bjoerna.dk     Kultursociolog Bjørn Andersen    post@bjoerna.dk


Holberg og Sorø. Henvisninger

Version 1.1: 16.05.2008 (1.0: 25.04.2005)

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)




ALT=

Sorø. Udsnit af Johannes Mejer's kortskitse fra midten af 1600-tallet,
dvs. ca. 100 år før Holberg testamenterede sin formue til det nye
Sorø Akademi.

Om Mejer kan man læse i »Skalk«, december 2002, s. 18-19,
og i tillægget nedenfor.






Indholdsfortegnelse

Indledning

Henvisninger


Tillæg: »Dansk Biografisk Lexicon« om kartografen Johannes Mejer (1606-1674)





Indledning

Formålet med siden er (indtil videre) kun at henvise til bøger, artikler og internetsider der vedrører Holberg's relationer til Sorø-egnen.

Senere vil jeg måske skrive en oversigtsartikel.


BA, April 2005.




Henvisninger


Samlet oversigt

Stig Fjord Nielsen: »Ludvig Holberg - en godsejer på Vestsjælland«, Vestsjællands Amt 2004

Stig Fjord Nielsen har også skrevet en turvejledning som kan findes et stykke nede på: http://www.oplevdanmark.nu/. Brug søgefunktionen i browseren og skriv 'Holberg'.





Brorupgaard ved Havrebjerg

Holberg's Breve.




Havrebjerg Kirke. Foto: BA


Præsten Joachim Gynther og degnen Frederik Svane Africanus i Havrebjerg nær ved Holberg's Brorupgaard; de to Kirkens mænd var hver især i batalje med Ludvig Holberg - og efter hans død med hinanden





Tersløsegaard ved Dianalund

Tersloesegaard - Ludvig Holberg-museet på Tersløsegård. Billeder og litteraturhenvisning. Uofficiel side



Foto: BA


Tersløsegård - Ludvig Holberg-museet på Tersløsegård ved Dianalund. Officiel side





Sorø og Sorø Akademi

Slagelse Bibliotek har flere sider, se forsiden: http://slagelsebib.ooizz.dk/dlv/soroe/forside.htm

Sorø Akademi. Her bl.a. om Akademiets historie

Holberg og Sorø-filosofferne, se: Dansk oplysningsfilosofi. Holberg som filosof - Anmeldelse af Carl Henrik Koch's bog om 'Dansk Oplysningsfilosofi'. Særligt om kapitlet om Holberg. Epistel 449 optrykkes





Tillæg:

Kartografen Johannes Mejer, 1606—74

Artikel i »Dansk Biografisk Lexikon«, 1' udgave

J. M., der var Søn af Præsten Johannes M. og Elisabeth Jüngling, fødtes i Husum i Okt. 1606, men da Faderen alt døde 1617 og efterlod Moderen med en stor Børneflok i trange Kaar, kom Drengen i Huset hos Morbroderen Herredsfoged J. i Krop og tilbragte en Del af sin Ungdom med at vogte Kreaturer. Senere kom han til Kjøbenhavn, hvor Farbroderen Bernt M. var tysk Præst, og her lagde han sig efter mathematiske og astrologiske Studier. Hans Ungdomsforhold ere for øvrigt ganske ukjendte. Efter Kejserkrigens Slutning 1629 synes han at have taget fast Ophold i Husum, hvor han fristede Livet ved at give Undervisning i Skrivning og Regning og ved at forfatte Begravelses- og Bryllupsbreve; men samtidig fortsatte han sine Studier og blev Mathematiker i det 17. Aarhundredes Forstand, d. v. s. han var paa én Gang Astrolog, Kalenderudgiver og Kartograf. Fra 1640 og sandsynligvis aarlig lige til sin Død udgav han en Almanak, der fandt betydelig Udbredelse; men alt tidligere havde han begyndt sin kartografiske Virksomhed, og denne sikrede ham en varigere Berømmelse. Forholdene i de slesvigske Marskegne, særlig Jordernes store Værdi og lette Overskuelighed samt de kostbare Inddigningsarbejder, havde allerede i Slægtleddet forud for M. fremkaldt en empirisk Geodæsi, som han ikke alene tillærte sig, men ved store naturlige Anlæg og Snille, støttet til Tyge Brahes, Longomontans og Laurembergs Arbejder, i høj Grad udviklede, og uagtet han var tysk født og tysk dannet, maa han dog betragtes som Elev af disse Mænd, særlig af den første.

