Den danske model [Neva - historier om et skib]
Andreas Mygind Røpke & Bjørn Andersen
Hvis du klikker på et billede, vil det komme frem i større format.
Indholdet på denne side:
Den danske model (den danske arbejdsmarkedsmodel)
Folketingets 1' behandling om organisationsfrihed (22.2.2002)
Folketingets 2' behandling om organisationsfrihed (14.5.2002). Folketingsbeslutning
Embedsmandsudvalg om eksklusivaftaler. Betænkning. Pressemeddelelse (Juni 2002)
Lovforslag på trapperne. 'Studehandel' (Januar 2003)
Lovforslag fremsat (Januar 2003)
Ny virksomhedskultur? Unimerco
Thisted-model: Kommunen betaler faglige kontingenter på Licentia
J.O. Krag
»Ordsjonikidse«, Khrusjtjov og Buster Crabb
Tilbage til forsiden
I Neva-bogen er der et generelt afsnit som beskriver dét man ofte kalder den danske model, dvs. de særlige forhold der gælder for dansk arbejdsmarkedsret. Du kan hente hele afsnittet som pdf-fil ved at klikke i overskriften lige ovenfor. - Har du ikke Adobe til at læse pdf-filer med, kan Adobes Acrobat Reader gratis nedtages fra: http://www.adobe.com/products/acrobat/readstep.html
Beskæftigelsesministeriet har beskrevet Den danske model på: http://www.bm.dk/den_danske_model/default.asp - fra denne side kan der også downloades en pjece (pdf-format).
Danmarks Radios Voksenundervisning har »søsat« et projekt om EU og arbejdsmarkedet - her kan man bl.a. finde nogle synspunkter om 'den danske model' som fremsættes af fagforeningsformand Anders Laubjerg (tidligere B&W). Man kan se nærmere på: http://www.dr.dk/undervisning/EU/Arbejdsmarked/DKopl.htm - og link'e til andre dele i projektet.
Organisationsfrihed: Folketingsbeslutning
Folketinget vedtog 14.5.2002 følgende (se nærmere nedenfor):
"Folketinget pålægger regeringen inden 1. januar 2003 at fremsætte lovforslag, der sikrer, at enhver arbejdsgiver og enhver arbejdstager har frihed til at melde sig ind i arbejdsgiverforeninger og fagforeninger eller til at undlade at gøre det, uden at det må komme den pågældende personligt eller erhvervsmæssigt til skade".
Folketinget har 22.2.2002 haft 1' behandling af et forslag fra Kristeligt Folkeparti og Dansk Folkeparti om "foreningsfrihed" (forslag til folketingsbeslutning om sikring af organisationsfriheden; B47):
"Folketinget pålægger regeringen inden 1. juli 2002 at sikre, at enhver arbejdsgiver og enhver arbejdstager har frihed til at melde sig ind i arbejdsgiverforeninger og fagforeninger eller til at undlade at gøre det, uden at det må komme den pågældende personligt eller erhvervsmæssigt til skade".
Sagen drøftes - formelt set - videre i Arbejdsmarkedsudvalget, men i virkeligheden sker der ikke mere før regeringen fremsætter sit eget forslag til efteråret 2002 (se nedenfor).
Havde Folketinget vedtaget noget i retning af beslutningsforslaget, ville dén blokade som SID og LO etablerede mod Kim Bøgh have været ulovlig.
Forslaget - inkl. begrundelse (Bemærkninger til forslaget) - kan findes på: http://www.folketinget.dk/samling/20012/beslutningsforslag_som_fremsat/b47.htm
Talerne fra 1' behandlingen kan findes på: http://www.folketinget.dk/Samling/20012/MENU/00651938.htm
Regeringen vil formentlig fremlæggge lovforslag til efteråret (se beskæftigelsesministerens indlæg under folketingets behandling):
"Dette beslutningsforslag er identisk med flere tidligere fremsatte beslutningsforslag om sikring af organisationsfriheden - forslag, som partierne i den nuværende regering har været medforslagsstillere til.
Reelt handler forslaget om at forbyde eksistensen af overenskomstbaserede eksklusivaftaler på det danske arbejdsmarked.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at regeringen er modstander er eksklusivbestemmelser på arbejdsmarkedet. De er utidssvarende, og de begrænser reelt den personlige frihed til frit at kunne vælge, om man ønsker at være medlem af en bestemt forening som betingelse for ansættelse. Regeringen er derfor fuldt ud enig i intentionerne bag forslaget.
Det er imidlertid samtidig vigtigt for regeringen, at tingene er undersøgt ordentligt. Regeringen mener, at der er behov for at få en bred og grundig analyse af alle former for eksklusivbestemmelser, som kan danne baggrund for kommende initiativer, og som det fremgår af regeringsgrundlaget, har regeringen besluttet at iværksætte et udvalgsarbejde med det formål at sikre, at krav om medlemskab af bestemte foreninger ikke forhindrer nogen i at udøve deres erhverv, hverken som lønmodtager eller som selvstændig.
Det embedsmandsudvalg, som er nedsat, skal derfor ikke kun se på de overenskomstbaserede eksklusivaftaler, men også på de områder i samfundet, hvor der i henhold til lovgivning eller praksis måtte være begrænsninger i erhvervsdeltagelsen og erhvervsudøvelsen på grund af krav om bestemte foreningsforhold. Udvalget, som også skal konsultere de berørte organisationer, skal afslutte sit arbejde ultimo april 2002, og lovforslag vil kunne fremsættes straks i begyndelsen af næste folketingssamling.
Regeringen finder derfor, at forslaget fra Dansk Folkeparti og Kristeligt Folkeparti i hovedtrækkene er imødekommet".
Det må formodes at LO, SID m.fl. vil vende sig meget kraftigt mod ændringer i beslutningsforslagets retning. Se her et af Ole Vagn Christensens indlæg:
"Som vi forstår dette forslag, er meningen med det, at uorganiserede arbejdsgivere kan få lov til at undergrave organiserede arbejdsgivere og dermed hele arbejdsmarkedet. Det kalder vi ikke »mennesker først«. Det kalder vi det modsatte, nemlig at gå de uorganiseredes ærinde, og det kan vel ikke være formålet med et fornuftigt parlamentsarbejde, at det er den slags menneskers interesser, man begynder at varetage, og det ikke er et spørgsmål om alle de andre, som jo kan se i øjnene, at deres forhold kan blive undergravet. Dermed kan man få lukket nogle virksomheder, som i dag er med til at sikre stabiliteten".
Regeringen kunne have nedsat en kommission til at se på tingene og til at fremlægge et forslag. I en sådan kommission kunne der have været repræsentanter for forskellige interessegrupper, ikke mindst for arbejdsmarkedets parter. Det har regeringen ikke gjort; den har bedt et embedsmandsudvalg om at gå tingene efter og til at fremlægge sine resultater dette forår (2002) - muligvis i erkendelse af at en kommission ikke ville nå til dét, man gerne ville have - hverken tidsmæssigt eller indholdsmæssigt.
Det videre forløb vedr. B47 (klik tv. ... og derefter på "Udvalgsbehandling"; se bl.a. 2. udkast til betænkning fra folketingsudvalget.
Folketinget foretog 2. behandling 14.5.2002 og besluttede (som ovenfor nævnt) følgende:
"Folketinget pålægger regeringen inden 1. januar 2003 at fremsætte lovforslag, der sikrer, at enhver arbejdsgiver og enhver arbejdstager har frihed til at melde sig ind i arbejdsgiverforeninger og fagforeninger eller til at undlade at gøre det, uden at det må komme den pågældende personligt eller erhvervsmæssigt til skade".
Da sagen har overordentlig stor principiel betydning aftrykkes hele 2' behandlingen (som i øvrigt kan findes på adressen: http://www.folketinget.dk/Samling/20012/salen/B47_BEH2_68_15_(NB).htm. Først kommer en kort debat om et ændringsforslag der skulle gøre hovedforslaget "spiseligt" for den borgerlige side af Folketinget, dernæst følger debatten om selve forslaget:
Den næste sag på dagsordenen var: 15) Anden (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 47:
Forslag til folketingsbeslutning om sikring af organisationsfriheden. Af Ole M. Nielsen (KRF) og Bent Bøgsted (DF) m.fl. (Fremsat 10/1 2002. Første behandling 22/2 2002. Betænkning 24/4 2002).
