Kommentarer til Bjøl, Huntington, Machiavelli, Sørlander, DUPI (Humanitær Intervention), Clausewitz, Mao Zedong, Lars R. Møller, Noel Malcolm og flere andre (kommentarerne er hentet fra »Albansk Historie« 1-9 - og suppleret).
Englændere på rejse i Albanien: Edward Lear, Edith Durham og Robert Carver.
Bøger om slægtsfejder og blodhævn: Diskussion af Anne Knudsen's disputats om blodhævn på Korsika og af Ismail Kadare's roman »Ufuldendt april«.
Baggrundsmateriale om general Christian von Holstein, der deltog i Habsburgernes felttog ind i Kosóva i 1689-90.
Sidst i bogen er der et forsøg på en sammenfatning, nemlig i form af nogle 'grundlæggende synspunkter'. Desuden er der en kommentar til Hans Hækkerup's »På skansen«.
2002: Bogen blev udgivet i trykt form og på CD (som pdf-fil). Papirudgave 368 A4-sider i 2 bind. Denne udgave er udsolgt.
2010: Digital udgave af 1' udgaven til download; den digitale udgave er stort set uændret ift 2002, dog er der tilføjet nogle kommentarer, bl.a. til Hans Hækkerup's 2' bog, dén om Kosovo.
De to første bind »Studier« samler kommentarerne fra de sidste 3 år på ét sted og i én pdf-fil, også de efterfølgende kommentarer til »Krudttønden i baghaven« og »Fra Kosovo til Kosóva« - hvilket gør dem mere håndtérlige, ikke mindst under elektroniske søgninger.
Justeringer. Synspunkter med »begrænset holdbarhed«
Teksten er justeret forskellige steder, især når jeg er faldet over sproglige uklarheder.
Nogle steder har jeg udbygget teksten - det gælder især afsnittet om »humanitær intervention«, hvor jeg er gået videre med problemstillingen legitimitet over for legalitet. Det vil sige med spørgsmålet om hvor vidt noget kan være »rimeligt« eller »nødvendigt«, selv om det ikke er »lovligt«. Denne problemstilling er af relevans i diskussionen om interventionen i Kosóva, men den har også betydning i andre sammenhænge.
Der er visse overlapninger mellem de enkelte tekster. Dem har jeg i det store og hele ladet stå for ikke at tvinge nogen - som ikke er interesseret - til at læse »det hele«, men især fordi det ville nødvendiggøre en mere gennemgribende omarbejdning, og så ville der blive tale om en helt anden bog end jeg havde tænkt mig.
Der er passager der er forældede, fordi historien er gået videre. Jeg har i det store og hele ladet »det gamle« blive stående, undertiden har jeg dog tilføjet en note om at tingene har ændret sig »siden da«, eller at teksten er skrevet på et bestemt tidspunkt.
Den vigtigste grund til at jeg har ladet det »gamle« blive stående er at det dermed bliver mere indlysende at teorier, konklusioner og synspunkter - på det samfundsmæssige område - har en større eller længere, men under alle omstændigheder begrænset holdbarhed; det er relativt få samfundsmæssige teorier, konklusioner og synspunkter der kan siges at være »evigtgyldige« eller »langtidsholdbare«. Dette synspunkt falder dog formentlig i denne sidste kategori.
Synspunktet om 'begrænset holdbarhed' udtrykkes eksplicit i flere af kommentarerne, således i kommentaren til Machiavelli og i kommentaren til Clausewitz. Jeg opfatter det som et af »mine« grundlæggende synspunkter, selv om det - som det vil fremgå - er udviklet for adskillige århundreder siden.
Blandt de synspunkter som har (eller bør have) relativ lang holdbarhed er også et synspunkt om at man generelt bør vælge dialogen's vej når det gælder videreudviklingen af synspunkter og teorier. Det er først når man tør diskutere sine synspunkter med andre - principielt hvilke som helst andre - at synspunkterne kan udvikle sig og nå deres »maksimum«. I dén sammenhæng bør man ønske sig at »modstanderen« er så stærk og kompetent som overhovedet muligt. Man bør imidlertid også opfatte - eller vælge - dialogen som et grundprincip når det gælder
konfliktløsning (jf. s. 34 og flere andre steder).
En ny kommentar. Asymmetrisk krigsførelse
Der er tilføjet en enkelt ny kommentar - nemlig til Hans Hækkerup's bog »På skansen«, hvilket har givet anledning til at tage forskellige temaer op til vurdering, eventuel revurdering.
Hans Hækkerup er i øvrigt én af dem der bruger begrebet »asymmetrisk krigsførelse«, et begreb der er blevet meget udbredt på det senere. Som oftest tænkes der på terroristisk krigsførelse.
Jeg har selv brugt begrebet siden »Fra Kosovo til Kosóva« (1999), men til at beskrive situationer hvor to parter agerer på meget forskellig måde over for hinanden. Således da NATO - med Amerikanerne i spidsen - valgte at bombe fra fly og ikke at operere på landjorden, mens den anden part - Serberne, som allerede »stod« på landjorden, »svarede« ved at jage den Albanske befolkning på flugt, men ikke ved at forsøge at operere i luftrummet. Det var desuden karakteristisk at de Serbiske styrker holdt sig »inden for den geografiske ring«.
