Den skrøbelige bro

Af Bjørn Andersen


EN EPISODE. I sommer skete der noget besynderligt i Vlora - en havneby i det sydlige Albanien. Det Italienske finanspoliti, som har en station hos albanerne, opdagede en motorbåd, der kom ind fra Adriaterhavet - hvor trafikken er meget tæt for tiden.

Politiet mistænkte båden for at have været i Italien med narkotika og illegale flygtninge og satte efter den. Motorbåden speedede op, men endte på stranden ved Vlora, og dér kunne sagen være endt med pågribelse og afhøring, men sådan gik det slet ikke.

Politiet blev forhindret i at gøre "noget", for inden man havde set sig om var man blevet indviklet i et slagsmål med en mindre flok, og så - hurtigt - med en ansélig forsamling. En af de italienske politimænd måtte på hospitalet - og optøjerne stoppede først, da albansk specialpoliti kom til stede. Det siges, at politiet bagefter fik fat i dem, der sejlede motorbåden.



ITALIENSK DILEMMA. Nogle dage efter var den gal på den italienske side af havet. En albansk motorbåd vædrede en italiensk politibåd - flere røg i vandet, og to italienske politifolk og en illegal immigrant - formentlig af kurdisk afstamning - druknede. Denne episode gav anledning til, at man igen - i Italien - gav sig til at diskutere, hvad man skal stille op med Albanerne.

Nogle vil gerne samarbejde med dem, nogle ser økonomiske muligheder, for på et senere tidspunkt kan Albanien blive et brohoved til Østbalkan, og allerede nu er der dem, der spekulerer i forskellige former for udviklingsbistand eller i at hyre Albanere til lavtlønnede jobs i Italien.

Mange er imidlertid blevet overordentlig skeptiske, for de synes det albanske bekendtskab bringer alt for mange ulykker med sig. Mange illegale indvandrere fra Asien, også fra Albanien, en opblusning af berigelseskriminaliteten og prostitutionen i de italienske storbyer der drives af skruppelløse albanske alfonser.


I Albanien sker der slemme ting. For nylig blev politichefen i Kukës, som ligger i den nordlige, utilgængelige del, skiftet ud, for han havde ikke styr på, hvad der "skete" på vejene.

En bus, der kører på ruten mellem Tirana og Prishtina i Kosovo, blev beskudt, da den ikke ville stoppe for væbnede røvere. En lastbilchauffør blev skudt i ryggen, da han prøvede at slippe væk. To nødhjælpsfolk blev holdt op, da de havde været på restaurant for at spise til aften.


Men det er ikke kun i Kukës den er gal. Politichefen i Shkodra blev en dag tilkaldt af sine folk for at være med til at klare en vanskelig pågribelse. Der blev skudt fra begge sider - og både politichefen og ham, man ville pågribe, blev dræbt.


VALG I OKTOBER. Selv om situationen er vanskelig, og man absolut ikke kan tilråde folk at tage på fornøjelsesrejse til Albanien, så er der også noget, der går den rigtige vej. Der er trods alt blevet fanget mange gangsterchefer i det sidste års tid, og nogle af dem har fået meget langvarige fængselsstraffe. Det gælder bl.a. Zani, der fik en livstidsdom for drab, røveri og ulovlig våbenbesiddelse. Flere af hans konkurrenter og nogle af hans slægtninge og folk blev dræbt undervejs. For i dé kredse hører hævndrab til dagens orden.

Der skal være lokalvalg i Albanien 1. oktober (med eventuelle omvalg 15. oktober), men parlamentsvalg holdes først engang næste år. I det hele taget er 2000 et valgår på Balkan. Der skal være valg i Kosovo, præsidentvalg i Jugoslavien og lokalvalg i Serbien.

Situationen i Albanien er ganske speget. Der er mange partier, men de har samlet sig i to blokke, som står helt uforsonlige over for hinanden.

Den ene blok består af Socialisterne, Socialdemokraterne og Demokratisk Alliance, og den har regeringsmagten. Den anden blok består af flere forskellige "borgerlige" partier og anføres af Demokraterne - som havde regeringsmagten frem til 1997, hvor samfundet brød totalt sammen.



PYRAMIDERNE VÆLTEDE. Sammenbruddet er en historie for sig. Mange familier havde sat deres sparepenge i forskellige pyramideforetagender, som tilbød meget store fortjenester - men der skete dét som plejer at ske med sådanne pyramidespil. De væltede. Folk blev rasende, for nogle havde investeret alt, hvad de ejede og måtte derfor gå fra hus og hjem.

