Litauen (Neva - historier om et skib)



Andreas Mygind Røpke & Bjørn Andersen






Indholdet på denne side:

Kort. Udenrigsministeriets landefakta
Historie
Sprog
Nyheder
Danske virksomheder flytter til Litauen. Arbejdsmarkedsforhold i Litauen
EU. Østudvidelsen.
Miljøforhold
Atomkraft: Ignalina
Forsvarssamarbejde
Kriminalitet
Kvindehandel
Litteratur og materialer

Tilbage til forsiden


Litauen (Lietuva). Kort. Udenrigsministeriets landefakta

Hvis du klikker på kortet, kommer det frem i større format (ca. 140k).

Udenrigsministeriets landefakta (pr. december 2002): http://www.um.dk/cgi-bin/dyn3nt/dyn3.exe?prog=show&pageid=96&land=124

Litauens historie

 I bogen om »Neva« indgår et afsnit om Litauens historie, som du kan downloade ved at klikke på overskriften (Litauens historie).

NB filen er i pdf-format og er forholdsvis stor (omkring 0,3 MB), så vær tålmodig.


Nationalmuseet i København viser fra 19.9.2002 til 26.1.2003

»Mare Balticum«. Østersøen - myte, historie og kunst i 1000 år.

»Mare Balticum« består af udstillingen på Nationalmuseet, et udstillingskatalog, et nummer af Nationalmuseets kvartalsskrift og »noget« på internettet.

Internet-»udgaven«. Se selv på: http://marebalticum.natmus.dk/ - tryk fx nederst i venstre hjørne for at komme videre. Kataloget og kvartalsskriftet vender vi (formentlig) tilbage til på et senere tidspunkt.

Selve udstillingen består af to meget forskellige dele - en historisk orienteret del og en kunstnerisk. I den kunstneriske er der en række værker fra de senere år, som er placeret sådan at de på det nærmeste står uden for og omkranser Historien. Den kunstneriske del vil næppe »ramme« mange. God kunst må give en oplevelse, være en udfordring, vise »tingene« under en anden synsvinkel end den gængse, være provokerende på én eller anden fremadrettet måde, men der er ikke meget hér der har dén karakter. Kunstnerne har givetvis tænkt alvorligt over hvad de ville, men i denne sammenhæng virker bidragene - med visse undtagelser - ikke rigtig.

Der er et skib, et vikingeskib måske, der består af en serie lysstofrør. Lys over vand, det er dét vi vil? - kunne man spørge med en omskrivning af en ældre dansk digter.

Der er fire TV-apparater der står i hvert sit ringhjørne og »taler til hinanden«. Måske er dét der bliver sagt interessant? Nogen virkelig dialog er der ikke tale om. Og hvillke gæster finder på at sætte sig ved 4 TV-apparater der hver siger noget forskelligt? Måske journalister eller børshandlere - men opstillingen vil heller ikke fange dem.

Der var udstillingsgæster i den kunstneriske omkreds, men det var (under vores besøg) meget få; langt de fleste bevægede sig rundt i det historiske afsnit.

Den historiske del er bedre end ingenting, men langt fra i topklasse.

Forskellige steder i Østersø-området vises. Hvert sted har fået én eller to montrer, og der er »perler« iblandt og interessante sager, men når man forlader udstillingen, så er man temmelig usikker på hvad hensigten kan have været - bortset fra at vise en serie borge og fæstninger, enkelte anlagt lige over for hinanden, og at give et indtryk af at forskellige magter til forskellige tider har forsøgt at kontrollere eller udvide geschäften, hvilket i det store og hele måtte være på andres bekostning - på andre »magters« bekostning, men først og fremmest på lokalbefolkningens.



Slaget ved Lyndanisse i Estland - foreviget på sikker afstand af »overleveringen«. Udsnit af C.A. Lorentzen's billede fra 1809: »Dannebrog falder ned fra himlen under Volmerslaget ved Lyndanis 15. juni 1219«. Billedet kan ses i stor størrelse på Statens Museum for Kunst's internetside (dvs. i S/H). Søg fx på »Dannebrog« på: http://www.smk.dk/smk.nsf/artsearch?openform. Billedet kan give anledning til mange diskussioner: Hvad skulle danskerne i Estland? - Hvorfor pakkede vi sammen igen? - Hvorfor malede Lorentzen som han gjorde, på et langt senere tidspunkt?. Hvorfor maler man ikke sådan i dag?

Det er nemt at se at svenskerne og danskerne - periodevis - har været overordentlig aktive i området, hvor også Hansa'en spillede en stor rolle. Danskerne satte sig på Estland, men solgte i det følgende århundrede fra til Den Tyske Orden. Svenskerne forsøgte - over en forholdsvis lang periode - at etablere sig som en egentlig Østersømagt (se i øvrigt om Peter Englund's bog nedenfor). Og så var der i en senere tid Russerne der satte sig uendelig tungt på hele området fra Leningrad og frem til den vesttyske grænse. Men en virkelig fornemmelse af hvad det hele gik ud på - til forskellige tider - og hvilken reel betydning »det« har haft for indbyggerne i Pommern, Polen, Estland, Letland og Litauen er svær at få ... af selve udstillingen. Selv om den er velordnet (fordi den tager os på en »systematisk« rejse fra sted til sted), så er den u-ordentlig fordi den ikke giver et brugbart overblik eller perspektiv. Det svarer næsten til at læse en Europahistorie der er sat alfabetisk op - det kan være godt nok til visse formål, men ikke til at få en helhedsfornemmelse af de lange linier.

