bjoerna.dk     Kultursociolog Bjørn Andersen    post@bjoerna.dk


Carl S. Petersen

Version 1.2 - 30.08.2004

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)






Carl Sophus Petersen blev født 29.4.1873 i Købelev på Lolland, hvor hans far var gårdejer - efter at have forsøgt sig i Amerika.

Forældrene solgte gården og flyttede til København - blandt andet for at give sønnen mulighed for at komme på Vestre Borgerdyd gymnasium og for senere at læse på universitetet.

På Vestre Borgerdyd havde han sprogforskeren og matematikhistorikeren J.L. Heiberg som rektor - og Verner Dahlerup som dansklærer. Dahlerup blev senere professor i nordiske sprog.

Petersen blev student i 1891 og cand.mag. i 1899 med dansk som hovedfag og latin og græsk som bifag.

Petersen underviste i sin studietid i gymnasiet og fortsatte hermed nogen tid efter sin eksamen, men i 1901 fik han ansættelse på Det Kongelige Bibliotek. Han avancerede - og blev i 1924 chef for biblioteket. I 1943 blev han pensioneret som 70-årig (hvilket var almindeligt dengang).

I et par år efter Genforeningen arbejdede han - på Regeringens anmodning - uden for Det Kongelige Bibliotek med at reorganisere biblioteksvæsenet i Sønderjylland.

Petersen blev gift i maj 1902 med Agnes Marie Bertelsen, men hun døde ganske få år efter, i 1906.

Petersen deltog i forskellige drøftelser om en udvikling af folkebibliotekerne - men arbejdede især for at udvikle Det Kongelige Bibliotek som Nationalbibliotek og for at etablere en arbejdsdeling mellem de forskellige typer af biblioteker. Han gjorde - på Det Kongelige Bibliotek - en særlig indsats for at indsamle 'håndskrifter' og privatarkiver.

Det er skrevet om Petersen at han havde 'et stærkt temperament og en stor vitalitet', at han var 'en frodig og særpræget personlighed', at han i sine bedste år var meget udadvendt og selskabeligt anlagt, at han var god for 'muntre og fyndigt formede fortællinger og anekdoter' og 'at hans kraftig røst gav genlyd i bibliotekets hvælvinger'. Han udviklede over årene en utålmodighed og rastløshed som biblioteksleder - hvad der muligvis hang sammen med de mange økonomiske begrænsninger der blev lagt på offentlige institutioner, og som var en følge af de generelle økonomiske problemer i samfundet i tiden op til 2. Verdenskrig.

Petersen var uhyre flittig og udgav mange bøger. Først udgav han (sammen med A.A. Bjørnbo) værker om ældre kartografi, senere analyserede han de ældste udgivelser af Holberg's »Peder Paars«, så udgav han gennem nogle år - sammen med nordmanden Francis Bull en 'Holberg Årbog', og endelig udgav han Holberg's »Samlede Skrifter« fra 1913 og mange år frem.

Petersen interesserede sig også for andre forfattere og udgav således værker af forfatteren J.L. Heiberg, af Paludan-Müller og af Grundtvig. Endelig skrev han en litteraturhistorie om tiden frem til Holberg - og en bog om arkæologi!

Københavns Universitet tildelte ham æresdoktorgraden i 1929.

Carl S. Petersen døde 7.10.1958 på Diakonissestiftelsen, 85 år gammel.

Carl S. Petersen havde testamenteret sin store bogsamling til 'Den Holberske Stiftelse Tersløsegaard'. Et antikvariat - Andr. Fred. Høst & Søn - satte samlingen til salg og udgav i dén forbindelse et særligt katalog. Svend Dahl skrev i indledningen:

»Over Carl S. Petersens ydre fremtoning var der ikke meget af det, man sædvanligt forestiller sig ved en bogmand. Det rødmossede ansigt og den kraftige skikkelse kunne snarere lede tanken hen på en jorddrot eller en forstmand, i al fald på en mand med megen friluftsbeskæftigelse. Og dog tilbragte Carl S. Petersen i næsten et par menneskealdre sit liv mellem bøger, den halve dag i Det kongelige Biblioteks millionsamling, aftenen i sit hjem på Frederiksberg, hvor hvert rum - selv entré og soveværelse - var beklædt med tætbesatte reoler.
...
Allerede som ganske ung begyndte han at samle. Det var på en tid, da mange nu kostbare bøger kunne købes billigt, og da meget af det, der nu sjældent kommer for, var let at få fat i. Carl S. Petersen var ikke bibliofil i den forstand, at han lagde vægt på det udsøgte bogudstyr, på luksustryk eller på historiske bogbind. Men han ofrede i tidens løb meget på at lade sine bøger iklæde gode, solide bind af lignende typer, som Det kongelige Bibliotek benytter, smukke i deres nøgternhed, og han plejede sine bøger med omhu. Deres snorlige opstilling på hylderne viste hans sans for ydre orden, og på tilsvarende måde sørgede han for den indre orden: bøgerne var opstillet systematisk, og skønt han ingen katalog havde over dem, var det ham let straks at finde den bog, han søgte. «


Kilder: Artikel i 'Salmonsens Konversations Leksikon' (bd. XIX, 1925), Palle Birkelund's artikel i 'Biografisk Leksikon' og Svend Dahl's indledning til »En Humanists Bibliotek. Overbibliotekar dr.phil. Carl S. Petersens bogsamling« (Andr. Fred. Høst & Søn, katalog nr. 215, 1959).