Det bemærkelsesværdige i Albanien var, at situationen derefter gik helt ud af kontrol, men det skyldtes, at pyramiderne så at sige dækkede hele landet.

Der udbrød oprør - ikke mindst mod syd. Hærens våbenlagre blev plyndret. Regeringen og Præsidenten - Dr. Sali Berisha - måtte træde tilbage, og verdenssamfundet måtte sende tropper til landet for at sikre, at der kunne holdes valg under blot nogenlunde acceptable former.

Inden da var Berisha blevet tvunget til at løslade Fatos Nano, hans vigtigste politiske modstander, som han havde fået fængslet for flere år på tvivlsomme anklager for bedrageri.


Nano blev premierminister for en koalitionsregering af Socialister, Socialdemokrater og Demokratisk Alliance - og der blev også valgt en ny Præsident, fysikprofessoren Rexhep Meidani.

Men der var stadigvæk mange borgerlige og regeringsfjendtlige kommunalbestyrelser.



NY PRÆSIDENT - IGEN. ["Samvirke" har brugt en forkert "rubrik"] De fortsatte, politiske uoverensstemmelser nåede et overordentligt dramatisk højdepunkt, da en ledende demokratisk politiker, Azem Hajdari, blev myrdet i september 1998. Der opstod kraftige tumulter, regeringskontorer blev stormet, og premierminister Nano flygtede til Makedonien.

Måske var der tale om et forsøg på et statskup, måske ikke - men efter nogen tid kunne det dog konstateres, at regeringskoalitionen stadig var ved magten. Nano nedlagde sit embede og blev erstattet af Pandeli Majko, som senere igen blev skubbet til side i en magtkamp, der gjorde Ilir Meta til ny premierminister. Nano genvandt ved samme lejlighed meget af sin magtposition. Han blev formand for Socialisterne og trækker i mange af trådene i albansk politik.



EN POLITISK KRUMTAP. Hadet mellem de politiske grupperinger er usvækket. Sali Berisha beskylder regeringen for at være svindlere og bedragere, for at stå bag mordet på Azem Hajdari, for at "rydde op" efter mordet (med nye attentater) og for at stå bag narkotikahandlen og transporterne af illegale immigranter til Italien.

Selv om Berisha stadig er en særdeles vigtig person, en politisk krumtap på den borgerlige fløj, så er han ikke længere så stærk, som han har været, for flere af hans gamle proselytter er blevet uenige med ham og har dannet deres egen gruppe. Det er imidlertid ikke så meget hans politik, de er uenige i, men de er stærkt utilfredse med hans egenrådige ledelsesstil.


KORRUPTION OG BLODHÆVN. At tingene ikke er helt sort-hvide kan ses af, at Berisha måske har ret i noget af det, han siger, måske er der ["Samvirke" skrev fejlagtigt: det] virkelig Socialister og Socialdemokrater, der har fingrene godt nede i kriminalitet og korruption, for de, der er ved magten, gør temmelig meget for at få "noget" ud af det, mens tid er, og at de der ikke er ved magten bliver holdt helt uden for.

EU, Verdensbanken, den Internationale Valutafond, Europarådet, OSCE og flere andre er på banen i Albanien og siger alle som én, at man må sé at få lagt kriminaliteten og korruptionen bag sig.

Dét vil man også gerne, siger Præsident Meidani og Premierminister Meta, men problemet er, at man stadigvæk ikke kommer særligt langt i Albanien, hvis ikke man har forbindelserne i orden.

Det gælder både mod syd og nord, selv om der er forskelle på geografi, mentalitet og familie- og slægtskabsforhold. Mod nord har der i de sidste år været stærke stridigheder mellem forskellige klaner og familier. Mange er ramt af blodhævn, og mange må holde sig inden døre, fordi de er i fare. Måske har de ikke gjort noget, men det er deres tur.



KRIMINELLE POLITIFOLK. Man har naturligvis et politi, et toldvæsen og et militær i Albanien. Mange af de ansatte ønsker at arbejde for samfundet, men man har måttet skifte temmelig mange ud, fordi de supplerede deres lave lønninger med påfaldende meget bestikkelse.

Der er gjort en del i de senere år for at træne politifolkene i moderne politiarbejde, amerikanerne har eksempelvis holdt kursus i Tirana, og meget er gjort for at overbevise politifolkene og tolderne om, at de skulle holde sig fra korruption og kriminalitet - men der er langt igen.