Der var stillet 1 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der ikke stillet ændringsforslag.
Ændringsforslaget sattes først til forhandling.
Forhandling
Ole Vagn Christensen (S): Det er en sort dag for demokratiet, og det er det jo ikke mindst, når man ser de ændringsforslag, der her er stillet fra regeringens side, for hvad er det, der står i disse ændringsforslag? Der står jo netop, at regeringen har besluttet sig for, at vi ikke skal have eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet.
Anderledes kan det, der står i disse ændringsforslag, jo ikke læses, for det, vi har hørt, er, at regeringspartierne har gjort det knæfald for forslagsstillerne, at de vil stemme for disse ændringsforslag. Ændringsforslagene har jo helt klart det sigte at sørge for, at det udvalgsarbejde, man selv har sat i gang, bare har været, fordi man ville vise over for omverdenen, at der var nogle, der blev inddraget i processen.
Men vi må jo konstatere, at som tingene ligger her med disse ændringsforslag, har regeringspartierne og regeringen taget den stilling, at eksklusivaftaler vil de ikke have på arbejdsmarkedet.
Det, der sker, når nu der skal stemmes om disse ændringsforslag, er i virkeligheden, at man giver regeringen carte blanche, og at man underkender det almindelige demokrati og det udvalgsarbejde, som er iværksat.
Det er sørgeligt, det er en virkelig sort dag for demokratiet, at man behandler det på den her måde.
Hermed sluttede forhandlingen om ændringsforslaget.
Afstemning
Ændringsforslaget vedtoges uden afstemning.
Forslaget som helhed sattes herefter til forhandling.
Forhandling
Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Som ordfører hr. Ole Vagn Christensen først, det går jo efter størrelse.
Ole Vagn Christensen (S): Vi fik konstateret, at det gik, som jeg sagde, at det her med en demokratisk proces, det her med at iværksætte et udvalgsarbejde, ja, det underkender man fuldstændig betydningen af. Hvad er det så, man lægger op til ved at ville fjerne disse eksklusivaftaler? Det er, at den stabilitet, udvikling og tryghed for virksomhederne og medarbejderne, som har eksisteret siden arbejdsmarkedets grundlovs tilblivelse, forsvinder.
Selvfølgelig er der nogle, der vil glæde sig over, at man laver dette indgreb over for det organiserede arbejdsmarked, og det er selvfølgelig de uorganiserede arbejdsgivere. For hvad er det, de får mulighed for? Ja, de får mulighed for at undergrave eksisterende aftaler, som er indgået på det organiserede arbejdsmarked. Det er sandelig et stort ansvar, man påtager sig fra højresiden i dette Folketing.
Men prisen er selvfølgelig høj, og prisen er, at man her lægger op til, at man får undergravet det, der hedder fredspligten, men det går jeg også ud fra at man har overvejet, før man handlede som her.
Kernen i det her er jo, at den eneste måde, det organiserede arbejdsmarked kan reagere over for det uorganiserede arbejdsmarked på, er ved at få skabt et hav af konflikter, og at man får stoppet de uorganiserede arbejdsgivere.
Det er for mig virkelig et stort indgreb, man her lægger op til, hvor man lægger direkte op til, at der skal være en konflikt på arbejdsmarkedet i fremtiden mellem de uorganiserede og de organiserede arbejdsgivere. Det eneste værn, der har været hidtil over for de uorganiserede arbejdsgivere, har været, at der blev indgået en eksklusivaftale, hvor man forpligtede sig til at holde de samme regler og de samme bestemmelser, som man har på det organiserede arbejdsmarked.
Jeg synes virkelig, at vi her står med en situation, hvor der ikke er nogen, der ved, hvilken konsekvens det her vil få i fremtiden for stabiliteten, for udviklingen, for trygheden, når det drejer sig om virksomheders og medarbejderes måde at håndtere tingene på.
Selvfølgelig kan man have en drøm om, at sådan noget ikke sker, fordi det hele jo har forandret sig. Det er, fordi man overhovedet ikke har for fem flade øre fat i, hvad det er, der holder det hele sammen, når det drejer sig om virkelig at have et stabilt, et trygt arbejdsmarked, som giver muligheder for virksomhederne, som giver mulighed for, at medarbejderne kan være trygge og have nogle anstændige levevilkår.
Jeg siger bare velbekomme til det flertal, der vil vedtage det her.
Anden næstformand (Poul Nødgaard): Hr. Anders Samuelsen som ordfører.
Anders Samuelsen (RV): Det Radikale Venstre er enig i, at der er en problemstilling her, som man bør se på, og det er så også grunden til, at vi vælger til det her konkrete forslag hverken at stemme for eller imod.
Det gør vi med henvisning til, at regeringen har lovet at komme med et sådan mere konkret udspil, så man kan forholde sig til, hvordan man kan løse det. Vi vil så afvente det forslag og så tage stilling til, hvorvidt vi mener, at det løser problemstillingerne på en relevant måde.
En af de ting, der er peget på i bemærkningerne til beslutningsforslaget som værende et problem, er, hvorvidt folk kan vide sig sikre på, at når de faktisk framelder sig at komme til at betale til et bestemt parti via deres fagforeningskontingent, kommer de heller ikke til det. Det viser sig, at det faktisk reelt ikke kan lade sig gøre, fordi man bare omfordeler, overfører pengene på en anden måde, som det også har været omtalt af professor Jens Peter Christensen i tv. Det er en af de helt konkrete problemstillinger, som vi står over for i forhold til at kunne løse det med at have en reel organisationsfrihed i Danmark. Den ene konkrete ting vil vi nu forbeholde os ret til at tage fat på, uanset om regeringen når at komme med sit samlede udspil til, hvordan man løser problemstillingen her. Konklusionen er altså, at Det Radikale Venstre med henvisning til, at regeringen har bebudet at komme med sit eget forslag, vælger hverken at stemme for eller imod forslaget.
Ole M. Nielsen (KRF): Jeg vil bare gerne benytte lejligheden til at sige tak for den tilslutning, vi har opnået til det beslutningsforslag her.
Vi er jo ret gode til sådan at kritisere hinanden og rive i hinanden osv., og det er vi jo også i forhold til den nuværende regering. Vi er jo desværre ikke enige i alt det, den laver, men der er dog noget, vi er enige om. Derfor vil jeg gerne sige tak for, at vi nu får tilslutning til det forslag her, som vi jo sammen har fremsat tidligere, mens de nuværende regeringspartier var i opposition.
Regeringen har jo nølet lidt og brugt den undskyldning, at man ville have undersøgt organisationsforhold inden for de liberale erhverv, før man ville komme med et endeligt forslag. Vi er helt indstillet på, at vi også skal have gjort op med det. Det her er jo overhovedet ikke noget, der er ensidigt rettet mod lønmodtagere, vi skal have den anden side med.
Men vi er glade for, at vi nu ved at få udsat fristen for forslagets ikrafttræden har fået regeringspartierne til at love at fremkomme med det her lovforslag, der sikrer organisationsfrihed på arbejdsmarkedet inden 1. januar. Det er en utrolig stor dag.
Jeg er jo selvfølgelig slet ikke enig med hr. Ole Vagn Christensen i, at det er en sorgens dag, at det er en sort dag osv. Det er en festdag, og det er så også i orden, at vi må vente et halvt år længere, end vi ønskede, når man tænker på, hvor mange år denne her kamp har stået.
Når hr. Ole Vagn Christensen siger, at det her er en sorgens dag for demokratiet, så er det jo symptomatisk for hr. Ole Vagn Christensens og hans partis indstilling langt hen ad vejen, at de har sammenblandet folkestyret med forholdene på arbejdsmarkedet. Problemet har jo i alt for mange år været, at vi har haft en organisationsform på arbejdsmarkedet, som faktisk har været over Folketinget og fuldstændig parallel med vores civile retssystem. Det er det, vi ikke vil finde os i længere.
