Neva - historier om et skib.
Ole Frøslev: »Nedrivning. Spændingsroman«
Lindhardt & Ringhof, Kkhvn. 2002, 183 s., hft., kr. 249 kr (i boghandelen).
Af Bjørn Andersen
Med »Neva«'s skæbne i erindring bliver man en anelse nysgerrig, når man hører at der er skrevet en roman om en nedrivningsentreprenør fra Lolland.
»Nedrivning« er en spændingsroman - lidt i familie med de bedre »kriminalting« der dukker op på TV-skærmen fra tid til anden. Det er dog ikke en historie der har meget med Lolland at gøre - eller med nedrivning for den sags skyld. Stokkemarke (mellem Nakskov og Maribo) er med i 5 sekunder ... og nedrivningsmiljøet er i modsætning til politimiljøet mest staffage og nyttige rekvisitter.
Karsten er lollik'en der har skaffet sig entreprisen på en nedrivning et sted i Gladsaxe. Mens hans folk gør deres bedste dér, gør han sine hoser grønne hos Susanne, værtinden på »Søborg Park Hotel«. Susanne er blevet en sådan besættelse at han forsøger at presse penge af DSB; han vil ud at sé med Susanne ... Leverer DSB ikke nogle millioner, vil han sabotere togdriften med lidt sprængstof.
Karstens styrke er hans gå-på-mod, hans evne til at improvisere og hans rent ud enorme selvtillid; det er dog ikke alle hans improvisationer der er helt gode, selv om nogle af dem tangerer det sublime. At han ikke har 'kvindelig intuition' kan ikke overraske nogen, men havde han haft en smule var plottet ikke blevet til noget.
Heromkring - hvor Søborg Parkallé går ud i Søborg Hovedgade -
eller måske snarere henne i den ende hvor bussen holder, kunne
»Søborg Park Hotel« have ligget. Se Småtingsafdelingen
nedenfor.
Ole Frøslev har gjort en del research og talt med forskellige. Han har været ved Ryparken Station, i Haraldsgade, i Søborg og rundt på Sjælland; han har været ved en autoforhandler og fået forklaret de forskellige typer af »Cherokee«-jeep's ... og måske har han også besøgt sprængningseksperterne i Farum? Det er udmærket og med til at styrke historien. Selvfølgelig måtte han give Karsten et ugyldigt CPR-nummer (071155-1645) - og han måtte også opfinde et par lokaliteter, således »Søborg Park Hotel«, for det havde nok været lidt for muntert at være indehaver dér oven på Frøslevs »nedrivende« historie.
Efter CPR-nummeret er Karsten skorpion. Om det er noget Frøslev har tænkt i skal jeg ikke kunne sige, selv om jeg har ham mistænkt, for astrologer beskriver - har jeg set - gerne skorpioner med ord som 'intensitet', 'passion' og 'biologiske instinkter', og i en astrologibog fandt jeg endda følgende motto for denne særlige type: »Først må vi rive alt det gamle ned. Så kan vi bygge noget nyt og bedre op«.
Men alt dét der er med til at styrke det faktuelle i bogen - og dét der gør det muligt for politiet at indkredse Karsten - er på en måde også med til at svække det psykologiske. Man kan slet ikke være som Karsten, tror jeg. Man kan ikke være så snedig til at drive virksomhed som Karsten er - og samtidig så dum at man lader sig indkredse og opspore på en håndfuld himmelråbende banaliteter. En »Cherokee« er ikke så usynlig endda osv. Derimod er der mere sandsynlighed over den »lille« virksomhedsejer der har svært ved at mobilisere sin 'kvindelige intuition' og som - på grund af særlige omstændigheder - »kammer over« og gør vildt tåbelige ting på det personlige plan.
Samtidig med at vi følger Karsten, følger strømerne ham. Der er den geniale detektiv der »sidder på« sine kolleger, der er politimanden der ikke kan få sin skilsmisse til at hænge sammen, og der er én der forsøger sig med lidt »kvalitetstid« engang imellem - enten fordi det er på tide eller for at fortrænge sine problemer. Og så er der en ledende politimand der er gået »management« i. Portrættet af ham er præcis så ondt som det skal være i denne genre.
Læseren kommer med ind i hovedet på både Karsten og én af politimændene. Det løser mange problemer, man kan få mere »psykologi« og overvejelser med og det giver også lidt fortælleteknisk variation, men egentlig synes jeg det er lidt underligt. Måske ville det have løst sig hvis Frøslev havde tænkt endnu mere i retning af noget filmisk end han allerede har gjort, for der er mange rigtig gode »billeder« i bogen. Ting der er sét.
Småtingsafdelingen
Særligt for læsere i omegnen af Søborg Torv: Frøslev - eller er det kun hans »helt« fra Stokkemarke - er ikke helt glad for torvet ... men tingene har nu ændret sig siden år 2000 hvor historien udspiller sig. »Den store grimme bygning« er væk - i modsætning til 'klodsen' på Rådhuspladsen i København; der er lagt nye sten, der er plantet træer osv. Frøslev skriver: »Han stod oppe på værelset og kiggede ud over torvet. Det tidlige mørke og den grå januardis dæmpede alle konturer, så pladsen fik lidt af det eksklusive præg, som de elegante moderne rødstenskarreer fra halvtredserne lagde op til. De nødtørftigt anlagte parkeringspladser [?] og den usle asfaltering [?] stak knap så meget i øjnene, mens den store grimme bygning med kiosk og toiletter ud mod Hovedgaden talte direkte til hans nedrivningstalent. Den var om muligt endnu grimmere heroppefra med sine fantasiløse ovenlysbobler. Han ville påtage sig at fjerne den på en time, hvis nogen skulle komme og foreslå det« (s. 10).
Blandt de opfundne lokaliteter er også Sydmarken 21 hvor Karstens sjak river ned. Adressen findes ikke længere. Der er et spring mellem nr. 5 hvor Novo Nordisk ligger og numrene »oppe« i 20'erne.
Særligt for læsere på Lolland: Frøslev skriver om Karstens udtale: »[Sprogforskeren] mener ikke, det er fynsk, men noget hun kalder sydømål i en ganske svag udgave. Altså Lolland-Falster og Møn og det dernede. Det minder om fynsk, fordi de ikke har stød, men der er flere ting, især ordet bombe [som Karsten har brugt i telefonen], som hun åbenbart mener bliver udtalt lidt mere o-agtigt end man gør på Fyn. På Lolland mangler de også noget, hun kalder tonale ordaccenter, som de benytter sig en del af på Fyn« (s. 36).
Tilbage til forsiden