Formålet med lovforslaget er at gennemføre nye og mere tidssvarende regler om forældelse af fordringer. Lovforslaget vil bl.a. indebære - at forældelse af fordringer fremover reguleres ved ét sammenhængende regelsæt, som kun fraviges i det omfang, der er fastsat regler herom i anden lovgivning - at forældelsesfristerne for de fleste dagligdags fordringer forkortes - at forældelseslovens regler ikke kan fraviges ved forudgående aftale til skade for en forbruger. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med L 166.

I ikrafttrædelsesbestemmelserne står:

§ 29. Loven træder i kraft den 1. januar 2008.

Stk. 2. Fra lovens ikrafttræden ophæves Danske Lov 5-14-4 og lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer, jf. dog § 30, stk. 1.

§ 30. Loven finder anvendelse også på tidligere stiftede fordringer, som ikke inden ikrafttrædelsesdagen er forældet efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 2 og 4. Forældelse indtræder dog tidligst den 1. januar 2011, medmindre fordringen inden dette tidspunkt ville være forældet såvel efter denne lovs bestemmelser som efter de hidtil gældende bestemmelser. I det sidstnævnte tilfælde anvendes det seneste tidspunkt for forældelsens indtræden.

Stk. 2. Indtil den 31. december 2017 er fristen efter lovens § 3, stk. 3, nr. 3, dog 20 år efter tidspunktet for fordringens stiftelse for fordringer på forholdsmæssigt afslag i købesummen vedrørende fast ejendom på grund af forurening af jord.

Stk. 3. Afbrydelse af forældelse, der har fundet sted før lovens ikrafttræden, har virkning som afbrydelse efter denne lov, selv om den ikke er sket på den i loven foreskrevne måde.

Stk. 4. Lovens § 26, stk. 2, finder alene anvendelse på aftaler, der indgås eller forlænges efter lovens ikrafttræden.

§ 31. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Loven - med supplerende materiale - kan downloades fra: http://bjoerna.dk/DanskeLov/L165-Foraeldelse.pdf [PDF 4.7 MB]. Bemærk PDF-bogmærkerne.

Omtalte L 166 handler om »at gennemføre de ændringer af forældelsesregler mv. i anden lovgivning, som det samtidig fremsatte forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) (L 165) giver anledning til«.

Tak til Lars Næsbye Christensen der har gjort mig opmærksom på lovforslag L 165 og på vedtagelsen.

---

Danske Lov kan betegnes som en kasuistisk lov [casus = enkeltsag]. Ganske vist er lovens bestemmelser organiseret i de seks 'bøger' efter emne, og ganske vist er straffebestemmelserne forsøgt organiseret efter Moselovens 10 Bud, men de enkelte bestemmelser i DL er - som Stig Iuul skriver - »affattet kasuistisk, da den samler alle de regler, som var fastslået gennem tidligere stykkevis lovgivning eller gennem mere eller mindre tilfældige enkeltafgørelser. Den, der som dommer skulle være bunden af lovens ordlyd, ville gang på gang komme til kort i det praktiske retsliv. At forstå de enkelte bestemmelser i Danske Lov som udslag af en almindeligere sætning, som lovens forfattere blot ikke havde haft i deres magt at formulere, er derfor gang på gang en nødvendighed [...]«. Se nærmere i: Stig Iuul's artikel: »Kommissionsdommen over Struensee og Brandt« i: »Historisk Tidsskrift« 1974, København, s. 153-182. Citatet er fra s. 166.

---

Denne udgave er for de historisk interesserede. Der er noget for dem der vil læse på enevældens historie, men også for dem der er særligt interesserede i retshistorien, i sproghistorien, i den kirkelige historie eller i den maritime. Én af de 6 bøger, som »Danske Lov« består af, handler om retsforhold. Én om præster og kirker. Én om søret - endelig én om strafferetten.