Det kan næsten komme til at lyde som en trussel, når hr. Ole Vagn Christensen snakker om, hvordan det nu vil blive, når vi får ophævet denne her organisationstvang, men jeg tror dog ikke, at det er det, hr. Ole Vagn Christensen mener. Det skal nok passe, at der er nogle organisationer på arbejdsmarkedet, der kommer til at opleve andre måder at arbejde på, men jeg tror, at de vil finde ud af i løbet af et stykke tid, at der stadig væk er brug for dem under nogle forandrede vilkår.
Vi siger tak for tilslutningen.
Anden næstformand (Poul Nødgaard): Hr. Ole Vagn Christensen for en kort bemærkning og også det samme fra hr. Jens Vibjerg.
(Kort bemærkning). Ole Vagn Christensen (S): Jeg er jo nødt til at spørge hr. Ole M. Nielsen: Den der sammenblanding, som hr. Ole M. Nielsen fremfører, mener jeg netop at vi sådan set har taget klar afstand fra. Der er noget, der hedder det arbejdsretlige system - og dermed den arbejdsmarkedsmæssige grundlov - og så er der noget, der hedder den almindelige grundlov, som jo sådan set gælder for alle områder og selvfølgelig også for arbejdsmarkedet.
Det med den civile domstol har hr. Ole M. Nielsen fuldstændig ret i. Men i det øjeblik, man skal føre et lam hen til skafottet, har det ikke ret mange chancer, selv om hr. Ole M. Nielsen sagde, at lammet - i det her tilfælde lønmodtageren - kunne stå op imod sådan et civilretligt system.
Derfor har der været noget fornuft i at have et arbejdsretligt system, som tog sig af arbejdsmarkedsforholdene, fordi det gav den bedste stabilitet i samfundet.
Når hr. Ole M. Nielsen siger, at han ikke kun vil rette det imod den ene side, så er det jo sådan, at i henhold til normen omkring faglige stridigheder og det arbejdsretlige system, som blev bygget op i sin tid, var det eneste værn, man kunne give en lønmodtager, faktisk, at han gjorde krav på at få en overenskomst, for hvis ikke han gjorde krav på at få en overenskomst, havde han ingen mulighed for at få rettigheder i fremtiden.
Forslaget åbner faktisk mulighed for, at han ikke har disse rettigheder, og derfor må jeg spørge hr. Ole M. Nielsen, om det kan være efter hr. Ole M. Nielsens tankegang?
Anden næstformand (Poul Nødgaard): Hr. Ole Vagn Christensen, taletiden er udløbet. Hr. Jens Vibjerg, kort bemærkning til hr. Ole M. Nielsen.
(Kort bemærkning). Jens Vibjerg (V): Jeg sagde ved førstebehandlingen, at Venstre ikke kunne støtte forslaget. Og sådan set med beklagelse, fordi det jo var et godt forslag og i tråd med det, vi tidligere har sagt. Nu kom forslagsstillerne, Kristeligt Folkeparti og Dansk Folkeparti, så med et ændringsforslag, som gør, at vi kan tage det udvalgsarbejde alvorligt, som er sat i værk, så vi kan få set på alle hjørner, inden vi selvfølgelig får gennemført det, vi har sagt og står for.
Jeg kan ikke forstå, når hr. Ole Vagn Christensen kalder det en sort dag for demokratiet. Det er en mærkelig form for demokratiopfattelse. I Venstre synes vi i hvert fald, det er den ypperste form for demokrati, at den enkelte selv kan bestemme, hvilken forening han vil være medlem af. Så vi støtter forslaget.
(Kort bemærkning). Ole M. Nielsen (KRF): O.k., når hr. Ole Vagn Christensen opfatter det som en sort dag for demokratiet, er det, fordi demokratiet nu får mere at bekymre sig om og mere at tage sig af, og det er altså helt modsat den opfattelse, jeg har. Nu får vores almindelige demokrati, vores parlamentariske system osv. også lov til at virke fuldt ud på arbejdsmarkedet. At det kan opfattes som en sort dag for det samme demokrati, har jeg lidt svært ved at forstå. Det opfatter jeg som en glædens dag. Det skal nok passe, at det her får konsekvenser på en række områder, men jeg tror også, at hr. Ole Vagn Christensen er overbevist om, at det ikke er, fordi vi vil give arbejdstagere dårligere arbejdsbetingelser. Hr. Ole Vagn Christensen tror, det er, fordi jeg er enfoldig, at jeg går ind for det her. Han tror ikke, det er, fordi jeg i virkeligheden har dårlige intentioner, det ved jeg godt. Men så må jeg altså leve med, at han tror, at jeg er enfoldig. Hvis det skulle vise sig, at den slags problemer opstår, som hr. Ole Vagn Christensen skitserer, så mener vi, at vi skal sikre arbejdstagerne gennem den almindelige lovgivning. Netop på den måde får demokratiet mere at tage sig af. Så det glæder vi os til, og jeg føler mig overbevist om, at vi på mange måder kan tage hinanden i hånden, hvis der opstår problemer, så det bliver nødvendigt. Men vi mener, at det er nødvendigt med et opgør med det system, vi har haft, den ufrihed, vi har haft på arbejdsmarkedet, som har haft sin berettigelse historisk set, men som ifølge vores overbevisning har overlevet sig selv.
(Kort bemærkning). Ole Vagn Christensen (S): Hr. formand, det er en underlig debatform ...
Anden næstformand (Poul Nødgaard): Der debatteres ikke med formanden ...
Ole Vagn Christensen (S): Nej, det er jeg fuldstændig enig i, men hr. Jens Vibjerg brugte hr. Ole M. Nielsen til at komme med en række udsagn, og dem er jeg selvfølgelig nødt til at forholde mig til gennem hr. Ole M. Nielsen, og det vil jeg selvfølgelig gøre, så vi ikke kommer i den situation, at formanden går hen og får kvababbelse.
Men lad mig sige til hr. Ole M. Nielsen, at når jeg har talt om demokrati, er det netop på grund af det, som blev nævnt af hr. Jens Vibjerg, at man har været i den situation, at man har nedsat et udvalg til at kigge på de her problemstillinger.
Men idet man vedtager de her ændringsforslag, går man faktisk ind og siger, at nu er det der arbejde faktisk ligesom nytteløst, for nu har vi jo vedtaget det beslutningsforslag, der ligger. Det var sådan set det, jeg kaldte et angreb mod demokratiet ...
Anden næstformand (Poul Nødgaard): Taletiden er udløbet. Hr. Ole M. Nielsen.
(Kort bemærkning). Ole M. Nielsen (KRF): Jeg skal bare takke hr. Ole Vagn Christensen for, at han faktisk bekræfter, at det var nødvendigt, at vi fremsatte det her beslutningsforslag sammen med Dansk Folkeparti for at fastholde de nuværende regeringspartier på det, som de egentlig tidligere har villet, og som de sådan trak en lille smule.
Men det er vi glade for at få bekræftet, og vi takker som sagt for tilslutningen.
Anden næstformand (Poul Nødgaard): Hr. Ole Vagn Christensen for den tredje og sidste korte bemærkning til hr. Ole M. Nielsen.
(Kort bemærkning). Ole Vagn Christensen (S): Hr. Ole M. Nielsen må også synes, selv om han står i sejrens rus som den eneste, der har holdt fast de mange gange, de her forslag har været fremsat af Venstre og De Konservative, at det er en lidt underlig måde at føre en demokratisk proces på. Er det en demokratisk proces, at man sådan set går ind og siger, at vi ved godt, hvad det udvalgsarbejde, vi har sat i gang, skal resultere i? Hvad grund var der så til, at man skulle iværksætte dette udvalgsarbejde? Jeg har lidt svært ved at se, og jeg tror også, at omgivelserne har lidt svært ved at se, hvad pokker meningen har været med det.
Anden næstformand (Poul Nødgaard): Hr. Ole M. Nielsen og derefter hr. Bøgsted som ordfører.