Det er sikkert forskelligt hvad den besøgende vil betragte som »perler« - men der er Erik Dahlbergh's spionkort over København fra midten af 1600-tallet. Der er nogle af Tycho Brahe's optegnelser. Der er nogle gamle billeder og genstande. Forresten er der også Bjørn Nørgaard's nydelige Uranienborg-skulptur.

Vi kiggede en del på Memel (sådan hed Klaipeda en rum tid). Der var spændende billeder og modeller af den gamle borg. Nogle enkeltfund var der også. Men ikke meget (om overhovedet noget) der kunne binde det gamle Memel sammen med nutidens Klaipeda. Königsberg-afsnittet var til sammenligning »tættere på«, for der var dog lidt om de militære installationer i Sovjettiden - og noget om en kosmonaut: Mare Balticum?

Hvis man har noget konkret at komme efter, kan det være en god idé at lægge vejen forbi. Men hvis man står på mere eller mindre bar bund og bare er almindelig nysgerrig eller en stor skoleunge, er det svært at se hvad man kan få ud af at tage til »Mare Balticum«.

Hvad årsagen end kan have været, så er udstillingen henlagt til et grotteagtigt mørke. Der er muligvis nogle af genstandene der ikke tåler dagslys - men det kunne man arrangere sig ud af; der er muligvis nogle af kunsttingene der tager sig bedst ud på mørk baggrund, lysstofskibet for eksempel. Men ellers havde det været en god idé at komme ud fra den historiske grotte og se lidt optimistisk på fremtiden. Det er måske dét der virkelig mangler: Fremtiden. Kunne man forestille sig at vi kunne »hænge sammen« på en måde som vi alle kunne have fordel af? Kunne udstillingen ikke have leveret et bedre afsæt til dét?




Karl X Gustav i Baltikum og ... Danmark



Den svenske historiker Peter Englund har skrevet bogen »Den oövervinnerlige«, der handler om Karl X Gustav og hans krige i 1650'erne. Først angreb Karl X Gustav Polen og Baltikum, siden vendte han sig mod Danmark. Du kan downloade en anmeldelse af bogen (klik tv. eller på »bogen«).

NB filen er i pdf-format og er forholdsvis stor (omkring 0,3 MB), så vær tålmodig.

Litauisk sprog

 I bogen om »Neva« indgår et kort afsnit om Litauisk sprog, som du kan downloade ved at klikke på overskriften (Litauisk sprog).

Nyheder

 Søndag 22.12.2002 var der præsidentvalg; 17 kandidater stillede op. Den hidtidige præsident, Valdas Adamkus, vandt med godt 40 % af stemmerne; næstflest stemmer fik tidligere statsminister Rolandas Paksas med knap 24 %. Da Adamkus ikke opnåede de 50% der er nødvendige for at blive valgt i 1' runde, skal der holdes ny runde 5.1.2003. Her kan der kun stemmes på Adamkus (76) og Paksas (46).

I 2' runde fik Rolandas Paksas flest stemmer; de fleste - for ikke at sige alle - havde ellers regnet med at Adamkus ville vinde. Paksas har været statsminister to gange og også været borgmester i hovedstaden Vilnius. Han hører til højre side af det politiske spektrum. Han har udtalt at der ikke - med valget af ham - vil ske ændringer af Litauens politik ift EU.

Danske virksomheder flytter til Litauen. Arbejdsmarkedsforhold i Litauen

Forskellige dansk virksomheder har på det senere nedlagt funktioner eller afdelinger i Danmark og flyttet dem til Litauen - omkostningerne er en del lavere dér end i Danmark.

Én af disse virksomheder er Randers Reb som i september 2002 åbner ny fabrik i Litauen, 80 danske medarbejdere mister deres arbejde. Virksomhedens internetadresse er: http://www.randers-reb.com/. 6.5.2002 udsendte man følgende fondsbørsmeddelelse:

»Randers Reb A/S etablerede i april 2002 et selskab, Randers Reb Production UAB i Litauen. Dette selskab har dags dato købt en ca. 30.000 m2 stor industribygning i Alytus, Litauen. Det er planen straks at iværksætte renovering af bygningen, således at vi efter sommerferien kan påbegynde den planlagte overflytning af maskinparken fra Randers. Pr. 1. maj 2002 blev hr. Ingolf Skipper ansat som fabrikschef for Randers Reb Production UAB med domicil i Alytus, Litauen. Hans opgave er at forestå renovering, ansættelse og uddannelse af lokale medarbejdere samt forestå virksomhedens fremtidige drift. Han vil blive bistået af op til 10 danske operatører/supervisors. Ingolf Skipper kommer fra York, hvor han bl.a. har etableret datterselskab i Indien«.

Aktieselskabet holdt generalforsamling 24.5.2002 og her oplyste bestyrelsesformanden bl.a.:

Den 4. april 2002 etablerede vi formelt et datterselskab i Litauen, RR Production. Selskabets formål er at producere ståltove, fibertove og kombinationstove til vore salgsselskaber. Selskabet, RR Production, får intet salgsansvar i Litauen.

Dette selskab, som får 60 – 70 medarbejdere, vil blive ledet af en pr. 1. maj 2002 ansat dansk fabrikschef.

Selskabet købte den 4. april 2002 en 30.000 m2 stor fabriksbygning i Alytus – ca. 100 km sydvest for Vilnius. Handlen blev den 29. april 2002 bekræftet af sælger ved en generalforsamling, og den 3. maj 2002 blev de endelige dokumenter underskrevet, ligesom købssummen blev overført.