Det er længe siden at »Danske Lov« sidst er blevet udgivet. Vi skal mere end 50 år tilbage for at finde en brugbar udgave. Dét der er behov for i dag er dog næppe en ny papirudgave, men en elektronisk som man kan søge i, kopiere fra og lave forskellige undersøgelser på.




Christian V på Kongens Nytorv, midt i et område der fra gammel tid blev kaldt Hallandsåsen. Rytterstatuen - Hesten - er skabt af Abraham César Lamoureux (ca. 1635-1692) og blev »afsløret« i 1688, hvor den dannede centrum i en 'krins', en omkreds af træer. Lamoureux stammede fra Frankrig, arbejdede i Sverige fra 1664 til 1680 og kom derefter til Danmark. Lamoureux skabte statuen i bly, og anbragte - pga den betydelige tyngde - en figur: Avind, Misundelsen - til at understøtte hestens hov. Figurerne nederst i hjørnerne symboliserer visdom, heltemod, styrke og ære. Efterhånden sank statuen sammen, og i 1945 blev den erstattet af en bronzestatue. Foto: BA, december 2003. Billedet kan forstørres ved at klikke på det. Se evt. Slots- og Ejendomsstyrelsens: http://www.ses.dk/71e0029


For ca. 20 år siden undersøgte forskeren Allan Karker sproget og kom langt. Men som han selv skriver, ville man kunne nå en del længere ved at gå elektronisk til værks. Nu er det blevet muligt at gøre det, og jeg er så småt begyndt med at lave nogle helt elementære tællinger.

Foreløbig kan det siges at »Danske Lov« fylder knap 100.000 ord, men at de 100 mest brugte varianter dækker over så mange som 50.000. Det mest brugte ord er »og« der tegner sig for næsten 10 % af samtlige ord. Blandt de mindst brugte ord er 'tjenestefolk'; tjenestefolk optræder nemlig kun 10 gange - men fylder dog en hel del mere i indholdsmæssig forstand.

Mere interessant er det at »Danske Lov« holder vand i sproglig henseende.

Selvfølgelig er der passager der er svære at tyde for en moderne læser, men i det store og hele er teksten til at forstå. Årsagen er at lovens fædre prøvede at udtrykke sig klart og ligefremt, og at de undgik de mange svulstigheder, som barokkens litteratur vrimler med.


Otto Kalkar: »Ordbog til Det Ældre Danske Sprog (1300-1700)« findes på internettet på adressen: http://www.hist.uib.no/kalkar/


Arkivar Karl Peder Pedersen undrer sig - rimeligt nok - over at jeg har talt op hvor mange gange »med mindre« forekommer i »Danske Lov« (se: anmeldelse på »Historie Online«). Der viste sig at være så mange som 117.

Umiddelbart kan sådan en optælling virke helt i skoven, men måske ligger der noget interessant og kalder på en analyse? I hvert fald undrer jeg mig over at der findes så mange modifikationer i lovteksten.

Der er muligvis - men det vil jeg se nærmere på senere - tale om et særligt juridisk eller litterært stiltræk, der ikke kendes andetsteds eller andetsteds i dét omfang? Foreløbig er jeg - meget hurtigt - gået alle steder efter for at se om brugen af »med mindre« svarer til en nutidig brug (og det ser ud til at være tilfældet).

---

I introduktionsartiklen fortælles om nogle af de personer der var involveret eller som af andre grunde kalder på opmærksomhed.


Én var Griffenfeld. Griffenfeld lå i mange henseender på en mere fornuftig udenrigspolitisk kurs end Kongen og var langt mere begavet, men det kunne næppe have gået ham anderledes end det gjorde, for han gik for vidt i at udplacere Kongen.




Billedet er fra A. D. Jørgensen's Griffenfeld-biografi, der udkom i 1894.


