Præsidenten »recalled three illustrious figures, Pope Clement 11-th of Albanian descent, George Kastriot, the fighter and Protector of the West as well as Mother Theresa. "These figures which make an honour to all Albanians tell us that our relations must be developed further", Moisiu said«.
Jeg har prøvet at finde lidt materiale om Clemens XI.
Albani (ital. Slægt); fornem rom. Familie, der i 15. Aarh. skal være udvandret fra Albanien og uddøde 1852.
Til Slægten hørte Pave Clemens XI [1640-1721, Pave 1700-1721] og adskillige Kardinaler, saaledes:
1) Annibale A. (1682-1751), der tilvejebragte en stor Samling af Bøger, Mønter og Kunstsager, som nu findes i Vatikanet.
2) Alessandro A. (1692-1779), som i »Villa Albani« uden for Porta Salaria i Rom samlede et stort og værdifuldt Museum af Kunstsager og var Winckelmann's Ven og Beskytter. En stor Del af Samlingen førtes af Napoleon til Paris og solgtes 1815 til München; Villaen med Resten af Museet, der endnu er meget værdifuldt, blev 1866 solgt til Familien Torlonia og er nu saa godt som utilgængelig.
3) Giuseppe A. (1750-1834) hørte til Østerrigs Tilhængere ved Pavehoffet og blev dettes Gesandt i Wien 1796. Da Franskmændene 1799 besatte Rom, blev hans Palads plyndret og hans Godser konfiskerede. Efter 1814 var han atter i Rom og fik forskellige Embeder under Pius VIII og Gregor XVI. Saaledes undertrykte han i sine sidste Leveaar med stor Strenghed Opstanden i Bologna og Romagna.
Clemens XI (1700-1721). Giovanni Francesco Albani, f. 22. Juli 1640 i Pesaro, var under Innocens XI Sekretær for de hemmelige Breve, blev 1690 Kardinaldiakon og 23. Novbr. 1700 Pave. Han siges kun at have modtaget Valget på Betingelse af, at Ludvig XIV syntes om det.
Han godkendte Ludvig XIV's Sønnesøn Filip som Konge i Spanien, men tvunget af Kejser Leopold godkendte han Ærkehertug Karl's Rettigheder til Neapel (1709).
Han laa i Strid med Victor Amadeus af Savojen, der efter Freden i Utrecht uden Pavens Samtykke var blevet Siciliens Konge, om Kirkens Domsret på Sicilien; Striden standsede først, da Victor Amadeus 1720 bortbyttede Sicilien for Sardinien.
C. kunde ikke forsone sig med de stedfindende politiske Omvæltninger; han gjorde Indsigelse mod, at Kurfyrsten af Brandenburg tog Kongetitel, og modtog Jakob II af Englands Søn i Rom med kgl. Æresbevisninger.
[Jakob II (Engl.: James II) - der var katolik - var blevet styrtet 1688/89 af Wilhelm af Oranien - den senere William III].
I den jansenitiske Strid stadfæstede han i Bullen Vincam domini Sabaoth (1705) Fordømmelsesdommen over 5 Sætninger af Jansen, ved Bulle af 27. Marts 1708 ophævede han Port-Royal, »Hæresiernes Rede« [= fritænkernes rede], og i Bullen Unigenitus (1713) fordømte han 101 Sætninger hos Pater Quesnel.
I Bullen Ex illa die (1715) fordømte han Missionærernes, især Jesuitternes, Lempelse efter Hedenskabet i Kina.
C. havde megen Interesse for Videnskab og Kunst. Han øgede det vatikanske Bibliotek med en stor Mængde orientalske Haandskrifter, og i Bologna oprettede han et Kunstakademi.
Han skal være den første, der har fattet tanken om Cellefængsler, og med egen Haand skrev han et Reglement for et Forbedringshus.
Død 19. Marts 1721.
C.'s Buller, Taler og Breve er udgivne i 2 Bd. af Kardinal Albani (Rom og Frankfurt 1729).