Ole M. Nielsen (KRF): Jeg er fuldstændig enig. Det var ikke nødvendigt med det udvalgsarbejde efter vores forudsætning, i hvert fald ikke for at løse det forhold med hensyn til lønmodtagerne. Den anden side - med hensyn til de liberale erhverv - er måske mere kompliceret, men det står fast, også i de beslutningsforslag, vi tidligere har fremsat sammen med de nuværende regeringspartier, at vi også skulle have løst problemet i forhold til de liberale erhverv.
Så man kunne sagtens have lavet det over for lønmodtagerne med det samme og så udsat det andet til senere. Der har sikker været nogle fornuftige, taktiske overvejelser fra regeringens side for at udsætte det. Jeg har ikke kunnet gennemskue det. Men nu har vi altså fået bekræftet, at regeringen står ved det, som vi tidligere har arbejdet med sammen, og det bliver fremsat.
Anden næstformand (Poul Nødgaard): Hr. Bent Bøgsted som ordfører.
Bent Bøgsted (DF): Nu har der været meget snak om organisationsfrihed og eksklusivaftaler, og hvad der nu er. For at der ikke skal være nogen tvivl, så er det, vi ønsker i Dansk Folkeparti, at der skal ske en undersøgelse af alle eksklusivaftaler i hele Danmark på alle områder. For Socialdemokratiet drejer det sig kun om eksklusivaftaler for lønmodtagerne, men det er alle eksklusivaftaler, der findes i hele Danmark, der skal undersøges.
Så regner vi med, at regeringen kommer med en bedømmelse af, om der er nogle eksklusivaftaler, der stadig væk har deres berettigelse og skal eksistere, og om der er nogle, der skal afskaffes.
Dansk Folkeparti har været medforslagsstiller af det her forslag og støtter det.
(Kort bemærkning). Ole Vagn Christensen (S): Vil det sige, at hvis der er gode argumenter, og hr. Bent Bøgsted har jo hørt nogle af dem fra min side, for, at man er nødt til at have en beskyttelse af lønmodtagerne via eksklusivaftaler, så må vi forstå hr. Bent Bøgsteds indlæg på den måde, at så ønsker hr. Bent Bøgsted også at opretholde disse eksklusivaftaler?
(Kort bemærkning). Bent Bøgsted (DF): Hvis regeringens undersøgelser skulle vise det, og regeringen kommer og påpeger, at der er grund til at opretholde nogle eksklusivaftaler, så er Dansk Folkeparti villig til at se på det og acceptere, at der er grund til at beholde dem.
(Kort bemærkning). Ole Vagn Christensen (S): Jeg takker hr. Bent Bøgsted for svaret.
Men som hr. Bent Bøgsted ved fra de forhandlinger, vi har været igennem om L 104 ["deltidsdirektivet"], og fra de eksperter, der har været med til at udtale sig om, hvilken betydning det kunne have for arbejdsmarkedet, at man tænkte lidt anderledes, så kunne det jo også tænkes, at man her var i en situation, hvor der var en række organisationer og en række institutioner, som var i stand til at påvise, at det her ville få nogle uoverskuelige konsekvenser, også selv om regeringen måske havde lagt sig fast på noget andet.
Skal det så forstås sådan, at Dansk Folkeparti stadig væk holder fast?
(Kort bemærkning). Bent Bøgsted (DF): Når regeringen kommer med deres undersøgelse af eksklusivaftalerne, så gennemlæser Dansk Folkeparti de undersøgelser, og så drager Dansk Folkeparti deres egne konklusioner på grundlag af den undersøgelse.
(Kort bemærkning). Ole M. Nielsen (KRF): Jeg må desværre gøre min medforslagsstiller opmærksom på, hvad der står i beslutningsforslaget, som er ganske enkelt. Der står, at Folketinget pålægger regeringen inden, og det er så det, der blev rettet, 31. december at sikre, at enhver arbejdsgiver og enhver arbejdstager har frihed til at melde sig ind i en arbejdsgiverforening og en fagforening eller til at undlade at gøre det, uden at det må komme den pågældende personligt eller erhvervsmæssigt til skade.
En helt principiel vedtagelse, som ikke kan rokkes af, om der er noget, der er mere nødvendigt end noget andet. Det mener jeg er helt klart, og det mener jeg vi står sammen om, hvis vi stemmer for det forslag her.
(Kort bemærkning). Bent Bøgsted (DF): Jeg vil sige til hr. Ole M. Nielsen, at det er fuldstændig korrekt, og der er heller ikke noget med, at vi springer fra det her forslag. Jeg siger bare, at hvis regeringens undersøgelse skulle vise, at der var områder, hvor der var eksklusivaftaler, der var nødvendige at bibeholde, så kigger vi på det og drager vores egne konklusioner ud fra det.
(Kort bemærkning). Ole Vagn Christensen (S): Jeg er meget glad for de udsagn, som hr. Bent Bøgsted er kommet med, for det tyder på, at der ikke er flertal for at afskaffe eksklusivaftaler, sådan som det ser ud umiddelbart.
Når jeg derfor beder om ordet nu, er det sådan set, fordi vi jo i overmorgen har en anden seance, nemlig omkring lovforslag nr. L 104 ["deltidsdirektivet"], og der er der lagt op til, at vi via et åbent samråd skal have at vide, hvad det er for nogle gode ting, hr. Bent Bøgsted har fået af regeringen, for vi kan ikke se disse gode ting.
Så jeg håber, at vi kan få et anderledes forløb, så vi er i stand til at få vurderingerne fra hr. Bent Bøgsted, inden vi skal skride til egentlig handling. Jeg håber også, at hr. Bent Bøgsted vil medvirke til, at vi får en ordentlig behandling af tingene her i Tinget, og at der ikke er noget med, at man efter mørkets frembrud laver aftaler, som vi bagefter skal belæres om faktisk er gode, når de er dårlige.
Anden næstformand (Poul Nødgaard): Hr. Anders Samuelsen for en kort bemærkning til hr. Ole M. Nielsen.
(Kort bemærkning). Anders Samuelsen (RV): Jeg vil blot på Det Radikale Venstres vegne takke for den ordveksling, der lige netop har været, for den illustrerer, hvorfor det er vigtigt og rigtigt at stemme hverken for eller imod dette forslag.
Når forslagsstillerne ikke engang internt kan blive enige om, hvad det egentlig er, de lægger frem foran Folketinget, så er der altså god grund til at afvente, at regeringen kommer med sit eget udspil. Så har vi noget konkret at forholde os til i modsætning til det her, hvor vi ender med at opleve, at forslagsstillerne internt ikke kan finde ud af, hvad det egentlig er, de har foreslået.
(Kort bemærkning). Bent Bøgsted (DF): Det er ikke, fordi Dansk Folkeparti er uenig med Kristeligt Folkeparti med hensyn til det her forslag, men vi ved, at der er eksklusivaftaler i mange brancher, bl.a. inden for lægeområdet og advokatområdet. Det kunne jo godt være, at regeringens undersøgelser viste, at på sådanne områder var der stadig væk behov for at have eksklusivaftaler, hvor man ikke kunne komme uden om at have eksklusivaftaler. Jeg tror også, at Kristeligt Folkeparti er enig i, at der kan være sådan nogle områder, hvor vi er nødt til at beholde dem.
Derfor siger jeg, at vi ser på, hvad regeringen kommer med, og så drager vi vores konklusion ud fra det.
(Kort bemærkning). Ole M. Nielsen (KRF): Jamen jeg synes da, at det er beklageligt, at vi får den debat her, men nu kan jeg forstå, at det, hr. Bøgsted mener, er inden for de liberale erhverv. Det, der kan være aktuelt dér, er ikke noget, der kan komme ind under eksklusivaftaler. Det er aftaler, der kan være afhængige af, om man har en bestemt uddannelse, der kan være tale om autorisationer osv., som har noget med det at gøre.
Jeg tror, det er det, hr. Bøgsted mener. Det er ikke friheden til under de samme uddannelsesvilkår osv. at udelukke folk. Det mener jeg ikke hr. Bøgsted mener.
Anden næstformand (Poul Nødgaard): Hr. Anders Samuelsen for endnu en bemærkning, og derefter tror jeg, at vi er tæt på en afstemning.