Vi iværksætter nu en etapevis renovering af bygningerne, således at de står klar til brug i sensommeren d.å. Vore maskiner vil blive overført successivt, således at vi altid har relevant produktionskapacitet til rådighed. Kunderne vil således ikke opleve leverancesvigt, idet vi endvidere vil opbygge fornuftige lagre hen over 2. halvår. Vi forventer, at alle vore maskiner er overført i 1. kvartal 2003.

Vi har haft den glæde, at 10 nøglemedarbejdere fra produktionen har vist interesse for udstationering i kortere eller længere perioder som supervisors. Dette, sammenholdt med en avanceret, elektronisk dokumentation af vore processer, gør, at vi føler os overbevist om, at vi kan overføre både teknologi og knowhow til vor nye fabrik. – Ikke uden problemer, men vi føler os overbevist om, at vi lykkes med projektet.«

Kommentar: Det er karakteristisk at mange af de job der nedlægges - når virksomheder flytter produktionen til lavtlønslande som Polen og Litauen - er jobs for ufaglærte, specialarbejdere og »kvindelige arbejdere«, jobs der i forvejen er blevet relativt færre af som følge af den teknologiske udvikling og forskellige rationaliseringer.

Samtidig med at man må glæde sig over at der skabes arbejdspladser i Polen og Baltikum - er det nødvendigt at gøre »noget« i Danmark, der må udvikles nye jobs og der må satses på efteruddannelse.

En anden dansk virksomhed der opererer i Litauen er Danisco. På http://dsdk.workspace.idkomma.nu/lander/litauen.htm kan man læse flg. fra 2.8.2000:

»I Litauen har Danisco Sugar i 1998 overtaget bestemmende aktieposter i fire delvist privatiserede sukkerfabrikker hvor den samlede produktion blev på 121.580 tons sukker. Således ejes 73% af aktierne i fabrikken Kedainiai, 68% af aktierne i Panevezys, 49% af aktierne i Marijampole og 40% af Pavenchai. Der er desuden åbnet salgskontor i landet.

Produktionsforholdene i Litauen er meget anderledes end i Vesteuropa. Det gælder både roedyrkningen, den efterfølgende forarbejdning af roerne og de erhvervsmæssige forhold i det hele taget. De nødvendige tilpasninger til markedsøkonomiske betingelser er i gang, og i det forløbne år er bl.a. kvoteordningen blevet ændret, så fabrikkerne får bedre mulighed for at styre produktionen. Fabrikkerne og avlerne har desuden indgået en brancheaftale, som regulerer forholdene omkring leverancer og produktion. En strukturrationalisering er nødvendig på fabrikssiden.

Fabrikkerne i Kedainiai og Panevezys er organisatorisk og teknisk set sunde virksomheder. Danisco Sugar planlægger derfor at investere betydelige summer i udbygning og modernisering af disse to fabrikker, som i fremtiden kommer til at producere det litauiske sukker. En mindre del af disse investeringer er allerede foretaget i det forløbne år. Her har sigtet primært været at højne kvalitetsniveauet i produktionen - dels gennem anskaffelse af bedre teknisk udstyr, dels gennem uddannelse af medarbejderne. Gennemførelsen af investeringerne er baseret på en samlet vurdering af hele sukkerindustriens situation. De vil uvægerligt føre til en reduktion af antallet af fabrikker«.

Økonomiske muligheder i Litauen. På Eksportkreditrådets side kan man læse:

DANMARKS 3. VIGTIGSTE EKSPORTMARKED I CENTRAL- OG ØSTEUROPA

»Danske virksomheder står generelt utroligt godt i Litauen, der i dag er det tredjestørste eksportmarked for danske virksomheder i Central- og Østeuropa – kun overgået af Polen og Rusland. Danske virksomheder har de sidste 5 år årligt eksporteret varer for ca. DKK 1,7 mia. til Litauen, og sidste år stod danske virksomheder for de største udenlandske investeringer. I alt har ca. 250 danske virksomheder siden 1991 investeret i Litauen, svarende til næsten 20 pct. af alle udenlandske investeringer.

At Litauen er et så populært marked for danske virksomheder skyldes bl.a. at arbejdskraften generelt er både veluddannet og billig (ca. 1/5 af Danmark) samt den gunstige beliggenhed tæt på Danmark. Erhvervslivet er i dag dynamisk og fleksibelt, og alle almindelige virksomheder privatiseret. Danske virksomheder har generelt et godt ry i Litauen, og der er derfor stor interesse for samarbejde, joint-ventures m.v. Hertil kommer, at den litauiske økonomi, efter den russiske krise, i år har en robust vækst på 5%, hvilket forventes at fortsætte de kommende år. Endelig har Litauen for alvor har fået fart på EU-optagelsesforhandlingerne, og håbet er, at man allerede fra 2004 vil være medlem af EU.

INTERESSANTE SEKTORER Danske virksomheder fra en bred vifte af forskellige sektorer er aktive i Litauen, og danske virksomheder inden for alle områder kan med fordel undersøge afsætningsmulighederne i Litauen. Af særlig interessante sektorer kan dog nævnes:

LETINDUSTRI Tekstil-, beklædnings-, læder-, skind- og skoindustrien er generelt de mest udviklede dele af den litauiske økonomi. Over 80% af produktionen eksporteres, heraf størstedelen til EU. Værdien af eksporten var sidste år godt DKK 6 mia., svarende til 20% af den samlede eksport. Danmark er den næstvigtigste samhandelspartner på området. De litauiske virksomheders fordele er bl.a. et typisk produktionsapparat og en kvalificeret og effektiv arbejdskraft, inklusiv mange specialister.