Christian V's halvbror - Ulrik Frederik Gyldenløve - var én af Griffenfeld's gode venner og allierede; senere kom de tilsyneladende på kant af hinanden. Gyldenløve anses for at have været en begavet regent i Norge, men var - særlig i sine yngre år temmelig »vild«. Gyldenløverne udgjorde en del af Kongehusets magtbasis, så meget mere som de ikke var en del af den gamle jordadel. Ulrik Frederik var i øvrigt dén Gyldenløve der var gift med Marie Grubbe. Ved Christian V's død trak han sig tilbage fra statstjenesten og fra hoffet; han døde nogle år efter i Hamborg.


En tredje person var en besynderlig skæbne, præsten Jacob Worm, som lagde sig ud med alt og alle lige fra stedfaderen Thomas Kingo, til biskoppen i Viborg og til kongen selv, Christian V.

Worm gjorde det så grundigt at han blev dødsdømt, men Kongen benådede ham dog heldigvis efter nogle måneder, hvad der muligvis har været planen hele tiden. I stedet for at skulle tabe hovedet slap han med at blive sendt til de varme lande, hvor han endte sine dage nogle år senere.

Worm var irriterende, men sikkert fuldstændig ufarlig, ikke desto mindre fandt »man« at det var nødvendigt at slå hårdt ned.

Havde Worm levet i dag, havde han nok snarere påkaldt sig lægelig, psykologisk og litterær interesse end kriminalistisk eller politisk.

Trankebar




Billedet er fra 1600-tallet og hænger på Skokloster, Sverige. Denne udgave er kopieret fra www.trankebar.net

Worm blev sendt til den danske koloni Trankebar, der blev etableret af Ove Gjedde, som var udsendt af Christian IV.

Worm prøvede på at blive »salonfähig«, og han blev rehabiliteret for så vidt som han igen fik embede; men altså dér - og ikke i Danmark. Dette skyldtes formentlig at man ikke kunne få andre til at være sognepræst i Trankebar. Hjem kom Worm aldrig trods hans stærke ønsker herom; der var absolut ingen i statsledelsen der kunne få lyst til at involvere sig i et sådant eksperiment.

Worm blev involveret i en meget heftig personstrid mens han var derude. Den rettede sig mod kommandanten og guvernøren Axel Juul, der henrettede nogle af de »obsternasige« og jog andre væk. Der blev udsendt en særlig kommissær som - til sidst - fængslede Juul og tog ham med til København. Juul vandt ganske vist dén sag der blev rejst mod ham, men han tabte tilsyneladende i enhver anden henseende.

Worm tilkendegav sin mening - imod Juul - men dette tilsidesatte Højesteret. En mand der havde været dødsdømt for majestætsfornærmelse var i overensstemmelse med Danske Lov ubrugelig som vidne.

En kreds af danskere arbejder i disse år med at skaffe midler til at renovere og restaurere danske bygningsværker i Trankebar. Se nærmere på: www.trankebar.net




Foto: Kåre Lund Pedersen [2012]

---

Man havde præsterne til at holde øje med folk. Enevældens system var et sindrigt og omfattende system, hvor man forsøgte at få folk til at blive på deres plads - både i geografisk og hierarkisk henseende. Man havde ganske vist ikke et landpoliti, men man havde sognepræsterne - og godsejerne havde ridefogederne.

Én af præsternes vigtigste opgaver var at holde øje med menigheden, at udskrive rejsepas og at tage de nødvendige initiativer til at rette op på moralen.

Forholdene var ganske anderledes end i dag, for dén gang skulle man gå i kirke. Og ikke noget med at påstå at man havde været i nabokirken i stedet. Det stod i loven at det var sognekirken man skulle komme i.


Man kunne ikke »melde sig ud«, i det mindste ikke uden stort besvær. Nogle løb af tjeneste alligevel og skaffede sig arbejde i én af byerne, andre strejfede omkring. Var man omstrejfer kunne man måske få noget ved at tigge, men i mange tilfælde var der ingen anden udvej end at blive tyv eller røver.