(Kort bemærkning). Anders Samuelsen (RV): Så længe der ikke bliver svaret på den konklusion, hvis man kan sige det på den måde, som hr. Ole M. Nielsen kommer med her, så må vi jo bare konstatere, at det er et fuldstændig utilfredsstillende grundlag for Folketinget at skulle tage stilling på, når forslagsstillerne ikke internt er enige; når vi har fået udsagn, der peger hver sin retning, og vi ikke kan få en endelig konklusion på, hvorvidt forslagsstillerne er enige.
Jeg mener, at det er helt urimeligt over for Folketinget, og derfor vil jeg fortsat opfordre til, at så mange som muligt i hvert fald undlader at stemme for det her forslag, hvis ikke de decideret har valgt at stemme imod.
Hermed sluttede forhandlingen.
Afstemning
(Foretaget på den i forretningsordenens § 35, stk. 3, angivne måde). Forslaget til folketingsbeslutning vedtoges med 63 stemmer mod 39; 5 stemte hverken for eller imod.
Anden næstformand (Poul Nødgaard): Beskæftigelsesministeren vil få meddelelse om denne beslutning.
LO's ugeskrift "A4" bragte 10.6.2002 en artikel med overskriften.
Travlhed i eksklusivudvalg
Eksklusivbestemmelser har tilsyneladende organisationernes bevågenhed. I hvert fald har næsten 100 organisationer afgivet høringssvar til det tværministerielle udvalg, som i øjeblikket er ved at skrive betænkning om eksklusivbestemmelsers omfang på det danske arbejdsmarked. Betænkningen skal danne grundlag for det lovforslag, som beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil fremsætte i løbet af efteråret [2002].
Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i høringssvarene, og holdningerne er mange og særdeles delte. Rundt regnet halvdelen af organisationerne
oplyser blot, at de ikke kender til nogen eksklusivbestemmelser på deres område. Derudover er der på den ene side de lønmodtagerorganisationer med LO i spidsen, som argumenterer for, at eksklusivbestemmelser har en positiv effekt på det danske arbejdsmarked, og på den anden side en række arbejdsgiverorganisationer, der vil have eksklusivaftalerne forbudt ved lov.
En tredje gruppe er organisationer inden for sundhedsområdet, som har indgået aftaler med Sygesikringen. I disse aftaler står der typisk, at alle skal være medlem af den bestemte organisation.
Det gælder for eksempel fodterapeuter, psykologer, tandlæger, fysioterapeuter og praktiserende læger. Sygesikringens Forhandlingsudvalg har også indsendt et høringssvar, der forklarer, hvorfor det er vigtigt,
at disse grupper skal være medlem af den forening, som Sygesikringen indgår aftale med. Argumentationen går blandt andet på, at disse organisationer har påtaget sig at skride ind over medlemmer, der ikke lever op til aftalen
med Sygesikringen.
Claus Hjort Frederiksen har på forhånd meddelt, at han ønsker at afskaffe alle eksklusivbestemmelser, der griber ind i retten til frit at udøve sit erhverv.
Af Søren Kudahl, sku@lo.dk,
og Michael Bræmer, mbr@lo.dk.
Betænkning fra 'eksklusivaftaleudvalget'
Embedsmandsudvalget har færdiggjort sin betænkning om eksklusivaftaler. Beskæftigelsesministeriet udsendte 9.7.2002 følgende pressemeddelelse:
REGERINGEN VIL LOVGIVE MED FORBUD MOD EKSKLUSIVAFTALER TIL EFTERÅRET
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at der skulle nedsættes et udvalgsarbejde med det formål at sikre, at krav om medlemskab af bestemte foreninger ikke forhindrer nogen i at udøve deres erhverv.
Baggrunden for at nedsætte et udvalg var et ønske fra regeringen om at sikre større frihed til at være eller ikke at være medlem af en forening, hvad enten den relaterer sig til arbejdsmarkedet eller er af mere erhvervsmæssig karakter.
Udvalget har nu afsluttet sit arbejde med en betænkning, som kortlægger omfanget af eksklusivbestemmelser, hvor lønmodtagere eller arbejdsgivere er tvunget ind i bestemte faglige foreninger for at kunne få arbejde eller drive erhverv. Det drejer sig om følgende områder:
¤ aftalebaserede eksklusivbestemmelser mellem lønmodtager- og arbejdsgiverparter
¤ lovbaseret krav om foreningsmedlemskab for advokater
¤ eksklusivaftaler afledt af lovgivningen indenfor for sundhedssektoren
¤ anden forskelsbehandling som følge af foreningsforhold bl.a. i form af gebyr for deltagelse i svendeprøver til faglige udvalg, særlige forhold indenfor landbrug og fiskeri.
Udvalget peger i betænkningen på en række forhold, der taler for at gribe ind over for eksklusivbestemmelser på arbejdsmarkedet:
¤ Den generelle samfundsudvikling og udviklingen på arbejdsmarkedet begrunder ikke i samme grad som tidligere behovet for eksklusivaftaler, da der i dag er etableret stærke og repræsentative fagforeninger på det danske arbejdsmarked.
¤ De fordele, der er forbundet med foreningsmedlemskab er i sig selv tilstrækkelig grund til være medlem af en fagforening.
¤ Den generelt øgede fokusering på individets rettigheder både nationalt og internationalt.
¤ Eksklusivbestemmelser vedrører kun en begrænset del af arbejdsmarkedet, hvorfor en ændring af retstilstanden højst vil kunne have marginal betydning for organisationsprocenten.
¤ Eksklusivbestemmelser har begrænsende effekt på udbuddet af arbejdskraft.
¤ Aftalefriheden på arbejdsmarkedet er ikke et stationært begreb, og Folketinget justerer løbende rammerne for, hvad arbejdsmarkedets parter lovligt kan aftale
Udvalget har ikke fundet tilstrækkeligt stærke argumenter for at gribe ind over for lovkravet om, at advokater skal være medlem af Advokatsamfundet. Og udvalget finder det svært at se et system på sundhedsområdet, der ikke kræver, at praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter m.fl. er medlemmer af den faglige organisation.
- Jeg har læst udvalgets betænkning med interesse. Og det står nu helt klar for mig, at der er behov for at beskytte det enkelte menneske mod foreningstvang, siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.
- Næsten 220.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked er ramt af eksklusivaftaler. En eksklusivaftale binder en arbejdsgiver til kun at ansætte medarbejdere, der er medlemmer af en bestemt fagforening.
- Der er eksempler på, at medarbejdere er blevet fyret, fordi de nægter at melde sig ind i en fagforening, eller fordi de vælger at melde sig ind i Den Kristelige Fagbevægelse. Det er i strid med regeringens frihedsopfattelse.
- Foreningsfriheden gælder ikke kun friheden til at gå ind i lovlige foreninger. Den gælder også friheden til at stå uden for. Og det gælder for både lønmodtagere og arbejdsgivere.
- Jeg vil godt understrege, ar regeringen ikke har noget imod fagforeninger. Tværtimod. Det er ganske fornuftigt, at lønmodtagere slutter sig sammen for at stå stærkere. Men medlemskab af en fagforening bør være frivilligt. Fagforeninger skal tiltrække medlemmer ved at udføre et dygtigt fagligt arbejde. Ikke ved at true lønmodtagerne på deres levebrød.
- Regeringen vi derfor til efteråret fremlægge forslag, som sikrer den enkelte lønmodtager frihed til selv at vælge forening eller at stå uden for en forening. Regeringen vil fremsætte forslag om forbud mod eksklusivaftaler.
- Betænkningen sendes nu til høring blandt organisationer, ministerier m.fl., som har bidraget til arbejdet. Høringsfristen er den 1. september 2002. Efter høringsrunden vil vi kunne vurdere, om der også skal gribes ind over for de krav om medlemskab af faglige organisationer, som stilles til visse liberale erhverv, slutter Claus Hjort Frederiksen.