1636 begyndte han at udarbejde Kort over Marskegnene omkring Husum, kom i Forbindelse saa vel med den frisiske Historiker Peter Sax i Ejdersted, der øvede stor Indflydelse paa ham, som med den gottorpske Hertug, der overdrog ham at kortlægge Aabenraa Amt og Slistrømmen med dens Sildehegn og nærmeste Omgivelser. Disse Arbejder, et Par store Kortbøger i Folio, fuldførtes i Aarene 1640—41 og staa meget højt i M.s Produktion. 1642 overdrog Kong Christian IV ham at kortlægge Halvøens Vestkyst fra Varde til Glückstadt, men senere udvidedes Hvervet til at omfatte begge Hertugdømmerne; 1647 udnævntes M. til kongl. Mathematiker, og op til 1648 fuldførtes Slesvigs og Holstens Kartering. 37 af bans Kort optoges i »Landesbeschreibung der zwei Herzogthümer«, som 1652 udgaves af Brødreparrene Johannes og Samuel M og Caspar og Joachim Danckwerth (IV, 174). C. Danckwerth skrev Texten, men den staar langt under M.s Kort, og denne var endog saa utilfreds med Værkets politiske Tendens og topografiske Mangler, at han i det følgende Aar omarbejdede den fra Ende til anden.

Det store Manuskript paa 1100 tætskrevne Foliosider, som endnu er i Behold, naaede han dog aldrig at faa trykt. Samtidig fortsatte han sit Arbejde som kongl. dansk Kartograf. 1650 tilstillede han Kong Frederik III et fortrinligt Kort over Danmark, 1654—55 kortlagdes Jylland, 1655—58 udarbejdedes »Skaanebogen« med 82 Kortblade over de østdanske Provinser, og støttet af en forbavsende Arbejdsevne forberedte han tillige Udgivelsen af et stort nordisk Atlas i Smag med »Landesbeschreibung«. Det skulde bestaa af 7 Bind, omfattende Danmark med Hertugdømmerne samt Oldenborg og Delmenhorst, Norge med Island og Grønland og Sverige; 1657 udgav han en trykt Kortfortegnelse til Værket, og Hovedmassen af Kortene opbevares endnu i vore Samlinger, men den ulykkelige Krig og Landets Forarmelse standsede hans Planer.

Som Kartograf var M. i Besiddelse af en overlegen Evne til ved meget primitive Midler, uden tekniskdannet Medhjælp og i forbavsende kort Tid at levere et efter Datidens Krav fortrinligt Kort. Hans Kystomrids, Landets Hovedformer, Fuldstændigheden af hans Topografi og det i det hele og store godt lignende Billede af Landskabet fortjene megen Ros; men da han ikke kjendte den trigonometriske Maaling, og hans Arbejder altid udførtes med flyvende Fart, naaede han aldrig til virkelighedstro Gjengivelse. I Detaillen dynger han Fejl paa Fejl, og ingen af hans Kort kunne lægges til Grund for videnskabelige Undersøgelser. Men alligevel betød han for sin Tid et stort Fremskridt, og hans Kort over Hertugdømmerne — de eneste, der bleve trykte — afløstes først efter 150 Aars Forløb af bedre Arbejder. Derimod ere hans historiske Kort over Nordfrisland, Helgoland m. m. uden mindste Værdi.

Efter 1660 levede M. i trange Kaar i Husum uden at kunne faa sin resterende Løn udbetalt af Kongen, stadig trængt af nærgaaende Kreditorer, i endeløse Retstrætter med Danckwertherne. Hans kartografiske Virksomhed sygnede lidt efter lidt hen, og i Juni 1674 døde han ugift i sin Fødeby.


P. Lauridsen.