Bidermann, Mylius og Lehn. Anchersen og Munthe.
Et par småting
Peder Benzon Mylius. Miniature på Frederiksborg Slot (A 4676). Malet omkring 1720 af Johannes Bøhling den ældre (ca. 1687-1737). Miniaturen var på Rønningesøgaard indtil 1905. Den blev erhvervet af museet i 1933/34 fra antikvitetshandler Morhbutter. - Tak til Steffen Heiberg, Frederiksborg Slot, for oplysningerne om billedet. Foto: Bjørn Andersen, 2007.
Der er dukket et par småting op undervejs. Én af dem handler om Holberg's eventuelle ejerskab til de to eksemplarer af Bidermann's »Utopia«, der findes på Det Kongelige Bibliotek. Den navnkundige Paul Johansen skrev for en del år siden en meget spændende artikel til »Politiken« om sagen. Hans tese var at Holberg - som privatlærer - havde foretaget tilskrifter i de to nævnte eksemplarer, hvoraf det ene synes at have været ejet af godsejer Abraham Lehn, det andet af Holberg. Men jeg tror desværre det kan siges at Lehn's privatlærer ikke var Holberg, men derimod P.B. Mylius, som var dén der dimitterede Lehn.
Paul Johansen gjorde sig skyldig i en skrivefejl, han skrev P.B. Mygind i stedet for P.B. Mylius, og det betød at man ikke rigtig kunne identificere læreren (jeg kunne i det mindste ikke), for der findes - så vidt vides - ingen P.B. Mygind fra dén tid. Men P.B. Mylius véd man en smule om. Han må ud fra det foreliggende antages at have været rimeligt habil som latiner og han kunne derfor sagtens undervise Lehn. Hvortil kommer at det var dét han fik sine penge for. Holberg kendte til Mylius (og sikkert også til Lehn), men det indebærer jo ikke nødvendigvis at han også skulle have overtaget nogle af Mylius' forpligtelser og noget af hans indkomst.
Se nærmere om ovenstående på: http://bjoerna.dk/Holberg/Holbergs-Bidermann-eksemplar.htm
En anden småting handler om hvem det var der flyttede ind hos Holberg i Fiolstræde efter H.P. Anchersen, nemlig Caspar Frederik Munthe. »Man« har vidst at der var tale om en slægtning (Langslet nævner det fx en passant i »Den store ensomme«), men der er nok lidt mere i det. Munthe var ret tæt knyttet til historikeren Gram [se om Hans Gram i: Georg Brandes: »Ludvig Holberg« [digital udgave]], der jo blev én af Holberg's gode bekendte, så den nye logerende var ikke så fjern endda, han var nemlig både familie (Holberg og han havde et par oldeforældre til fælles) og én fra Holberg-Gram-miljøet.
Der er allerede dukket mange interessante mennesker op. Nogle dybt seriøse forskere, andre entreprenante bogtrykkere og endelig en flok skuespillere af meget forskellig type. Én af dem, skuespillerinden Materna, skrev selv skuespil ... men da hun døde havde hun næsten færdiggjort en oversættelse af Don Quixote. Var dét evt. én som Charlotta Dorothea Biehl havde fornøjelse af, da hun ca. 20 år senere udgav sin oversættelse? Jeg ved det ikke, kun at jomfru Biehl havde bekendte i skuespillermiljøet.
Skulle du have kommentarer eller spørgsmål til udgaven, hører jeg meget gerne, skriv til: post@bjoerna.dk