Betækningen kan downloades i pdf eller Word--format fra: http://www.bm.dk/eksklusivbestemmelser/betaenkning.asp
Lovforslag på trapperne. 'Studehandel' (Januar 2003)
Beskæftigelsesministeren er på vej med et lovforslag der forbyder eksklusivaftaler, ikke med det samme, men når eksisterende overenskomster udløber. Spørgsmålet er imidlertid om forslaget bliver vedtaget som tænkt. Det forlød 9.1.2003 på Christiansborg at Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti ville indgå en 'studehandel', dvs. en politisk aftale der kombinerer forskellige ting. Socialdemokraterne ville opnå at der ikke bliver indført forbud mod eksklusivaftaler, Dansk Folkeparti at der indføres begrænsninger mod tilgang af / import af arbejdskraft fra forskellige østeuropæiske lande.
Lovforslag fremsat (Januar 2003)
Beskæftigelsesministeren har 9.1.2003 fremsat det bebudede lovforslag. Forslaget med bemærkninger og bilag kan findes på: http://www.ft.dk/Samling/20021/lovforslag_som_fremsat/L120.htm
Her følger de 'almindelige bemærkninger til lovforslaget':
Lovforslaget har til formål at sikre lønmodtagere en bedre beskyttelse af deres foreningsfrihed i forbindelse med ansættelse og afskedigelse. Forslaget har således til formål at forbyde, at en arbejdsgiver i en ansættelsessituation stiller krav om, at en ansøger til en ledig stilling er medlem eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening som forudsætning for ansættelsen. Lovforslaget skal endvidere sikre lønmodtagere en bedre beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold i tilfælde af, at en lønmodtager ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening.
Forslaget har endelig til formål at ændre retstilstanden vedrørende de såkaldte eksklusivbestemmelser, som findes i en række kollektive overenskomster på det private arbejdsmarked. Forslaget skal sikre, at der ikke fremover gyldigt kan indgås aftaler, som forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af en forening eller en bestemt forening. På samme måde skal det sikres, at der ikke fremover gyldigt kan indgås aftaler, som forpligter en lønmodtager til udelukkende eller fortrinsvis at have beskæftigelse hos en arbejdsgiver, som er medlem af en forening eller en bestemt forening. Eksklusivbestemmelser i eksisterende overenskomster vil være gældende, indtil overenskomsterne vil kunne opsiges til ophør. Indtil dette tidspunkt kan en arbejdsgiver, der er omfattet af en eksklusivbestemmelse, derfor handle i overensstemmelse med en sådan bestemmelse. Efter dette tidspunkt vil eksklusivbestemmelser være ugyldige.
Forslaget fremsættes på baggrund af regeringsgrundlaget som en del af regeringens frihedspakke på arbejdsmarkedet. Forslaget er samtidig en opfølgning på folketingsbeslutningen af 14. maj 2002 (B 47 fra folketingsåret 2001-02, 2. samling), ifølge hvilken regeringen inden 1. januar 2003 skal fremsætte lovforslag om sikring af organisationsfriheden.
Beskæftigelsesministeren nedsatte i januar 2002 udvalget om eksklusivbestemmelser. Udvalget havde til opgave at undersøge omfanget og betydningen af sådanne bestemmelser og forhold, som fordrer medlemskab af bestemte foreninger som forudsætning for at kunne udøve et erhverv, samt at belyse forholdet til Danmarks internationale forpligtelser. Udvalget havde endvidere til opgave at komme med anbefalinger og forslag til initiativer, som i højere grad kunne sikre den negative foreningsfrihed.
Udvalget afgav betænkning i juni 2002 (betænkning nr. 1419). Udvalget har samlet vurderet, at det på nuværende tidspunkt udfra en juridisk vurdering ikke er nødvendigt at ændre retstilstanden på baggrund af Danmarks internationale forpligtelser.
Udvalget har i overensstemmelse med kommissoriet vurderet behovet for at opretholde eksklusivbestemmelserne på arbejdsmarkedet og konsekvenserne af at ændre retstilstanden. Udvalget har foreslået ændringer i retstilstanden vedrørende de aftalebaserede eksklusivbestemmelser mellem lønmodtagerorganisationer og arbejdsgivere. Udvalget har bl.a. peget på, at den generelle samfundsudvikling og udviklingen på arbejdsmarkedet ikke i samme grad som tidligere kan begrunde behovet for eksklusivbestemmelser, idet der i dag er etableret stærke og repræsentative faglige organisationer på det danske arbejdsmarked. Udvalget har endvidere henvist til, at de fordele, der er forbundet med et foreningsmedlemskab, i sig selv bør være tilstrækkelig grund til at være medlem af en fagforening. Udvalget vurderer, at eftersom eksklusivbestemmelser kun vedrører en begrænset del af arbejdsmarkedet, vil en ændring af retstilstanden alene have marginal betydning for organisationsprocenten. Udvalget har endelig peget på, at eksklusivbestemmelser kan have begrænsende effekt på udbudet af arbejdskraft, at aftalefriheden på arbejdsmarkedet ikke er et stationært begreb, og at der på flere områder er fastsat grænser for, hvad arbejdsmarkedets parter lovligt kan aftale.
Ud over de aftalebaserede eksklusivbestemmelser mellem lønmodtagerorganisationer og arbejdsgivere har udvalget om eksklusivbestemmelser peget på enkelte yderligere områder med eksklusivbestemmelser eller eksklusivlignende forhold.
Kravet i retsplejelovens § 143 om pligtmæssigt medlemskab af Advokatsamfundet for alle advokater har således karakter af en lovbaseret eksklusivbestemmelse.
På sygesikringsområdet indeholder overenskomsterne for de liberale erhverv endvidere bestemmelser eller forudsætninger om medlemskab af vedkommende faglige organisation. Eksklusivbestemmelserne på dette område er således afledt af lovgivningen inden for sundhedssektoren.
Endelig har udvalget fundet, at der i forbindelse med svendeprøver umiddelbart synes at finde en forskelsbehandling sted på grund af foreningsforhold. Ifølge det oplyste skal uorganiserede arbejdsgivere således oftest betale det dobbelte for lærlinges svendeprøver i forhold til organiserede arbejdsgivere.
Udvalget om eksklusivbestemmelser har i betænkningen anbefalet, at de eksisterende ordninger for både pligtmæssigt medlemskab af Advokatsamfundet og overenskomsterne på sygesikringsområdet opretholdes. Udvalget har samtidig anbefalet, at forholdet vedrørende gebyr for deltagelse i svendeprøver undersøges nærmere.
Selv om det således i betænkningen er lagt til grund, at der gør sig særlige hensyn gældende på advokat- og sygesikringsområdet, finder regeringen det – i lyset af de principielle hensyn til sikring af foreningsfriheden, der ligger til grund for lovforslaget – væsentligt, at der foretages en nærmere gennemgang af de gældende ordninger med henblik på at vurdere behovet for at opretholde dem.
På den baggrund vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Justitsministeriet udarbejde en nærmere redegørelse for de gældende ordninger på de respektive områder. I denne redegørelse vil bl.a. indgå en beskrivelse af baggrunden for ordningerne samt en vurdering af eventuelle alternative ordninger og konsekvenserne heraf.
Redegørelsen vil danne grundlag for regeringens videre overvejelser på området.
Det følger af de gældende regler i foreningsfrihedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 443 af 13. juni 1990 om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager, fordi denne er medlem af en forening eller fordi denne ikke er medlem af en forening. Forbudet mod at afskedige en lønmodtager, fordi denne ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening, gælder imidlertid ikke, hvis arbejdsgiveren forud for eller i forbindelse med ansættelsen stiller krav om, at lønmodtageren er medlem af en forening eller af en bestemt forening som betingelse for beskæftigelse hos arbejdsgiveren, og lønmodtageren er bekendt med kravet ved ansættelsen. Forbudet gælder endvidere ikke, såfremt en lønmodtager, der er medlem af en forening, efter ansættelsen gøres bekendt med, at medlemskabet er en betingelse for fortsat ansættelse i virksomheden. Efter de gældende regler er det således lovligt, at en arbejdsgiver afskediger en lønmodtager på grund af manglende opfyldelse af kravet om medlemskab af en bestemt forening, hvis lønmodtageren var bekendt med kravet ved ansættelsen eller efter ansættelsen gøres bekendt med, at fortsat medlemskab af en forening er en betingelse for fortsat ansættelse. Foreningsfrihedsloven blev vedtaget i 1982 på baggrund af en afgørelse fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i British Rail sagen (Young, James and Webster mod Storbritannien af 13. august 1981). Dommen fastslog, at art. 11 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i et vist omfang også beskytter den negative foreningsfrihed, dvs. retten til at vælge at stå uden for en forening.