MASKIN- OG METALINDUSTRIEN Metal- og maskinindustrien er en af de vigtigste sektorer i den litauiske økonomi. Alene inden for metalindustrien er der i dag mere end 400 virksomheder, der laver metalprodukter, -maskiner og -udstyr, foruden decideret metalproduktion. De litauiske virksomheders konkurrencefordele består bl.a. i adgang til råvarer til lav pris fra Rusland og Hviderusland, den fagligt højtuddannet og billige arbejdsstyrke samt gode transportmuligheder via havnen i Klaipeda.

IT OG TELEKOMMUNIKATION I 2000 var IT og telekommunikation det område, der modtog de største udenlandske investeringer, og samlet steg omsætningen i sektoren sidste år med 32%. Sektoren er ikke kun interessant pga. lønniveauet (en kvalificeret specialist tjener i gennemsnit USD 500 pr. mnd.), men også fordi såvel den offentlige som private sektor står foran store IT-investeringer I såvel hardware som software. Også her gælder, at de litauiske IT-virksomheder oftest gerne selv ønsker samarbejde med udenlandske virksomheder.

Af andre attraktive sektorer kan nævnes træindustrien, fødevarer, miljø og energiteknologi«.

Arbejdsmarkedsforholdene i Litauen. Der kan henvises til flg. papirer fra Østsekretariatet på LO-skolen i Helsingør:

http://www.loskolen.dk/Ostsekretariatet/filer/Litauen.doc
http://www.loskolen.dk/Ostsekretariatet/filer/pdf/ostnyt6.pdf
og
http://www.loskolen.dk/Ostsekretariatet/filer/pdf/ostnyt16.pdf

LO's ugeblad »A4« bragte 9.9.2002 forskelligt om EU's østudvidelse.

Hele 'nummeret' kan nedtages som pdf-fil fra: http://www.ugebreveta4.dk/smmedia/A4_18_2002.pdf?mb_GUID=59A6C23D-3F20-4324-B527-CC323805542A.pdf.

Der indgik en artikel om fagbevægelsens situation i Litauen:

Litauens fagbevægelse kæmper for livet.

Fagbevægelsen i Litauen mangler både medlemmer, penge og kvalificeret arbejdskraft.Uden massiv økonomisk støtte og uddannelsesaktiviteter fra EU og europæisk fagbevægelse vil den ikke kunne klare de mange arbejdsmarkedspolitiske udfordringer, der følger med et medlemsskab af EU.

I Litauen er fagbevægelsen en sønderskudt by i Rusland. De fleste litauere opfatter fagforeninger som et korrupt og udueligt fortidslevn, der gik i graven sammen med Sovjetunionen. Så i et land med en kæmpe underklasse af arbejdere, der slider sig selv op til usle lønninger, må fagbevægelsen paradoksalt nok slås for at overleve. Algirdas Sysas er formand for den litauiske pendant til LO, LPSK. Han er ikke ligefrem stolt af at være indehaver af bundrekorden i organisationsprocent blandt de øst- og centraleuropæiske lande, som står til optagelse i EU.

»Ufaglærte arbejdere har en meget dårlig løn i Litauen, så mange har ikke råd til at betale medlemskab af en fagforening, selv om kontingentet kun er én procent af lønnen. Men vi har også et dårligt image,« erkender Algirdas Sysas, der også er socialdemokratisk formand for Arbejdsmarkeds- og Socialudvalget i parlamentet.

Sprængt til atomer. I LPSK's beskedne hovedkontor i Vilnius hænger farvestrålende plakater med ordlyden »Europa – det er os«. Litauisk fagbevægelse er fuldt klar over, at et EU-medlemskab vil være løftestang for langt bedre arbejdsvilkår og lønninger. Samtidig er der en forventning om, at EU vil tildele fagbevægelsen en rolle, som vil gøre den populær og betydningsfuld i befolkningens øjne.

Fagbevægelsen blev sprængt til atomer, da Litauen blev selvstændigt i 1990. En ultraliberal regering forsøgte på alle mulige måder at spænde ben for fagbevægelsen via lovgivning, men også arbejderne var på vild flugt væk fra alt, hvad de forbandt med kommunisme og undertrykkelse. Fagbevægelsen havde været Sovjets forlængede arm i de tre baltiske lande, og hos mange arbejdere vakte den had og afsky.

Generalsekretæren i LPSK, Janina Matuiziene, erkender, at det vil være et tungt slid i mange år frem at slippe af med det dårlige image. Hun håber imidlertid, at den sociale desperation vil få flere og flere til at bakke op omkring fagforeningerne.

»For at få medlemmer skal vi være synlige, og vi har næsten ingen penge at bruge på informationskampagner, « siger Janina Matuiziene, der har været glad for de danske LO-penge, der i et år har dækket udgifterne til tekstannoncer i en landsdækkende avis hver anden uge.

»I annoncerne kan vi fortælle om fagbevægelsens rolle, og hvad vi skal i EU. Vi kan også forklare, hvad social dialog er, for langt de fleste litauere starter fra bunden og aner ingenting om, at fagforeninger også har indflydelse på beslutninger i EU,« siger generalsekretæren.

