bjoerna.dk Kultursociolog Bjørn Andersen post@bjoerna.dk Epistel 398 Ludvig Holberg: Cort Adeler og Tordenskjold [trykt 1750] Version 1.0 - 17.03.2007 |
Epistola CCCXCVIII.
Til * *
Jeg haver viset udi min Dannemarks Historie, at Norge haver tilvejebragt fleere store Søe-Heldte, end noget andet Land efter Proportion. Blant dem kand man regne for de navnkundigste Adelaer og Tordenskiold, hvoraf hin var den største, og denne den mærkeligste. Jeg siger, at hin, nemlig Adelaer, var den største; efterdi han ved lang Tieneste udi fremmede Lande havde erhvervet sig stor Kundskab udi Søemandskab, og ved sin Capacitet og herlige Bedrifter var kommen paa det højeste Æres-Trin, og var bleven General-Amiral. Denne derimod var den mærkeligste, efterdi han uden Videnskab og uden Education udi nogle faa Aar avancerede fra Lærling til Vice-Amiral. Paa saadan hastig Forfremmelse findes ikkun faa Exempler udi Historien. Vel er sandt, at den første ogsaa gik frem udi Galop, men han galoperede dog ikke saa stærkt som den sidste, hvilken fast hver Aar blev beklædet med en højere Charge. Begges Forfremmelse var ej heller lige uformodentlig; thi Adelaer havde ligesom fra Barndommen opofret sig til Søemandskab, og gaaet igiennem Navigations-Skoler; da den anden derimod udi Ungdommen havde siddet paa et Skræder-Verksted, og siden staaet bag paa en Vogn; saa at der var Anseelse til at han enten skulde have været bleven Skræder eller Lakej. Det var en Lykke, at han i Tide rebellerede mod sine Forældre, og vendede sig til det, hvortil Naturen havde dannet ham, hvorved han i Steden for en slet Skrædder blev en stor Søe-Heldt. Man bestyrkes af dette Exempel i det, som jeg forhen haver antegnet om Naturens Virkning, at den er kraftigere, end all Information, Lærdom og Optugtelse: Og haver jeg anført mange Exempler til Beviis derpaa, sær af Græske og Romerske Historier. Begge disse tvende Søe-Mænd vare lige hurtige, kiække, dristige og lykkelige. Hin havde Theorie, og var lykkelig udi Praxi: Denne practiserede lykkelig uden Theorie; thi han var bleven en stor Søe-Mand alleene af egen Erfarenhed, og uden at have gaaet i Navigations-Skole. Det var derfore, at adskillige af hans Actioner bleve criticerede, som foretagne mod Regler. Om saadanne Critiqver vare vel eller ilde grundede, skal jeg ej kunde sige: Erfarenhed viser dog, at det undertiden regnes til Fornuft og Skiønsomhed at tilside sætte Regler og Formaliteter, og at bruge Lykken, naar man seer at have den ligesom i sin Lomme. Saadant seer man habile Spillere at i agttage, saa at de betiene sig af Lykken paa de Tider, naar de mærke sig af den samme at favoriseres; thi det heder da: Vi maa smeede, medens Jernet er varmt. Store og fast utroelige Ting ere derved blevne udvirkede: Thi den Assurance, som findes hos Anføreren, indprændter den Underhavende en Tilliid, saa at de ofte vinde, efterdi de troe sig ikke at kunde tabe. Hvis man saadant nægter, taler man mod Erfarenhed, som dagligen viser, at der ere visse lykkelige og forvorpne Dage, og at Lykken ligesom haver opofret sig til visse Personer, og hos nogle paa visse Tider og Timer. Vore tvende Norske Heldte vare store Søe-Mænd. Hos den første coopererede Konsten med Naturen, og hos den sidste virkede Naturen alleene: Og kand man deraf slutte, at man bør give Fortrin til den første, med mindre man vil holde for, at Lærdom og Information er af ingen Nytte. Derforuden vare begges Bedrifter ikke lige store, kunde ej heller være, efterdi den første udi mange Aar havde giort Tieneste til Søes, da den sidste derimod var som et Vejer-Lys, der lod sig see og ligesom forsvandt paa eengang. Endelig foraarsagede Mangel paa Information, at Tordenskiold havde intet hvorved han kunde recommendere sig, naar en Kriig var bragt til Ende, da Adelaer derimod formedelst sine Videnskaber kunde conservere den Anseelse, som han udi Kriig havde erhvervet; hvilket ogsaa skeede: Thi han administrerede siden det Danske Søe-Væsen, indrettede Søe-Etaten efter den Hollandske Maade, og lod bygge de Galleier, som udi den Skaanske Kriig bleve brugte. Saadanne Tienester kunde Tordenskiold ikke giøre; Tvertimod Mangel paa Information bragte ham til af en falsk point d'honneur at duellere med en Figtmester, som skildte ham ved Livet udi hans blomstrende Alder. Jeg forbliver &c.