Så sent som sidste år kunne selv nødhjælpstransporterne til Kosovo "sne inde" i Durrës havn, hvis der ikke faldt et par tydelige erkendtligheder.

EUs særlige toldrådgiver, den italienske Natalina Cea, endte med at opgive ævred i begyndelsen af året, efter højlydt at have konstateret, at der var talrige eksempler på, at man købte sig til toldembederne. Hun mindede om, at de nye toldere nødvendigvis måtte tjene ekstra penge for at få investeringen hjem igen.



VI SKAL HJÆLPE. Der er noget der virker, men der er så meget, der slet ikke virker, at det ville være mere end nærliggende at ryste opgivende på hovedet, at lade Albanerne passe sig selv og bruge kræfterne et sted, hvor resultaterne er større.

Men måske skal man tænke sig om én gang til og blive ved, måske endda øge indsatsen. Ikke blot for at hjælpe dem, der har påtaget sig et betydeligt ansvar på lokalt plan eller på landsplan, og som let kan blive tvunget til at opgive, men sandelig også i vores egen interesse.


Nemt bliver det ikke. Der vil komme mange tilbageslag, og vi vil få mange kedelige oplevelser. Men hvis vi skal undgå uro af dén slags, vi har haft de sidste 10 år - slagsmål mellem forskellige etniske grupper og eksport af kriminalitet, prostituerede og illegale kurdiske og asiatiske flygtninge - så skal der gøres ikke så lidt i Albanien (og Kosovo). Her er vi trods alt "inde", hvad vi ikke er i Serbien. Albanien og Albanerne spiller en betydelig rolle i denne sammenhæng.

De internationale organisationer og de forskellige udenrigsministerier har fået mange erfaringer i de senere år og er blevet meget opmærksomme på, at man ikke bare skal sende penge afsted. Pengene skal helst gå direkte til dem, der skal have dem, så man kan undgå korruption, og der skal gøres ordentligt regnskab for dem. Man er også blevet helt klar over, at der er mange - alt for mange - der satser på at få hjælp udefra, og som har opgivet at gøre noget selv.


ROBERT CARVER. [Dette afsnit er ikke med i den trykte artikel] Den engelske forfatter Robert Carver besøgte Albanien engang i slutningen af Berisha's tid og med egne øjne, hvordan mange ting blev helt forvredne, fordi de dygtige og de energiske rejste deres vej og søgte deres lykke under fremmede himmelstrøg, mens de mindre dygtige, de korrupte og de kriminelle blev tilbage for at malke, hvad der kunne malkes. Carver kom med et åbent sind, men blev forfærdelig skuffet - og kom til at overdrive dét han så ... men han havde i hvert fald ret i, at tingene meget let kan gå galt.


DANSK INDSATS. Hvis tingene skal lykkes, skal der opbygges et demokrati - men et sådan - som i virkeligheden vil være noget nyt i Albanien, vil være meget skrøbeligt, indtil det støttes af brede og stærke kræfter blandt albanerne selv - både i de utilgængelige bjerge mod nord og i de mere tilgængelige byområder mod syd.

Der er mange danskere involveret i nær-miljøet. SID har gennem nogle år været inddraget i uddannelsesprojekter i Vlora og Tirana. Red Barnet har projekter i det urolige Shkodra i det nordligste Albanien, ved grænsen til Montenegro, og Brødremenigheden har mødt en vis interesse for kristen mission i et overvejende muslimsk miljø.

Der er også danskere, der er engageret i arbejdet i ministerierne i Tirana. Danske politifolk har fx rådgivet justitsministeriet, og for nylig har Rigsadvokat Fode været på besøg for at love dansk støtte.

I øvrigt spiller vi også en rolle gennem de internationale organisationer. Europarådet har været i Albanien i flere år og fik i forsommeren en ny missionschef, redaktør Jørgen Grunnet, som ikke er på Balkan for første gang. Han var talsmand for OSCE-missionen i Kosovo frem til forhandlingssammenbruddet i Rambouillet.



"Samvirke" oktober 2000, s. 108-114. Artiklen var illustreret med en fotos af Joachim Ladefoged. På hans web-side kan man finde en række billeder fra Albanien og Kosóva 1997-99. .

Se http://bjoerna.dk/albanerne.htm

Tilføjelse: Seminariet og HF-kurset i Nørre Nisum har i flere år været engageret i et uddannelsesprojekt i Elbasan. Det vil jeg (snarest muligt) skrive nærmere om på web-siden.