Massiv støtte påkrævet. Den danske EU-rådgiver Søren Hess har svært ved at se, hvordan fagbevægelsen kommer ud af dødvandet uden massiv støtte udefra. Søren Hess er udsendt af EU til Arbejds- og Socialministeriet i Litauen, hvor han rådgiver i tilpasning af arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitikken, så den tager højde for EU-lovgivning på området.

»Folk kan ikke se formålet med at melde sig ind i en svag fagbevægelse. Men fagbevægelsen har ingen penge at lave aktiviteter for, og de har ingen sejre, der kan overbevise om nytten af medlemskab. Der er heller ingen penge og prestige i at arbejde i fagbevægelsen, som derfor ikke tiltrækker kvalificeret arbejdskraft. Det er en ond cirkel,« siger han.

Søren Hess finder det imidlertid bydende nødvendigt, at den litauiske fagbevægelse bliver bragt på fode igen. For uden den er der ingen til at beskytte lønmodtagerne over for en velorganiseret og pengestærk arbejdsgiverside. Han mener, det er en opgave for EU og for europæisk fagbevægelse at styrke ansøgerlandenes fagbevægelser. Men det kræver en langt større indsats og mange penge over flere år.

»Hvis EU ønsker trepartssamarbejde, må man også sørge for, at parterne magter at deltage i et trepartssamarbejde,« siger Søren Hess.

Hvad den vesteuropæiske fagbevægelse angår, så har den en egeninteresse i at støtte kollegerne i Østeuropa, mener han. For en svag fagbevægelse i de nye EU-lande risikerer at undergrave fagbevægelsens position i de gamle EUlande og i yderste konsekvens også at føre til forringede arbejdsvilkår her, påpeger han.

På rette vej. Den danske LO-formand Hans Jensen er ikke helt så pessimistisk i sin vurdering af den litauiske fagbevægelse, men medgiver, at det står sløjt til.

»I både Litauen og resten af ansogerlandene har fagbevægelsen det svært, og samtidig skal de klare alle udfordringerne med at blive klar til EU-medlemskabet. Fra dansk side vil vi fortsætte både den økonomiske støtte og uddannelsesaktiviteterne til Litauens fagbevægelse,« lover Hans Jensen, som til gengæld ikke vil give flere penge.

»Det tager tid at organisere en bevægelse, sa den både er folkeligt forankret og professionelt styret. Vi bidrager med uddannelse om social dialog, men de skal først og fremmest rejse sig af egen drift, hvis de skal have national gennemslagskraft,« siger Hans Jensen og afviser kritik af en utilstrækkelig hjælp fra dansk side:

»Det er en lang og besværlig vej, men frem for at fokusere på, hvor mange år det vil tage, så hæfter jeg mig ved, at den litauiske fagbevægelse er på rette vej. Og hellere vælge den rigtige vej i sit eget tempo end fare vild og komme galt af sted,« siger LO-formanden.

Som ringe i vandet. Både LO, Metal og SiD har været aktive i Litauen i flere år med økonomisk støtte til forskellige aktiviteter og især ved at holde seminarer, hvor man uddanner aktive i, hvordan arbejdsmarkedet fungerer i andre EU-lande. I et land, hvor der slet ikke er tradition for, at fagbevægelsen beskæftiger sig med arbejdsmiljø og ligestilling, og hvor begreber som tillids- og sikkerhedsrepræsentanter, social dialog og efteruddannelse er fremmedord, har der varet kolossalt behov for at sende fagligt aktive på skolebænken.

På de dansk-finansierede kurser har man sikret sig, at deltagerne kommer fra forskellige regioner, så de bagefter kan bruge deres nye viden om både EU, arbejdsmarkedsforhold og tillidsrepræsentantens rolle ved selv at holde små kurser, så den nye viden breder sig som ringe i vandet.

»Til årsskiftet indfører vi en ny arbejdslov, så vores love passer med EU-lovgivningen, og det kræver, at fagbevægelsen bruger kræfter på at informere arbejderne om lovgivningen. Vi har stadig brug for hjælp til oplysning og uddannelse, « konstaterer LPSK-formanden.

Af Gitte Redder, gre@lo.dk, og Michael Bramer, mbr@lo.dk


Fakta om dansk fagbevægelses øststøtte

• LO er involveret i projekter i Ungarn, Tjekkiet, Polen og Litauen.

• Fællesnævner for projekterne er såkaldt »kapacitetsopbygning«, hvor LO i samarbejde med blandt andre Dansk Industri via undervisning er med til at udvikle den sociale dialog. Dertil kommer uddannelse af fagligt aktive, hjælp til afvikling af kongresser med mere.

• Sammenlagt bruger LO cirka en million kroner om året på aktiviteter og projekter i de fire ansøgerlande. Dertil kommer, at LO får EU-midler og penge via Demokratifonden til forskellige projekter.

• Dansk Metal er involveret i projekter med søsterorganisationer i Litauen og Ungarn. Det drejer sig primært om organisationsudvikling og forberedelse til EU-udvidelsen.

• SiD starter midt i oktober EU-støttede projekter for bygge- og anlægsforbundene i Estland, Letland, Litauen og Polen. I Estland er målet at styrke organisationsudviklingen, i Letland at styrke arbejdsmiljøet og faglige uddannelser og i Litauen og Polen at styrke tillidsmandsuddannelsen.