Foreningsfrihedsloven beskytter imidlertid ikke en lønmodtagers foreningsfrihed i forbindelse med ansættelse. En arbejdsgiver kan således i forbindelse med en ansættelse stille krav om foreningstilhørsforhold og undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling, fordi denne er medlem eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening. Krav om foreningsmedlemskab kan dog ikke lovligt stilles på det offentlige arbejdsmarked, da et sådant krav strider mod den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning.
Efter de gældende regler i foreningsfrihedsloven er eksklusivbestemmelser som sådanne altså lovlige.
En arbejdsgivers krav til en lønmodtager om medlemskab af en bestemt forening vil typisk være begrundet i eksklusivbestemmelser i en kollektiv overenskomst. Eksklusivbestemmelser aftales i forbindelse med indgåelse af en overenskomst om løn- og arbejdsvilkår - og typisk efter krav fra lønmodtagerorganisationen.
Eksklusivbestemmelser kan variere med hensyn til, hvordan de er formuleret, hvordan de virker og hvordan de håndhæves. Der kan være tale om bestemmelser, som forpligter arbejdsgivere til kun at ansætte lønmodtagere, som er medlemmer af en bestemt fagforening. Der kan endvidere være tale om bestemmelser, hvorefter en arbejdsgiver fortrinsvis eller i videst muligt omfang skal ansætte personer, som er medlem af den overenskomstbærende fagforening (fortrinsklausuler). Der kan i øvrigt også være tale om bestemmelser, som forpligter både arbejdsgiveren og lønmodtageren, idet arbejdsgiveren forpligter sig til kun at ansætte lønmodtagere, som er medlemmer af den overenskomstbærende fagforening, og omvendt forpligter de lønmodtagere, som er medlemmer af fagforeningen, til alene at have arbejde hos organiserede arbejdsgivere (gensidighedsklausuler). Hvis arbejdsgiveren ikke opfylder eksklusivbestemmelsen i overenskomsten og fx ansætter en uorganiseret person eller en person, som er medlem af en anden organisation, eller undlader at afskedige vedkommende, risikerer arbejdsgiveren at begå brud på overenskomsten.
Eksklusivbestemmelser er som nævnt lovlige på det private arbejdsmarked. Derimod er eksklusivbestemmelser ikke lovlige på det offentlige arbejdsmarked, idet de strider mod den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning.
Det skønnes, at ca. 220.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked er omfattet af overenskomster, som indeholder eksklusivbestemmelser. Eksklusivbestemmelser findes særligt indenfor visse brancher fx byggeri-, anlægs-, og gartneriområdet. Eksklusivbestemmelser har særlig betydning i forbindelse med tiltrædelsesoverenskomster, som indgås med arbejdsgivere, som ikke er organiseret i en arbejdsgiverforening.
Eksklusivbestemmelser kan betragtes som en aftale mellem 2 parter, som binder en 3. mand. Eksklusivbestemmelser udgør en særlig form for tvang, idet de indebærer, at lønmodtagere risikerer ikke at blive ansat eller at blive afskediget på grund af foreningsforhold med tab af eksistensgrundlag til følge. Eksklusivbestemmelser er utidssvarende og ude af trit med mange lønmodtageres ønsker. Det er regeringens opfattelse, at der bør være frihed til at vælge, om man som lønmodtager ønsker at være medlem af en forening - ligesom der bør være frihed til at fravælge medlemskab af en forening - uden at man af den grund risikerer ikke at blive ansat eller at miste sit arbejde. Regeringen finder det ikke rimeligt, at en arbejdsgiver kan opstille krav til ansøgeres foreningstilhørsforhold som forudsætning for at få og bevare ansættelse. Regeringen finder det endvidere ikke rimeligt, at en bestemmelse i en kollektiv overenskomst kan hindre en lønmodtager, der ikke ønsker at være medlem af en forening eller en bestemt forening, i at få og bevare ansættelse hos en arbejdsgiver, eller kan hindre en arbejdsgiver i alene at lægge vægt på ansøgeres kvalifikationer.
Med henblik på at udvide beskyttelsen af foreningsfriheden på arbejdsmarkedet foreslås det, at en arbejdsgiver i forbindelse med ansættelse ikke må stille krav til en ansøgers foreningsmæssige tilhørsforhold, dvs. at arbejdsgiveren ikke må undlade at ansætte en ansøger, fordi denne er medlem eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening. Forslaget beskytter dermed både den positive og den negative foreningsfrihed i ansættelsessituationen. I forbindelse hermed foreslås indført en særskilt godtgørelsesbestemmelse, der skal gælde for en arbejdsgivers overtrædelse af forslagets forbud mod at undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling på grund af ansøgerens foreningsmæssige tilhørsforhold. Det foreslås, at de gældende sanktions- og godtgørelsesbestemmelser for overtrædelse af forbudet mod afskedigelse på grund af foreningsmæssigt tilhørsforhold opretholdes uændret for afskedigelsessituationen. På den baggrund foreslås det endvidere, at det præciseres, at den gældende § 4 b, om at sager efter loven skal fremmes med størst mulig hurtighed, fortsat alene skal gælde i sager om afskedigelse. Som en konsekvens af forslagets bestemmelser om, at en arbejdsgiver ikke ved ansættelse må lægge vægt på eller stille krav om ansøgeres foreningstilhørsforhold, foreslås det at ophæve § 2, stk. 2 og 3, i foreningsfrihedsloven, således at en lønmodtager ikke længere sagligt vil kunne afskediges på grund af manglende foreningsmedlemskab. Endvidere foreslås det, at bestemmelser i kollektive overenskomster, der forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige uanset på hvilket niveau disse overenskomster er indgået. Endelig foreslås det, at bestemmelser i kollektive overenskomster, der forpligter lønmodtagere til udelukkende at have beskæftigelse hos arbejdsgivere, der er medlemmer af en bestemt forening, er ugyldige uanset på hvilket niveau disse overenskomster er indgået.
For så vidt angår eksisterende eksklusivbestemmelser i gældende overenskomster foreslås det, at lovændringen først får virkning fra det tidspunkt til hvilket den pågældende overenskomst kan opsiges til ophør. Dermed sikres det, at der ikke sker indgreb i de løbende overenskomster.
Ny virksomhedskultur?
"Søndagsvisen" bragte 5.5.2002 en artikel med overskriften: "Her sidder man i samme båd" (klik tv.) Det drejede sig om virksomheden Unimerco ved Sunds (klik tv.), ikke så langt fra Herning. Her har man indført overskudsdeling og solgt medarbejderaktier til ca. 80 % af de 600 ansatte.
I 2002 er virksomheden af 'Oxford Research' udpeget som 'Danmarks bedste arbejdsplads' (artikel herom kunne læses på virksomhedens internetside Nov-Dec. 2002: http://www.unimerco.dk/.
Thisted Kommune betaler faglige kontingenter for bistandsmodtagere m.fl. der sendes til jobtræning på virksomheden "Licentia" i Nors (mellem Thisted og Hanstholm)
LO's ugeskrift "A4" bragte 10.6.2002 en artikel med overskriften.
Kommune betaler faglige kontingenter
En utraditionel samarbejdsaftale mellem Forbundet Træ-Industri-Byg’s (TiB) afdeling i Vildsund
og Thisted Kommune sikrer nu, at bistandsmodtagere og folk på integrationsydelse får betalt deres
faglige kontingent af kommunen, hvis de sendes i jobtræning på en virksomhed.
