»Det kan da siges, at man staar overfor en Forfatter, der i hvert Fald til at begynde med følte en ikke ringe sproglig Usikkerhed, hvis Maade at arbejde paa var præget af Hurtighed, som ikke altid underkastede sine Arbejder et nøjere Gennemsyn, forinden han lod dem gaa i Trykken, som overlod Retskrivning og Sprogbehandling til vedkommende Sætter og næppe selv læste nogen Korrektur — at man ved hans Ungdomsarbejder endvidere har med Trykkerier at gøre, der anvendte deres tarveligste Materiel, og Sættere, som i Udøvelsen af deres Haandværk var lidet paapasselige og aabenbart kun i Besiddelse af forholdsvis ringe litterær Kultur, — at man endelig befinder sig i en Tid, da Fasthed og Regelrethed endnu var ukendt paa det sproglige Omraade saa vel i Retskrivning som Lyd-, Form- og Sætningslære«.