• SiD har tidligere været involveret i blandt andet opbygningen af lokale organisationer af henholdsvis Kemi- og Tekstilarbejderforbundet i Litauen. »Folk kan ikke se formålet med at melde sig ind i en svag fagbevægelse. Men fagbevægelsen har ingen penge at lave aktiviteter for, og de har ingen sejre, der kan overbevise om nytten af medlemskab.

Politisk-økonomisk samarbejde. Litauens tilknytning til EU (Østudvidelsen).

EU-Topmødet i København december 2002. Litauen var blandt de lande der blev tilbudt optagelse i EU. Se nærmere på Udenrigsministeriets web-side:

Brochure om Det Danske Formandskabs mål og resultater: http://www.eu2002.dk/ewebeditpro2/upload/OW.Headline/275/Broc_Et_Europa_UK.pdf

Konklusioner fra Topmødet december 2002: http://www.eu2002.dk/news/upload/conclusions_uk20021216111046.pdf

Pressemeddelelse om mulighederne for dansk erhvervsliv:

10 nye EU-medlemslande – historisk chance for dansk erhvervsliv 18. december 2002 (219)

Beslutningerne på EU-topmødet i fredags betyder, at EU’s Indre Marked kan få 10 nye medlemmer og over 100 mio. nye forbrugere pr. 1. maj 2004. Det vil give ny dynamik til dansk eksport og investeringer. Sådan lyder vurderingen fra de danske ambassader i de ti lande, som netop har afsluttet deres optagelsesforhandlinger med EU.

Eksporten til de 10 EU-kandidater er i 2001 og størstedelen af 2002 vokset hurtige-re end den samlede danske eksport. På sigt forudser Danmarks Eksportråd, at eks-porten har potentiale for en 6-dobling i forhold til det nuværende niveau.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at dansk vareeksport til de 10 lande i 3. kvartal 2002 udviste en nulvækst i forhold til samme periode året før. Oktober frembød derimod en vækst på 4%. Lavvæksten forklares i høj grad af en lille tilbagegang for eksporten til Polen de seneste måneder. Til gengæld er eksporten gået pænt frem på mindre og fjernere markeder som Tjekkiet og Slovakiet. Slovakiet skiller sig positivt ud med en vækstrate på 28% i de seneste fire måneder. Eksporten til de 10 lande nåede i oktober DKK 14 mia., hvilket er en stigning på 5% i forhold til de første 10 måneder i 2001.

Det er netop på de nuværende vækstmarkeder, Danmarks Eksportråd forudser den største procentvise vækst for dansk eksport som følge af EU-medlemska-bet. Tjekkiet og Ungarn er i front med et potentiale for en 11-dobling af den nuværende eksport.

Danske virksomheder har udvidet deres aktiviteter i kandidatlandene de seneste år ikke mindst pga. høje økonomiske vækstrater. Polen er i dag Danmarks største mar-ked blandt de nye EU-lande, og potentialet for øget eksport er stadig stort. Der er i dag 6-8 millioner polakker med en levestandard som den skandinaviske. Polen bliver i dette årti et af Danmarks 5 største eksportmarkeder. Det forudser Jarl Frijs-Madsen, leder af Handelsafdelingen på ambassaden i Warszawa. ”Polsk økonomi har i de sidste to år ligesom det øvrige Europa været præget af stagnation - men nu er væksten på vej tilbage, og den succesrige afslutning på EU-forhandlingerne vil yderligere accelerere væksten og ska-be et kæmpe marked klods op ad Danmark.” .

De danske ambassader påpeger, at vareeksporten kun er en del af det samlede bille-de på danske kommercielle aktiviteter. De nye EU-lande er især interessante, fordi de kan bidrage til konkurrenceevnen for danske virksomheder, der investerer i disse lande, som byder på lavere produktionsomkostninger og fordelagtige produktions-forhold.

Optagelsen i EU kan tiltrække virksomheder, der tidligere har været tøvende overfor markederne i Central- og Østeuropa. Fx er det vurderingen på ambassaden i Litau-en, at virksomheder, der før var skeptiske eller havde mindre gode erfaringer med investeringer i Litauen tidligere, nu igen viser interesse for at investere. De kan se, at markedskræfterne nu fungerer stort set som i EU. "Danske virksomheder har en enestå-ende stærk position i Litauen, hvor vi er den absolut største udenlandske investor, foran lande som Tyskland og Sverige. Danske virksomheder har haft stor succes med at etablere samarbejde med litauiske underleverandører, eller selv at outsource dele af deres produktion", siger ambassadør Eva Janson.

Investerings- og eksportmulighederne findes særligt indenfor landbrugs- og indu-strimaskiner, fødevareindustrien, miljøsektoren samt medicin. Samtidig er markedet for forbrugsvarer voksende. EU-krav og øget konkurrence vil presse både industri og landbrug til at effektivisere og modernisere. Fornødent know how og udstyr kan ofte ikke fås i hjemlandet, hvorfor efterspørgslen vil rette sig mod udenlandske leve-randører.

Der kan desuden henvises til en ældre rapport:

http://www.eu-oplysningen.dk/upload/application/3024b6a2/lt_en.pdf - en omfattende rapport med titlen: »2001 REGULAR REPORT ON LITHUANIA'S PROGRESS TOWARDS ACCESSION«

og til Regeringens 'papir' om 'Strategi for dansk øststøtte' (april 2002): http://www.um.dk/publikationer/oeststoette/strategi_oeststoette2002.pdf

Se også ovenfor om arbejdsmarkedsforhold.