Hvis den ene part agerer i én arena eller i ét »luftlag«, og den anden svarer igen på en anden eller i et andet »luftlag«, har den anden ageret asymmetrisk.
Der er ikke - som jeg bruger ordet - nogen som helst værdiladning i det. Begrebet benyttes som et teknisk, et beskrivende eller eventuelt et videnskabeligt begreb, ikke som et »kritisk«, politisk eller moralsk.
Bøger der burde have været omtalt
Der er mange andre bøger der burde have været læst eller omtalt. Nogle har jeg været igennem og vil skrive om ved lejlighed. Det gælder John Wilkes der har skrevet om arkæologi - og Nina Rasmussen der omkring 1995 var på tur rundt i Albanien på en lille »Honda« og bagefter skrev sin meget indtagende bog: »Som en albansk jomfru«. Endelig er der naturligvis Franz von Jessen's beretninger fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til 1' Verdenskrig som jeg efterhånden har læst i mange gange.
Det er karakteristisk for alle tre, Wilkes, Rasmussen og Jessen, at de - på hver deres måde - har arbejdet »i dybden«.
Ret og uret blandt Albanerne. Legalitet og legitimitet
Andre bøger vil blive taget op i forbindelse med min undersøgelse af »Ret og uret blandt Albanerne«, som »Albanske Studier« er et afsæt til. I den kommende undersøgelse vil forholdet mellem legitimitet og legalitet blive diskuteret yderligere, ikke så meget i relation til »humanitære interventioner«, snarere i relation til en gammel opfattelse på Balkan om at familiens og »klanens« hensyn skal varetages først, og at hensynet til almenvellet derfor må komme i anden eller tredje række - hvis det overhovedet skal indgå.
På en måde handler den kommende undersøgelse også om forholdet mellem stat og samfund og om statens eventuelle gennemslag i »fjerne« dele af samfundet.I dén forbindelse skal jeg henvise til Thomas Harder's diskussion af begreberne patria og paese; jeg tror hans sondring er overordentlig relevant i en undersøgelse af Albanske forhold.
I »Ret og uret blandt Albanerne« vil jeg se nærmere på legalitetens og legitimitetens agenter og manifestationer - det vil sige såvel deres formål og begrundelser, deres indhold og udtryk - og også på forholdet mellem disse forskellige »størrelser«.
At der eksisterer forskellige legitimiteter og legaliteter er åbenbart, også når det kun gælder forhold i Danmark. Jeg har gennem nogen tid fulgt en sag som verserer ved Retten i Næstved, skrotsagen som den kaldes i daglig tale. Anklagerne mener at nogle nærmere bestemte personer - med John Madsen fra Grænge i spidsen, har unddraget statskassen omkring 100 mio kr. - og at der har været brugt en række mellemmænd eller »stråmænd« samt udenlandske firmaer for at kunne realisere dette forehavende. De anklagede nægter sig skyldige.
Det fremgår tydeligt af de retsmøder jeg har overværet, af dét sagsmateriale jeg har orienteret mig i og af de samtaler jeg har ført med nogle af aktørerne at sagen også handler om et »møde« mellem meget forskellige »verdener« eller »kulturer«.
Grundlæggende synspunkter
I det afsluttende afsnit har jeg forsøgt at skitsere nogle grundlæggende synspunkter (s. 347 ff.). Det er ikke synspunkter der er udviklet over natten, men over et stykke tid. Disse synspunkter er på én gang en slags opsummering af de hidtidige studier og et udgangspunkt for den kommende undersøgelse.
Den konkrete anledning til at jeg har nedskrevet dem var læsningen af Kaj Sørlander's bog om menneskerettighedernes »begrebslogiske begrundelse«. Jeg er - tror jeg - ikke enig med Sørlander, men jeg har fundet hans gennemgang meget inspirerende - og har formuleret noget, der - i hvert fald på nogle punkter - »stammer« fra Immanuel Kant.
Georg Christian Holstein
Jeg har benyttet lejligheden til at fremlægge noget materiale om Georg Christian Holstein der i slutningen af 1600-tallet var i Kosóva for Habsburgerne. På et senere tidspunkt vil jeg prøve at grave yderligere materiale frem, men det bliver ikke nemt. Det var den Engelske historiker Noel Malcolm der - med sin bog om Kosóvas historie - satte mig på sporet af Holstein. Jeg kontaktede Malcolm, som gav mig en henvisning til Wien. Wienernes svar førte mig til at spørge på Landsarkivet i Aabenraa, og i Aabenraa kunne man oplyse at jeg blot skulle cykle ind til Rigsarkivet, der også déngang lå i København.
Rettelser og tilføjelser
Ligesom jeg (af forskellige grunde) har skrevet Kosóva i stedet for Kosovo og Kosova, har jeg valgt at skrive Rugóva i stedet for Rugova for at angive hvor trykket ligger. Hvis man foretager en elektronisk søgning skal man huske accent-tegnet. Et enkelt sted eller to er det gået galt, således i en billedtekst - hvor jeg har glemt at skrive accenttegnet.
Du må citere hvis du angiver hovedsidens adresse: bjoerna.dk