bjoerna.dk     Kultursociolog Bjørn Andersen    post@bjoerna.dk


Tersløsegaard

Version 2.0 - 30.08.2004

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)





Tersløse i nærheden af Dianalund og Sorø. Man ser kirken og th for dén Tersløsegård.
Hvis du klikker på billederne på denne side, kommer de frem i større format.


Holberg købte Tersløsegård med tilliggende jorder i 1745 - tilsammen udgjorde gård, kirke, fæstegårde, jorder og skove et gods.

Holberg var ugift og havde ingen børn. Han havde nogle søskende, men testamenterede det meste af hvad han ejede til Sorø Akademi - til gengæld opnåede han i 1747 at blive adlet som Baron Holberg.





Holberg boede ofte på Tersløsegård om sommeren i sine sidste år og har - så vidt vides - været godt tilfreds med at være landligger.

Tersløsegård er den eneste af Holberg's boliger der er bevaret, for de andre er brændt - både barndomshjemmet i Bergen og lejlighederne i København.

I Epistel 474 står der en smule om Tersløsegård, se nedenfor.

Da Holberg købte gården var hovedbygningen formentlig mindre end 10 år gammel - selv om visse dele kan have været ældre. Huset har forholdsvis store og lyse rum og må have været en præsentabel sommerbolig.





Arkitekten Martin Nyrop forestod en renovering af ejendommen i begyndelsen af 1900-tallet; hensigten var at føre huset tilbage til dets udseende på Holbergs tid, således blev træværket 'marmoreret', dvs. bemalet på en måde som man yndede i barokken.





Hverken møbler eller bøger har været Holbergs egne, men er fra 'tiden'. Skabet her er af en type som fandtes på mange godskontorer; skufferne var til papirer vedrørende de enkelte fæstebønder under godset.







Holberg: Epistel 474

Til * *

Forgangen Høst, da jeg var paa en af mine Gaarde, blev jeg, da Kornet endda stoed paa Marken, vaer henved 8 Storke: Jeg bildte mig ind langt fra, at det var Giæs, og tiltalede Rygteren derfor: Men jeg fik da at vide, at de vare alle Storke, hvilke efter Sædvane mod Høsten pleyer at forsamle sig for at overlægge deres Bortreyse til andre Lande.

Man merker af dette, som af adskillige andre Exempler, at visse Dyr uden Tvang forlade et Stæd, og anrette nye Colonier. Saadant er kiendeligt med Rotter og Muus.

Udi den Gaard i Kiøbenhavn, hvor jeg nu boer, bliver undertiden alle Værelser opfyldte med saadan Mængde af Muus, at de ved intet Middel kand udrøddes: Men, naar Sværmen er stærkest, forsvinde de paa eengang: Paa min Sæde-Gaard Terslös, var for nogle Aar siden en u-hørlig Mængde af store Rotter, hvilke giorde saadan Bulder paa Loftene, at Gaarden kom i Udraab for Spøgerie. De samme bleve og borte af sig selv paa eengang.

Jeg erindrer mig at have læset udi en Beskrivelse over Engeland saadan Beretning om Svaler, som Autor har givet agt paa udi det Grevskab af Suffolk. Svalerne, siger hand, naar de mod Foraaret komme over Havet til Engeland, da lade de sig først see ved Kusterne af samme Province, og mod Høsten begive de sig over Søen igien fra samme Stæd til varme Lande.

Hand fortæller videre, at hand udi Begyndelsen af October saae eengang en u-hørlig Mængde af Svaler paa et Kirke-Tag, og, da hand spurte om Aarsagen dertil, blev ham svaret, at Svalerne, som havde samlet sig for at flyve over Havet, var der formedelst Modvind opholdne, men, saa snart som Vinden forandrede sig, vilde de flyve bort, hvilket ogsaa Dagen derefter skeede. Hvad som herved er meest merkeligt er dette, at de have deres Sammel-Plads for Bortreysen ved Søe-Kusterne af Suffolk, efterdi Farten der er kortest over Søen til Holland.

Disse og andre deslige merkelige Ting, som findes hos u-mælende Creatur, bestyrke heller end igiendrive Cartesii Meening. Jeg forbliver &c.

Alle afsnitsopdelinger er tilføjet.

På Holberg's tid var der mange storke i Danmark, men tallet er faldet drastisk - væsentligst fordi man har drænet mange eng-arealer og dermed har fjernet en stor del af storkenes naturlige føde. Vil man se mange storke, kan man f.eks. rejse til Polen.

Som man kan se, har flere af ordene skiftet betydning siden Holberg's tid - det gælder f.eks.: merkeligt, der nærmest betyder bemærkelsesværdigt. Stavemåden har også ændret sig - se f.eks. u-hørlig Mængde der nærmest må betyde uhyrlig stor mængde.

Holberg's tilslutning til Descartes [se: bestyrke ... Cartesii Meening] vil jeg vende tilbage til ved en senere lejlighed.




Man kan besøge Tersløsegård fra april til oktober.
Åbningstider og billetpris fremgår af Terløsegårds internetside: http://www.tersloesegaard.dk/.

Se også om 'Holberg i Sorø' på: http://www.slagelsebib.dk/dlv/soroe/holberg/holberg2.htm
Litteratur: Kjeld de Fine Licht: »Tersløse. Gård og Kirke«, 56 s., illustreret, Sorø lokalhistoriske Selskab, Sorø 2000. Kan købes for 50 kr. på Tersløsegård. Hæftet beskriver gården og fortæller dens historie fra middelalderen og frem.