Miljøforhold

November 2002. Miljøminister Hans Christian Schmidt har været i Vilnius for at deltage i åbningen af et nyt rensningsanlæg, der er blevet bygget med dansk støtte. Anlægget renser spildevand fra Vilnius hvor der bor næsten 600.000. Anlægget opsamler organiske affaldsstoffer der ellers ville være ført ud i Østersøen. Danmark har bidraget med 20 mio kr. - anlægget kostede omkring 120 mio kr.

Atomkraft: Ignalina



Ignalina-værket. Officielt foto (billedet kan forstørres ved at klikke på det - hvis pgl. server er »oppe«)

Ignalina-værket har været et diskussionsemne gennem flere år. »I begyndelsen af 1980'erne, i den sovjetrussiske tid, anlagde man det meget omtalte atomkraftværk i Ignalina, der er af samme type som værket i Tjernobyl, der havarerede i april 1986 - samme år som Ignalinas 2' reaktor blev sat i drift. Den 3' reaktor - som ellers var planlagt - blev opgivet. Litauerne er meget afhængige af strøm fra atomkraft - godt 70 % af elektriciteten kommer fra værket. EU er meget skeptisk ved den sikkerhedsmæssige situation og man har derfor presset Litauen til at lukke den ene af de to reaktorer i 2005 for gode ord og en vis betaling. På et senere tidspunkt skal den anden muligvis også lukkes ned [året 2017 er blevet nævnt], men det er der endnu ikke taget beslutning om. Det er ikke alle litauere der ønsker værket lukket - således mener den konservative leder Gediminas Vagnorius at en lukning vil bevirke meget store økonomiske problemer«, fra »Neva«-bogen, s. 140.

Position: 55:36:0 Nordlig bredde og 26:29:0 Østlig længde - dvs. i den østlige del af Litauen (se kortet ovenfor).

Se: http://www.iae.lt/inpp_en.asp?lang=1&subsub=4 Officiel Ignalina-side; med foto-galleri (thumbnails der kan klikkes på): http://www.iae.lt/inpp_en.asp?lang=1&subsub=8

http://www2.ijs.si/~icjt/plants/uni/a/uni266a.html Tekniske oplysninger om Ignalina-2

http://isag.lei.lt/insc/plants/ISAR_PAP.htm Sikkerhedsvurdering fra 1999.

http://www.bellona.no/en/international/russia/nuke-weapons/nonproliferation/24099.html Artikel fra 2002 fra »Bellona Foundation«.

DR P1 sendte lørdag 20.7.2002 en radioudsendelse kl. 17.00-17.45 med titlen: »Atomkraft og KGB-agenter«. I foromtalen hed det: »Litauens berygtede atomkraftværk, Ignalina, står højt på den liste over emner, der skaber problemer for Litauens optagelse i EU. For mange litauere er NATO meget vigtigere end EU. Det handler om fortiden«. Udsendelsen bliver muligvis lagt på nettet af DR?

http://www.powerplant.com/ »World News Network«: Side med nyheder om atomkraftværker.

Forsvarssamarbejde

De nordiske lande samarbejder med de baltiske lande om at uddanne officerer. De »gamle« officerer var uddannet efter sovjetrussiske principper, og de er ikke gangbare mere.

Der er oprettet et baltisk forsvarsakademi i Tartu i Estland, og den første chef er danskeren, brigadegeneral Michael Clemmesen. Man kan se nærmere om akademiet på: http://www.bdcol.ee

Kriminalitet

Det sker at der dukker kriminelle litauere op i Danmark. Det sker tilsyneladende også at der er danskere og litauere i den kriminelle branche der »finder hinanden«. »Morgenavisen JyllandsPosten« bragte 2.7.2002 en Ritzau-historie under overskriften »Smuglerdronning atter i søgelyset«. Politiet mener at omtalte Smuglerdronning (42) har samarbejdet med endnu en dansker og to litauere om at smugle cigaretter og spiritus til Danmark. Politet har anholdt de fire i maj 2002 og fået dommerens tilslutning til at varetægtsfængsle dem. Der er konfiskeret en halv mio. cigaretter.

Smuglerdronningen er mor til fire - og er én gang tidligere blevet dømt. Hun fik i 1998 5 års fængsel i byretten for at have stået bag indsmugling af over 40 mio cigaretter. Hun skylder statskassen 55 mio kr. Dommen blev anket, men stadfæstet af landsretten i 1999.

Det fremgår ikke af historien hvordan det kunne være at Smuglerdronningen kunne være på fri fod, da hun blebv anholdt i maj 2002.

Kvindehandel

Rigspolitiet har haft en »fact-finding mission« om kvindehandel til de baltiske lande i november 2000. Rapporten kan downloades i pdf-format fra: http://www.politi.dk/PUBL/Handel_med_kvinder/rapport%20om%20baltisk%20fact-finding%20mission%20ang%20kvindehandel.pdf. Rapporten indledes således:

»Det er i efteråret 2000 besluttet, at dansk politi skal foretage systematisk, politimæssig monitering af forhold, der kan sættes i forbindelse med kvindehandel, således at der skabes mulighed for en mere systematisk, offensiv og fremadrettet politimæssig indsats. Kvindehandel indeholder i sin natur ofte elementer af grænseoverskridende, organiseret kriminalitet, og den danske beslutning om at intensivere indsatsen mod kvindehandel indebærer bl.a., at dansk politi vil bidrage til en forstærket international indsats på området. Som led i den forberedende planlægning af den intensiverede indsats mod kvindehandel har medarbejdere fra Rigspolitiet foretaget en "fact-finding mission" til de baltiske lande i november 2000. De herved fremkomne oplysninger vil indgå i overvejelserne angående struktureringen af den fremtidige danske indenlandske og internationale indsats, herunder en forstærket indsats på området i regi af Task Force on Organised Crime in the Baltic Sea Region, som Danmark overtager formandsskabet for pr. 1. januar 2001.«

Litteratur og materialer

Leksika og opslagsværker

»Salmonsens Konversations Leksikon«, 2' udgave. 'Status' ved udgangen af 1' Verdenskrig. Historien frem til 1' Verdenskrig.