---

Loven er ikke en samfundsbeskrivelse, men udtryk for officiel »ønsketænkning«. Den historisk interesserede kan komme et pænt stykke ad vejen ved at fordybe sig i »Danske Lov«, men loven er selvfølgelig ikke en beskrivelse af hvordan forholdene var, snarere en beskrivelse af hvordan de burde være - og en beskrivelse af hvordan man skulle forholde sig over for dem, der ikke makkede ret. »Danske Lov«'s 6' bog er spændende læsning. Den er bygget over de 10 Bud - Dekalog'en - og der er tænkt på mange ugerninger.


Forhåbentlig har man ikke rejst alle de sager der kunne rejses og forhåbentlig er dommerne faret med lempe. Men i nogle tilfælde måtte man løbe an på en kongelig benådning. Nok skulle der strammes op. Nok skulle Enevælden vise at den var der. På den anden side kunne det også gå for vidt. Så kunne man - som Griffenfeld - slippe med at blive sat i fængsel i omkring 20 år eller - som Worm - med at blive forvist.





»Danske Lov« gjaldt ikke for Holsten, men heller ikke for Slesvig (her var man henvist til »Jyske Lov«). Nærmere kan læses i Højesteretsdommer Frants Thygesen's artikel i »Danske og Norske Lov i 300 År«, som Ditlev Tamm redigerede og udgav i 1983. Kortet stammer fra A.D. Jørgensen's Griffenfeld-biografi, der udkom i 1893. Som man kan ane var magtforholdene i Hertugdømmerne overordentlig komplicerede.

---

Personerne omkring Danske Lov

Project Runeberg - der hører hjemme på Linköpings Universitet - har digitaliseret »Dansk Biografisk Leksikon«'s 1' udgave der udkom i perioden 1887-1905. Teksten findes dels i facsimile, dels som OCR-behandlet tekst. Teksterne skal læses med et vist forbehold, dels fordi de er præget af deres tid, dels fordi historikerne har samlet yderligere materiale og af forskellige grunde har justeret eller ændret vurderingerne.

Hovedredaktør var C. F. Bricka, der blev Rigsarkivar i 1897. Udnævnelsen var formentlig en stærkt medvirkende årsag til at V. A. Secher - udgiveren af Danske Lov - forlod arkivet. Bricka er biograferet på http://runeberg.org/dbl/19/0007.html ff.

Her kan findes artikler om en række af de personer der var med til at udarbejde Danske Lov - som har en særlig relation til den eller som i øvrigt er omtalt i introduktionshæftet:

Kong Frederik III	http://runeberg.org/dbl/5/0295.html ff.
Kong Christian V	http://runeberg.org/dbl/3/0503.html ff.
Ulrik Frederik Gyldenløve	http://runeberg.org/dbl/6/0352.html ff.
Hannibal Sehested	http://runeberg.org/dbl/15/0498.html ff.
Christoffer Gabel	http://runeberg.org/dbl/5/0514.html ff.
Joachim Gersdorff	http://runeberg.org/dbl/5/0623.html ff.
Peder Griffenfeld	http://runeberg.org/dbl/15/0373.html ff.
Søren Hansen Kornerup	http://runeberg.org/dbl/9/0376.html ff.
Peder Lassen	http://runeberg.org/dbl/10/0118.html ff.
Rasmus Vinding	http://runeberg.org/dbl/19/0116.html ff.
Jacob Worm	http://runeberg.org/dbl/19/0269.html ff.
Thomas Kingo	http://runeberg.org/dbl/9/0172.html ff.
V.A. Secher	http://runeberg.org/dbl/15/0463.html ff.

Rettelser og tilføjelser til 1' udgave af »Biografisk Leksikon« findes på: http://runeberg.org/dbl/19/

---

Du må citere hvis du angiver hovedsidens adresse: bjoerna.dk

---