Lovforslaget er som bekendt i meget vidt omfang en genfremsættelse af lovforslag nr. L 219, som blev fremsat sidste år af Frihed 2000's medlemmer, men som ikke nåede at blive færdigbehandlet.

Med lovforslaget lægger forslagsstillerne op til en formel ophævelse af en lang række forskellige retsforskrifter. Begrundelsen er, at det drejer sig om retsforskrifter, som er uden juridisk relevans, eller som kan ophæves, fordi deres indhold er opfyldt.

Ifølge forslagsstillerne bør sådanne love og regler udtrykkeligt ophæves, fordi de er med til at mindske overblikket over det samlede danske regelkompleks, og fordi forældede og overflødige regler medvirker til at reducere borgernes respekt for lovgivningen.

Forslagsstillerne har også henvist til, at de pågældende regler i helt særlige tilfælde vil kunne være udslagsgivende i en konkret retstvist, hvilket forslagsstillerne ikke mener er hensigtsmæssigt. Under førstebehandlingen af lovforslag nr. L 219 sidste år roste jeg Frihed 2000 for deres initiativ og for det store stykke arbejde, der lå bag forslaget. Og jeg vil da også gerne rose forslagsstillerne i dag, fordi de ikke bare har genfremsat det gamle lovforslag i uændret form. Det fremgår af lovforslaget, at forslagsstillerne har foretaget en grundig gennemgang af de kommentarer, der er fremkommet til lovforslag nr. L 219, bl.a. i forbindelse med Justitsministeriets besvarelser af spørgsmålene fra Retsudvalget. Der er således ingen tvivl om, at der ligger et stort stykke arbejde bag det lovforslag, der nu er fremsat. Noget andet er, om man så er enig i de kriterier, som forslagsstillerne opstiller som begrundelse for at ophæve de mange forskellige retsforskrifter. Og det er her, at regeringens og forslagsstillernes veje begynder at skilles. Lovforslaget omfatter ligesom lovforslag nr. L 219 en række love, som må antages at have udtømt deres formål. Det gælder f.eks. de mange love om anlæg af jernbanestrækninger og broforbindelser og veje samt love om afholdelse af folkeafstemninger, som altså foreslås ophævet. Jeg har tidligere givet udtryk for, at den retsopfattelse af ophævelse af anlægslove m.v., der fremgår af lovforslaget, forudsætter, at der tillige foretages en gennemgang af det samlede danske regelkompleks for at afklare, om der er andre retsforskrifter, som ikke er medtaget i lovforslaget, men som vil skulle ophæves ud fra de samme argumenter, som fremgår af lovforslaget. Det er med andre ord min opfattelse, at der i givet fald bør ske ophævelse af alle love af den type, der har udtømt deres formål, og ikke kun nogle tilfældigt udvalgte love. Jeg kan se af bemærkningerne til lovforslaget, at forslagsstillerne har taget dette synspunkt til sig. De har derfor foretaget en udførlig beregning af, hvor lang tid det vil tage at gennemgå samtlige bind af Lovtidende fra 1871 til og med år 2000 og finde frem til samtlige anlægslove m.v. samt vurdere, om de pågældende love bør ophæves. Efter forslagsstillernes opfattelse vil der skulle bruges 20-40 arbejdsdage på dette foretagende. Nu mener jeg for det første, at forslagsstillernes beregning beror på en noget forenklet fremstilling af forholdene, men lad nu det ligge.

Mere grundlæggende mener jeg, som det også er fremgået af Justitsministeriets svar på Retsudvalgets spørgsmål vedrørende L 219, at en sådan ophævelse ikke er nødvendig, og at der ikke er tradition for, at man udtrykkelig ophæver sådanne retspåskrifter ved lov.

Jeg mener heller ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at indføre en praksis, hvorefter denne type af love fremover formelt skal ophæves af Folketinget. Jeg skal i den forbindelse pege på, at en sådan praksis vil medføre en ikke ubetydelig merbelastning af Folketinget, idet Tinget oven i den store mængde af lovforslag, som allerede i dag passerer og behandles her i Tinget, fremover tillige vil skulle behandle og vedtage en lang række lovforslag, som alene ophæver en eller flere love.

Jeg vil også gerne fremhæve, at en vedtagelse af det foreliggende lovforslag kun i yderst begrænset omfang vil kunne bidrage til at gøre lovgivningen mere overskuelig for borgerne. Det er således kun en meget beskeden del af de forskrifter, der foreslås ophæves, som overhovedet kan have betydning for private borgere. Jeg vil derfor vove den påstand, at en vedtagelse af dette lovforslag ikke vil få nogen nævneværdig indflydelse på borgernes mulighed for at orientere sig om den lovgivning, der er relevant for deres hverdag.

Jeg deler ikke umiddelbart forslagsstillernes bekymring om, at det kan mindske borgernes respekt for lovgivningen, at ældre love, der har udtømt deres formål, eller som må anses for bortfaldet, ikke er formelt ophævet. Som jeg tidligere har givet udtryk for, finder jeg det langt vigtigere at rette indsatsen mod en forenkling af den eksisterende lovgivning på området, hvor der kan være et stort behov for at give klare og mere præcise regler i forhold til befolkningen.

Så selv om vi fra regeringens side naturligvis er enige med forslagsstillerne i, at det er vigtigt at sikre både regelforenkling og overskuelighed, så må vi fastholde, at den øvelse, der er lagt op til, ikke er problemfri og heller ikke påkrævet. Vi synes kort sagt, at kræfterne kan bruges bedre.

Af disse grunde kan regeringen ikke stemme for det fremsatte lovforslag.

Jeg vil dog gerne nævne, at Justitsministeriet i april måned sidste år anmodede alle ministerier om at være opmærksomme på, om der inden for de enkelte ministeriers område findes love og andre retsforskrifter, som udtrykkelig bør ophæves. Justitsministeriet opfordrede i den forbindelse ministerierne til i forbindelse med udarbejdelsen af nye lovforslag, både forslag til nye hovedlove og ændringer af gældende love, at overveje, om det pågældende lovforslag giver anledning til at ændre retsforskrifter, og at man bør fremsætte det i forbindelse med fremsættelse af nye lovforslag.

Jeg mener fortsat, at det vil være en langt bedre og betydelig mindre ressourcekrævende metode at få foretaget den nødvendige oprydning i de retsforskrifter, som ikke længere er relevante, men som sagt er det jo en god anledning til endnu en gang at få trukket det synspunkt frem, og det er hermed gjort.