»Microsoft Encarta Encyclopedia«. Elektronisk leksikon. Ny udgave hvert år. Hovedartikel plus specielle artikler om sprog, litteratur og en række personer.

»Encyclopedia Britannica«, internetudgaven.


Litauisk sprog

Mikkelsen, Dalia Barauskaite: »Lad os tale litauisk! Kalbekime lietuviškai!. Lærebog for begyndere«, Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet 1998. Der følger et par kassettebånd med bogen. Bogen rummer 25 lektioner, artikler om udtale og trykfordeling, en oversigt over grammatiske emner (som er behandlet i lektionerne), en række bøjningsskemaer, nogle regler for dannelsen af ord og endelig en lille litauisk-dansk ordbog.

Piesarskas, Bronius: »Lithuanian Dictionary. English-Lithuanian / Lithuanian-English« (findes på enkelte biblioteker i Danmark, bl.a. på Frederiksberg Bibliotek).


Aktuelle nyheder

BBC's internetside: http://news.bbc.co.uk/hi/english/world/europe/default.stm

DR P1 sendte lørdag 20.7.2002 en radioudsendelse kl. 17.00-17.45 med titlen: »Atomkraft og KGB-agenter«. I foromtalen hed det: »Litauens berygtede atomkraftværk, Ignalina, står højt på den liste over emner, der skaber problemer for Litauens optagelse i EU. For mange litauere er NATO meget vigtigere end EU. Det handler om fortiden«. Udsendelsen bliver muligvis lagt på nettet af DR?


Kort, guider m.v.

»Microsoft Encarta Interactive World Atlas 2001«

»The World Atlas«, John Bartolemew & Son, London.

Bejder, Peter og Holt, Kim Boye: Skarv-guide over de baltiske lande, Høst/Skarv, København 1993.


Historie

Andersen, Eric André (og Dalsgaard, Mette): »Estland, Letland, Litauen«, SNU - Det Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg, København 1992.

Banaszak, Dariusz m.fl.: »An Illustrated History of Poland«, Podsiedlik-Raniowski i Spolka, Poznan 1998.

Staýaitis, [Major] Arûnas: »Lithuanias Struggle against Soviet Occupation 1944-1953«, Det Baltiske Forsvarsakademi - jf.: http://www.bdcol.ee

Zukas, Julius: »Klaipeda of the Middle Ages: small frontier town at the sea«. Artikel fra tidsskriftet »Jura« (fundet på internettet).


I 1600-tallet fulgte svenskerne en stærkt ekspansiv politik i det baltiske-polske område. I 1655 indledte Karl X Gustav en angrebskrig for at styrke magten over det baltiske hav, men hans interesser gik videre - muligvis ønskede han at erobre den polsk-litauiske krone. Den svenske historiker Peter Englund har skrevet en omfattende og meget spændende beretning om Karl X Gustav, om hans (delvis fejlslagne) angreb i Baltikum ... og om hans krige med danskerne: »Den oövervinnerliga« (Atlantis, Sthlm. 2000). For polakkerne og litauerne m.fl. var disse år katastrofale.


Økonomi

Euro Info Centre Network: »Country Profile Fact Sheet«. Februar 2001.

Baltic State of the Environment Report, afsnit 5C om: Marine Fish Resources. Fundet på internettet.

Eidukevicius, Nerijus: »The Lithuanian Power Sector«. Tale til NATO møde i Vilnius 28.5.2001.

Guogis, Arvydas & Bernotas, Dainius: »Den litauiske socialpolitiske model« i: »Vindue mod øst«, Institut for Statskundskab m.v., Syddansk Universitet, nr. 2 - december 2001, s. 24 ff.

Verdensbanken: »Lithuania-Klaipeda Port Project« (1999). Jf.: http://www.worldbank.org/pics/pid/lt35776.txt

Internet-side om udenlandske investeringer i Telsiai-området (hvor Mazeikiai ligger): http://www.telsiairegion.com/foreign.investors.html [? problemer med link'et]


Skibsfart

Bock, Bruno og Bock, Klaus: »Soviet Bloc Merchant Ships«, Jane's, London 1981 - efter oprindelig tysk udgave fra 1977.

Eriksen, Erik (red.): »Værftet bag de 1000 skibe«, B&W, København februar 1993.

»B&W Bladet«, årgangene fra 1951 til og med 1960, B&W, København.


Litteratur

»Gyldendals Litteratur-leksikon«, Gyldendal, København 1974, artiklen: Litauisk litteratur.


Danmark og Baltikum

Det danske Udenrigsministeriums temapjece: »Danmarks Baltikum-politik«, København 1998.

»Jacob Ulfeldts Rejse i Rusland 1578«. Nyoversat fra latin og med forord af Richard Mott, Forlaget Øresund, København 1993.

Rachlin, Rachel og Israel: »16 år i Sibirien. Erindringer«, Gyldendal, København 1982.


Kommentarer modtages gerne (klik tv.).



Tilbage til forsiden