Foreløbig omfatter aftalen syv medarbejdere på møbelvirksomheden Licentia ved Thisted, men både TiB og borgmesteren i Thisted forventer, at aftalen snart vil gælde langt flere på sociale ydelser i kommunen.
»Det er banebrydende, at en kommune betaler det faglige kontingent, og vi håber, at modellen kan inspirere andre kommuner til at gøre det samme,« siger formand for TiB’s industrigruppe i Thy-Mors, Knud Madsbøll.
Når bistandsmodtagere og nydanskere på integrationsydelse sendes i jobtræning på virksomheder,
får de stadig en lav offentlig ydelse og har dårligt råd til at melde sig ind i fagforening, mens deres kolleger på arbejdspladsen på ordinære ansættelsesvilkår er fagligt organiserede og medlemmer af en faglig klub.
Fjerner irritation
»Vi har erfaring for, at folk i jobtræning ikke betaler faglig kontingent, fordi det er en stor ekstra udgift på et lille budget. Det irriterer kollegerne, og for at fjerne den irritation og gøre det lettere at blive en del af fællesskabet på den
enkelte arbejdsplads har vi indgået aftalen med Thisted kommune,« fortæller Knud Madsbøll.
Ifølge TiB-formanden burde det være en selvfølge, at kommunerne betaler det faglige kontingent
for folk i jobtræning, fordi det er kommunerne, der sender dem ud på virksomhederne og dermed påfører dem en ekstra udgift.
Thisted-borgmester Erik Hove Olesen (S) understreger, at der ikke er tvivl om, at det vil være lettere at integrere folk på sociale ydelser på arbejdspladserne, hvis de er en del af det faglige fællesskab.
»Det rummelige arbejdsmarked kræver nye måder at få folk integreret på, og i kommunen ser vi gerne, at kontanthjælpsmodtagere og nydanskere sluses ind på en ny arbejdsplads uden at støde på konflikter omkring fagligt medlemskab«, siger Erik Hove Olesen og håber, at Thisted-modellen kan danne skole andre steder i landet.
V: Forkert ordning Venstres arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg kalder det »angribeligt«, at en kommune betaler det faglige kontingent, og skulle Thisted-modellen brede sig, vil han sætte en stopper for det.
»Jeg tror, at det er et enkeltstående tilfælde, for andre kommunalbestyrelser kan ikke være så tåbelige at lave samme besynderlige ordning. Det er helt forkert, at en kommune betaler faglig kontingent, og dernæst er det forkert,
at kommunen laver en aftale med et enkelt forbund og ikke med alle forbund. Det skal være en frivillig sag, hvilket forbund man vil være medlem af og ikke kommunens afgørelse«, siger Jens Vibjerg.
Erik Hove Olesen afviser, at der er noget sensationelt og tåbeligt i, at en kommune finansierer et fagligt medlemskab.
»Vi vil sikre os, at kontanthjælpsmodtagerne får fodfæste på arbejdsmarkedet, og det faglige kontingent er et godt redskab«, siger borgmesteren og tilføjer, at Arbejdsformidlingen i Viborg Amt også er begejstrede for ideen.
Thisted Kommune betaler 156 kroner per person om måneden i faglig kontingent, inklusiv fritidsulykkesforsikring og gruppelivsforsikring. Dertil kommer 20 kroner i klubkontingent.
Hvis medarbejderen ansættes på almindelige vilkår eller i fleksjob, stopper kommunen aftalen, og vedkommende skal selv betale for den faglige organisering.
Af Gitte Redder, gre@lo.dk
DR's "Radio Midt &Vest" skrev 18.6.2002: "Den omstridte sag om Thisted kommunes betaling af faglige kontingenter for ansatte på jobtræning skal nu behandles politisk i Thisted byråd. Det sker efter at både Tilsynsrådet og beskæftigelsesministeriet har bedt om en forklaring fra Thisted kommune, skriver Thisted Dagblad. Kommunen lavede i januar en aftale med fagforbundet Træ, Industri og Byg og møbelvirksomheden Licentia i Nors. Ifølge aftalen betaler kommunen det faglige kontingent til bistandsmodtagere og nydanskere i arbejdstræning. Thisteds socialdemokratiske borgmester Erik Hove Olesen har indgået aftalen på grundlag af Aktivloven, som åbner mulighed for den slags støtte. Men sagen er ikke tidligere behandlet i Thisted byråd. Det bliver den så nu - men dog først efter sommerferien".
Én af de personer der gøres en del ud af i bogens historiske afsnit er J. O. Krag (som der i øvrigt er fortalt overordentlig godt og grundigt om af Bo Lidegaard). Du kan hente hovedafsnittet om Krag ved at klikke på overskriften lige ovenfor. NB filen er forholdsvis stor, så vær tålmodig.
Har du ikke Adobe til at læse pdf-filer med, kan Adobes Acrobat Reader gratis nedtages fra: http://www.adobe.com/products/acrobat/readstep.html
Én af Krags vigtige samarbejdspartnere var ambassadør Eyvind Bartels. Bartels var en overordentlig dygtig diplomat og en meget særpræget personlighed. Bartels har skrevet om Krag og FNs generalsekretær Dag Hammarsköld, og der bliver ikke lagt fingrene imellem - heller ikke når han fortæller om sig selv. Vi gennemgår hans beskrivelser i »Neva«-bogen. Bartels levede - efter pensioneringen - nær Tømmerby i Thy.
Søren E. Jensen har stået for en radioportrætudsendelse om Bartels, der blev udsendt 13.4.2002 (med genudsendelse et par dage efter). Der er karakteristiske klip med Bartels og interviews med nogle der véd om ham. Udsendelsen kan ... i det mindste indtil videre ... høres på internettet. Gå ind på flg. adresse: http://dr.dk/kultur/Artikel.asp?ArticleID=6999 (klik på adressen); her er en introduktion til udsendelsen og mulighed for at høre udsendelsen (du skal have RealPlayer installeret på din maskine).
Aksel Larsen er én af bogens bipersoner. I 1956 opfordrede han de strejkende arbejdere til at følge tillidsmændene - "Situationens Generalstab", kaldte han dem. Larsen havde mange problemer i 1956: Han fik med stort besvær oplysninger om det opgør førstesekretær Nikita Khrusjtjov havde begyndt med Stalin og stalinisterne, og begyndte at nære forhåbninger om at der var en opblødning undervejs, som måske også kunne gavne ham og hans parti - Kommunistpartiet. Men det gik lige modsat: Sovjetrusserne invaderede Ungarn og det bevirkede at mange partimedlemmer meldte sig ud og at endnu flere sympatisører vendte kommunisterne ryggen. Larsen selv kom på kant med resten af partiledelsen, og det førte til dannelsen af Socialistisk Folkeparti. I bogen er der bl.a. et billede af Larsen på Christiansborg Slotsplads. Bagsiden af billedet - som vi har lånt på ABA - Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv - ser sådan ud:
Førstesekretær Nikita Khrusjtjov og ministerpræsident Nikolaj Bulganin besøgte i foråret 1956 England ombord på krydseren »Ordsjonikidse«. I forbindelse med besøget udspionerede en frømand fra den engelske efterretningstjeneste skibet. Sovjetrusserne fik øje på ham og skød ham, og den engelske premierminister Anthony Eden måtte sige undskyld. Frømanden - orlogskaptajn Buster Crabb - blev først fundet flere måneder senere, men han kunne kun vanskeligt identificeres, for hoved og arme var forsvundet. Der står mere om denne historie i bogen om »Neva« (og i Dokumentationshæftet er der supplerende materiale og links). Senere på året besøgte »Ordsjonikidse« København, og det er fra dette besøg det følgende billede stammer:
Førstesekretær Nikita Khrusjtjov er én af dem der portrætteres i bogen. Her ses han sammen med den amerikanske præsident Eisenhower under et besøg over there. Billedet stammer fra US Navy. Klikker du her th får du en udgave af den sovjetrussiske "kendingsmelodi" i MIDI-format, eller her: http://bjoerna.dk/neva/sovjet-melodi.mp3 (i MP3-format). Højreklik evt. på adressen og download til din egen PC - og igangsæt afspilningen.
Tilbage til forsiden
