fotos fra danske teateropførelser samt danske bladtegneres opfattelse af Holberg på teatret. På Hofteatrets scene vil Holberg-kostumer fra de seneste årtiers teateropførelser give en ekstra kolorit. Udstillingen har været vist i sommermånederne i Sorø på Vestsjællands Kunstmuseum, hvor den blev meget fint modtaget i pressen. Katalog til udstillingen er allerede udkommet.
Museets placering oven over De Kongelige Stalde på Christiansborg Slot i Eigtveds gamle bygning er både krævende og udfordrende. El-installationerne fra midten af det 20. århundrede bliver af sikkerhedsmæssige og æstetiske grunde nu erstattet af skjult lys og klassiske spots. De gamle gulvplanker bliver slebet, og i teaterrummet placeres nye bænke, som er inspirerede af gamle Casino-bænke. De tidligere teaterstole bliver for de bedst bevaredes vedkommende udstillet på 2. balkon.
Den allerede eksisterende café udvides og det samme gælder bogladen, hvor bøgerne i øvrigt allerede kan købes på nettet via museets hjemmeside.
Ved genåbningen vises udstillingen Holberg hos Marstrand og i hurtigt tempo følger siden hen større og mindre særudstillinger.«
Andre Marstrand-billeder ifølge KID - Kunst Indeks Danmark: http://www.kid.dk/KunstnerVarker.asp?ObjectId=218
Litteratur:
Gitte Valentiner: »Wilhelm Marstrand. Scenebilleder. En monografi«, Gyldendal, København 1992.